Annonce
Scenen 1. sep. 2009 KL. 13.35

Komiker i unåde kommer til Danmark

Den norskpakistanske stand-up-komiker Shabana Rehman, der tidligere er blevet afvist i Danmark, gæster byen på fredag.

Scene-anmeldelser

Scenen Optræder i Omar Marzouks show 'Hizbollahs Hangar'

Dato 4. september klokken 20
Adresse Knabrostræde 19, 1208 København K.
Kunstner Shabana Rehman
Sted Comedy Zoo
Shabana Rehman optræder i København på fredag. - Foto: PR

Shabana Rehman optræder i København på fredag. - Foto: PR

Stand-up-komikeren Shabana Rehman er vant til at sætte sine omgivelser på den anden ende.

For fem år siden skabte hun kolossal furore i Norge, da hun under en debat løftede den omstridte mullah Krekar op i luften.

Og tilbage i 2006 satte Rehman endnu mere tryk på debatten om ytringsfrihed herhjemme, da Betty Nansen Teatret sagde nej til at huse hendes show i forbindelse med kvindernes internationale kampdag 8. marts.

LÆS ARTIKELStand-up-komiker føler sig censureret af teater

Derfor er det lidt af et scoop, at denne uges Zulu Comedy Festival nu kan præsentere den norskpakistanske stand-up-komiker i programmet. Fredag 4. september træder Shabana Rehman nemlig op på scenen i Omar Mazouks 'Hizbollahs Hangar'.

Dermed bliver der lejlighed til at opleve en kvindelig komiker, som i den grad skiller sig ud fra mængden.

Rehman debuterede i 1999 og blev hurtigt kendt blandt indfødte nordmænd, når hun med sine jokes konfronterede dem i deres opfattelse af, hvad det vil sige at være norsk.

Hun har blandt andet holdninger til den meget aktuelle burka, som hun beskriver som upraktisk, når man skal samle Ikea-møbler, men glimrende til at gemme mænd under.

Prisbelønnet komiker
Shabana Rehman har i det hele taget opnået stor international opmærksomhed med omtale i eksempelvis The New York Times, Time Magazine og Der Spiegel.

Hun har desuden fået tildelt en del priser, bl.a. ytringsfrihedsprisen i Norge og trykkefrihedsprisen i Danmark i 2006.

Hovedbudskabet i Rehmans skarpsynede humor er, at det handler om at tage del i samfundet, både på samfundets præmisser og som en modvægt til fastlåste holdninger.

LÆS ARTIKELMå man løfte en mullah?

Billetter kan købes på Billetnet.dk

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu