Annonce
Scenen 1. feb. 2012 KL. 14.10 opdateret 1. feb. 2012 KL. 15.27

Sort Spejder bliver medvært på otte gange Top Gear

Anders Breinholt bliver en del af løjerne ved otte shows i Forum.

Scene-anmeldelser

Scenen Top Gear Live

Dato 29. marts-1. april
Medvirkende Jeremy Clarkson, James May, The Stig
Mere info billetlugen
Sted Forum

Top Gear Live er et af verdens største motorsportsshows. Otte aftener i Forum kan i alt 35.000 danskere nå at se i hundredevis af biler, tre skibe - og et fragtfly (!).

Ikke mindst kan man opleve de superpopulære værter Jeremy Clarkson og James May samt den hemmelige testkører The Stig.

Firkløverets sidste blad, Richard Hammond, har fået lov at blive hjemme. I hans sted har arrangøren ICO/Concerts netop præsenteret en dansk erstatning, nemlig Anders Breinholt.

LÆS OGSÅTop Gear kommer til Danmark med 219 biler, tre skibe og et fly

Villig til hvad som helst
Den rødhårede vært, der mest er kendt fra duoen 'De Sorte Spejdere' (sammen med Anders Lund Madsen) og det ugeaktuelle satireprogram 'Natholdet' skal hjælpe med at præsentere de mange vanvittige påfund, der præsenteres otte gange over fire aftener.

Hvor meget han selv skal deltage, er endnu ikke klart, men han erklærer sig villig til stort set hvad som helst.

LÆS OGSÅTop Gear-Clarkson fornærmer Indien

»Jeg har altid været en stor Top Gear-entusiast og synes allerede, at jeg har nogle stunt med hjemmefra, fra dengang jeg var ambulancefører. Jeg er sikker på, at det bliver fire hæsblæsende dage i Forum, og så røber jeg ikke mere«.

Top Gear Live har været i Norge, Irland, Rusland, Tyskland, Sydafrika, Australien, New Zealand og selvfølgelig Storbritannien.

Over en million mennesker på verdensplan har allerede set de store shows. I Danmark er ét af de otte allerede udsolgt, mens der meldes om få billetter til to mere og snart yderligere to.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN

Rettelse: Vi er ved en fejl kommet til at skrive, at Reggie Hammond bliver afløst af danske Anders Breinholdt. Han hedder naturligvis Richard Hammond, og vi beklager fejlen.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu