En ung pige bliver massevoldtaget af syv mænd, så hun til sidst ligger tilbage med blodigt underliv.

Og publikum ser passivt til.

Sådan foregår det lige nu i Villa Salò på Krausesvej på Østerbro, hvor 32 kunstnere fra gruppen SIGNA fremfører ’Salò’. En performance med afsæt i Pasolinis berygtede film af samme navn samt Marquis de Sades ’120 dage i Sodoma’.

Kun få griber ind
Forestillingen, hvis man ellers kan kalde den sådan, kører 24 timer i døgnet, og kun meget få af gæsterne, der besøger og oplever mishandlingsorgiet i villaen, griber ind.

»Mere end noget andet skræmmer mange tilskueres blaserthed mig: Den overlegne ligegyldighed overfor den stille fortvivlelse«, sagde instruktør og performer Signa Sørensen, der står bag 'Ondskabens bordel', tidligere i dag.

LÆS ARTIKEL Chokteater: Passivt publikum er skræmmende

»Det er ikke et virkeligt voldsorgie«
Den udtalelse møder ikke stor forståelse blandt læserne på IBYEN.dk.

De køber ikke præmissen i 'Salo' om, at man som tilskuer skal medvirke aktivt og forsøge at påvirke - eller stoppe - overgrebene, som foregår lige foran øjnene på dem.

»Underlig, nedladende holdning til publikum. Folk er da udmærket klar over, at de overværer et teaterstykke og ikke et virkeligt "voldsorgie". Skal publikum så også gribe ind, når heltene i Avatar er i problemer? Ville Signa Sørensen foretrække, at publikum sprang ind og voldtog skuespillerne?, spørger Anders Frisk fra Odense.

Han står ikke alene med holdningen om, at 'Salo' i bund og grund er et teaterstykke, og at publikum derfor ikke bør reagere.

»Folk griber ikke ind, fordi det ikke er virkelighed, de ser, uanset hvor mange blodige knæ skuespillerne fremviser. Virkeligheden indeholder ikke frivillighed. Iøvrigt er det en forfladigelse af den ellers signifikante politiske film Passolini lavede, med direkte referencer til det fascistiske Italien. Dvs. volden i filmen har et "formål". Det har den ikke på Østerbro«, skriver eksempelvis Ras Lunding fra Odder.

»De er forelskede i deres egne fantasiverdener«
Signa Sørensen og resten af performancegruppen SIGNA har ellers gjort alt for at få grusomhederne til at fremstå så virkelige som muligt.

Der lugter af pis i hjørnerne i de over 30 værelser i villaen. Skuespillerne har blå mærker og blodige knæ. Og penetrationen er tilsyneladende ægte nok.

Men det er stadig ikke nok til, at gæsterne i villaen træder ud af rollen som beskuer og prøver at sætte en stopper for uhyrlighederne.

»Har set adskillige af Signas produktioner. Hun og hendes flok af grænsesøgende performere er forelskede i deres fantasiverdener. Det er så sødt. Men ikke særlig realistisk. Skal vi bare træde ind af døren og så sætte din konstruerede verden ligeså højt som havde vi selv skabt den, Signa? Det er så bundnaivt«, skriver Virginia Pascal fra Nørrebro.

Ligegladhed ude i virkeligheden
Bundnaivt eller ej.

Så er det tilsyneladende ikke kun i den mystiske villa på Østerbro, at folk har svært ved at komme ud af busken, hvis de oplever voldelige overgreb eller lignende.

I hvert fald, hvis man skal tro Susan M. fra Nørrebro, der skriver:

»Jeg blev for 5 år tilbage overfaldet i centrum af Århus. I alt 4 personer cyklede/gik forbi uden at gøre noget som helst. I dag er det mere denne ligegyldighed og ansvarsfralæggelse der ryster mig end selve overfaldet. Det sker ikke kun i teatret!«.

LÆS ANMELDELSE Perversionernes hus byder indenfor