I 'Begravelsen' samles familien til farens begravelse – hvad er der sket i de ti år, der er gået siden 'Festen'?

»Christian er blevet gift med tjenestepigen Pia, som han flirtede med i 'Festen'. Broren Michael har fået en ny kone, der hjælper ham med at håndtere vreden over farens misbrug. Søsteren Helene har fået en ny, mørklødet mand og seks børn«.

I 'Begravelsen' gentager Christian sin fars seksuelle misbrug og forgriber sig på sin nevø – hvordan gør du, når du skal leve dig ind i sådan en rolle?

»Jeg har forsøgt at styre lidt uden om det med incesten. Det er så frygteligt, at man næsten ikke kan forholde sig til det. Men rent dramatisk synes jeg faktisk også, det er mere interessant at fokusere på, hvordan Christian forholder sig til de vilkår, han har haft som barn, og hvordan det får voldsomme konsekvenser for ham selv og andre i hans voksne liv«.

'Festen' er ikke kun grum, men også humoristisk – gælder det også 'Begravelsen'?

»'Begravelsen' er også sjov – heldigvis. Og på samme måde som i 'Festen', fordi forestillingen har humor og ironi på de steder, hvor man allermindst forventer det. Thomas Vinterberg og Mogens Rukov, som også skrev 'Festen', har en frivol og bramfri tilgang til det her ret tunge emne, og det er godt. Ellers ville det ikke være til at holde ud at kigge på. Det er jo en tragedie med så fatale menneskelige konsekvenser, at det er helt på niveau med de græske tragedier«.

Grumme familiehemmeligheder om incest – hvad tror du publikum får ud af at se den slags dramatiseret på scenen?

»Jeg håber, publikum kan bruge 'Begravelsen' til at tænke over de vilkår, man selv har fået med hjemmefra. Det handler om at tage hånd om sit eget liv – også selv om man har fået dårlige kort på hånden. Der ligger også i forestillingen en kritik af den måde, vi opfatter familien på i Vesten. Måske er familien ikke det eneste saliggørende. Måske skal man ikke se sin familie for enhver pris?«.