Mandag d.15. august

»Jeg kommer tilbage fra ferie, læser Erling Jepsens seneste version af manuskriptet til ’Hovedløs sommer’ og beslutter, at stykket ikke kan sættes op som planlagt. Det er fantastisk stof, men det fortjener mere tid, og jeg er bange for, at prøvetiden vil gå med at få teksten til at falde på plads.

Det er en alvorlig beslutning. Jeg risikerer at miste stoffet, jeg risikerer, at gejsten går af Erling, og jeg risikerer, at ’Hovedløs sommer’ ender med at tabe højde. Samtidig kører der et andet spor i mit hoved: Hvad skal vi nu lave på Store Scene til februar? Når det er august måned, lyder det muligvis, som om jeg er i god tid.

Men for en skuespilchef er det her en kæmpe udfordring, og jeg skal nu bremse et stort maskineri. Vi lægger programmet for teatersæsonen fast halvandet år ud i fremtiden, et hav af folk er hyret til forestillingen, scenografien er ved at blive skabt, og sæsonbrochuren er allerede trykt.

Jeg slutter dagen med at indkalde mine medarbejdere til et møde dagen efter«.

LÆS OGSÅDet Kgl. Teater bruger tunge klassikere som kriseværn

Tirsdag d.16. august

»På mødet lægger jeg kortene på bordet. Medarbejderne bliver først chokerede og forbavsede over min drastiske beslutning. Men de stoler på, at når jeg træffer den, så er det ikke bare et lune, men fordi det er vigtigt. Så efter at de har slugt nyheden og rystet hovedet en gang, spytter de i næverne og går i gang.

Det viser sig ret hurtigt, at jeg ikke er alene om den idé, der har rumsteret i mit baghoved som alternativ. Vi har i flere år drømt om at lave den franske dramatiker Koltès stykke ’Tilbage til ørkenen’, og vi beslutter at kaste os over det.

Om aftenen ringer jeg til Erling, der bliver overrasket og ked af det. Men han er også åben og interesseret i at vide, hvorfor det ikke går, så vi aftaler at mødes torsdag«.

LÆS OGSÅAkavet tavshed er guld i dansk stjernekomedie

Onsdag d.17. august

»Jeg får fat på scenografen Christian Friedländer, der allerede er langt med udformningen af den visuelle side af ’Hovedløs sommer’, og præsenterer ham for det nye stykke.

Jeg håber, at han bliver glad for det, og at han orker at opfinde en scenografi på rekordtid. Heldigvis er vi ikke begyndt at bygge på scenografien til ’Hovedløs sommer’, så vi undgår at tabe en masse penge på det.

Senere ringer jeg til alle de skuespillere, der er engageret i stykket, blandt andet Tammi Øst. Hun bliver først lidt rystet over ændringen, men bliver herefter tændt på den nye idé og spændt på at læse stykket. Den samme reaktion har Bodil Jørgensen, Marie Dalsgaard og de andre skuespillere.

Sideløbende har vi kopieret manuskripter og sendt dem ud. I løbet af dagen vender spillerne tilbage, og alle er gudskelov begejstrede. Det er en stor lettelse, at de vil være med – og at der er plads til dem alle i det nye stykke. Vi mangler dog modstykket til Tammi Østs rolle – broren i stykket.

Egentlig er Olaf Johannessen hyret til at spille i Düsseldorf i prøveperioden, men vi overtaler ham til at pendle, så han kan være med begge steder. Og så er prøveplanen gået op«.

LÆS OGSÅDet Kgl: Kom med en god musicalidé

Torsdag d.18. august

»Om formiddagen taler jeg med Christian Friedländer. Han er parat til at arbejde i døgndrift for at få forestillingen op at stå. Hele maskinen bliver sat i gang, og kommunikations- og salgsafdelingen begynder at producere helt nyt materiale. Nu er vi i gang med ’Tilbage til ørkenen’.

Jeg møder Erling til frokost, og over et par sildemadder får vi vendt situationen. Han og jeg er et gammelt par. Vi har lavet tv, radioteater og teater sammen siden ’81, har lavet op imod 18 forestillinger sammen, og vi kender hinanden rigtig godt. Han er klar til at tage imod og høre, hvad jeg mener, ’Hovedløs sommer’ mangler.

Jeg forklarer ham det efter bedste evne, og vi har en meget personlig samtale. I Erlings univers er der tit et individ, der kæmper for at blive accepteret af et fællesskab eller er udstødt af det, og det foregår i en gyseragtig, men også meget personlig verden. Alt det ligger og ulmer i ’Hovedløs sommer’, men det skal foldes mere ud.

Jeg mærker med det samme og til min glæde, at Erling vil sige ja til at skrive videre på stykket. Og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke får mulighed for selv at instruere ’Hovedløs sommer’, når det kommer op til december, fordi jeg allerede er booket til noget andet«.

LÆS OGSÅDet Kgl. Teater bruger tunge klassikere som kriseværn

Fredag d.19. august

»Christian Friedländer og jeg mødes til første inspirationsmøde, og Christian disker allerede op med de første tanker om, hvordan scenografien kunne se ud. Vi er i sving med det nye og har ikke mistet det gamle, og det betyder meget for mig.

Oven på denne dramatiske uge ender vi med at få det hele, og det er bekræftende at finde ud af, at man faktisk selv kan påvirke de processer, man sætter i gang og ændre dem, hvis man se, at de trænger til det. Ligesom i privatlivet, hvor ens planer og drømme pludselig kan ændre kurs, hvis man finder ud af, at noget andet er det rigtige lige nu.

Det giver et øjebliks usikkerhed, men det er jo enormt sjovt at tage mod til sig og handle anderledes – hvis det gør, at tingene bliver bedre. Jeg går ud af ugen med stor, stor lettelse. Og jeg er en glad mand, da jeg fredag aften dumper ned i sofaen sammen med mine børn og min kone«.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN