Thomas Corneliussen læner sig lidt frem i sin stol.

Løfter højre pegefinger og lader den køre hen over siden på den bog, han sidder med. Siden er gulnet og har indtørrede lysebrune pletter på. Og en hilsen skrevet med sort kuglepen.

»Dette er et bankrøveri«, står der.

»Hænderne op eller buks, ned ... stiv pik og tilbagestrøget hår. Vi ses«.

Sjovt
Thomas Corneliussen banker pegefingeren ned på siden.

»Jamen, det her er jo bare grundlæggende sjovt«, siger han.

»Umiddelbart er det jo så absurd, at man næsten ser en Monty Python-sketch foran sig. Det er jo overraskende, at sådan en bankrøver er så uhøjtidelig omkring at røve en bank. Men så rammer det alligevel rigtig hårdt. Fordi det for fanden er virkelighed, for det her er et menneske, der er så desperat, at han går ind og truer et andet menneske og prøver at røve en bank«.

Udvalgte trusselsbreve
Truslen fra bankrøveriet er en ægte en af slagsen. Den er foreviget i bogen ’Jeg er bevæbnet og har tømmermænd’, der er en samling af udvalgte trusselsbreve fra Rigspolitiets arkiv, som udkom i 2008.

Og 5. og 6. februar bliver trusselsbrevene omsat til teater, når forestillingen ’Jeg er bevæbnet og har tømmermænd’ bliver spillet i Det Kongelige Teaters Skuespilhus med Thomas Corneliussen som eneste skuespiller på scenen.Eksempler  på trusselsbreve fra Rigspolitiets Kriminaltekniske Center.
Men selv om mange af de trusler, der bliver brugt i stykket, er svære ikke at grine af, så er Thomas Corneliussens pointe om, at der ligger en desperat skæbne bag brevene, vigtig. Det siger Leiv Arne Kjøllmoen, der er instruktør på forestillingen.

»Selv om flere af truslerne virker sjove, så interesserer jeg mig mere for, hvad der får mennesker til at skrive sådanne breve. Hvor langt ude skal man være for at gøre det? For det må være sidste løsning for mennesker at true andre på den måde. Man må jo føle sig enormt truet for selv at true«, siger han.

En verden af trusler
Forestillingen ’Jeg er bevæbnet og har tømmermænd’ foregår i en parallelverden. I en verden hvor al almindelig kommunikation er forsvundet og erstattet af trusler.

I teaterstykket følger publikum en arkivar, hvis arbejde midt i denne undtagelsestilstand er at arkivere truslerne efter kendetegn som type eller forfatter.

LÆS OGSÅ Dumme og dybfølte trusselsbreve udgives

Alle truslerne, der bliver brugt i stykket, stammer fra bogudgaven af ’Jeg er bevæbnet og har tømmermænd’ og efterfølgeren ’Jeg tager bomben med, når jeg går’.

Men i stedet for blot at læse truslerne højt og digte historier om de personer, der har skrevet dem, ønsker Thomas Corneliussen og Leiv Arne Kjøllmoen at forstå, hvordan brevskriveren har haft det, i forbindelse med at truslen blev afleveret. Hvad han eller hun, der står bag den, i virkeligheden ønsker at opnå.

Psykisk syg på 42
Teaterstykket starter eksempelvis med en trussel fra en mand, der kalder sig Maximilliam. Maximillian har skrevet et trusselsbrev til en kvinde, der hedder Janne.

»Jeg så dig i fjernsynet i går. Jeg så frygt i dit ansigt. Jeg nød det. Faktisk sad jeg og slikkede på en kniv, mens jeg så det. En rigtig stor køkkenkniv. Jeg opgiver aldrig tanken om at slå ihjel«, skriver han.

I første omgang virker det som en forstyrret ondskabsfuld mand, der er ude på at skræmme og true. Men da Janne ikke reagerer på truslen, skriver Maximillian en ny trussel til hende, men med et andet budskab:»Du har ikke offentliggjort mit brev. Det var meningen«, står der blandt andet. Og: »Kære Janne! Hjælp mig. Skriv til mig. Jeg gør det. Jeg slår ihjel en dag«.Eksempler  på trusselsbreve fra Rigspolitiets Kriminaltekniske Center.
Da Maximillian heller ikke får noget svar fra Janne efter sit andet brev, sender han hende et sidste trusselsbrev, hvori han skriver:

»Jeg er et psykisk sygt menneske på 42 år. Jeg har, igennem en årrække, haft en sygelig lyst til at slå et anden menneske ihjel«.

Truslen er et råb om hjælp
De tre trusler fra Maximillian til Janne illustrerer i teaterstykket, at langt de fleste trusler, ifølge Thomas Corneliussen og Leiv Arne Kjøllmoen, i virkeligheden handler om noget helt andet end selve truslen:

LÆS OGSÅ Trusler gennem 25 år samlet i poesibog fra helvede

»De tre trusler har jo en dramatisk udvikling, som er enormt interessant – også ift. hvad vi laver i stykket. Brevene giver en forståelse for, hvorfor han egentlig skriver dem. Truslerne ender med at være en udstrakt hånd for, at samfundet kan hjælpe ham«, siger Leiv Arne Kjøllmoen.

»Ja, udviklingen i de tre trusler fortæller, at mange af de her trusselsbreve, hvis ikke dem alle sammen, i virkeligheden handler om noget helt andet. De kan i sidste ende tolkes som råb om hjælp«, siger Thomas Corneliussen.