Gennem det blinkende blitzlys stryger instruktøren ind på Teatro Liceo med kulturministeren ved sin side og en svalehale af kamerafolk og spanske journalister efter sig.

Calixto Bieito er en af teaterverdenens helt store superstjerner her i Salamanca i det centrale Spanien. Berømt og berygtet for sine radikale fortolkninger af kendte operaopsætninger.

Og i aften lukker han den anerkendte Facyl Festival i Salamanca med premieren på sin forestilling for Betty Nansen Teatret, en passion om det moderne menneskes lidelser fortalt gennem de sidste dage i syv tilfældige menneskers liv.

Smider trusserne
Oppe på scenen smider Ane Trolle sine røde trusser. Flår endnu et par af, denne gang pink. Så et par sorte. Nogle hvide. Og grønne. Svinger med dem og kaster dem rundt i et anfald af desperat vanvid, inden hun gør alvor af sine selvmordstanker.

LÆS OGSÅ Balstyrisk trio står bag årets sang

På scenen bag hende er bygget en monumental væg bestående af knap 200 højttalere, der som en slags omvendt grædemur skriger, hvisker, råber og synger al hendes lidelse ud.

Nede på gulvet kryber Tammi Øst rundt på knæ og bider i Anes trusser. Stopper dem i munden, som om hun forsøger at kvæle sig selv og sine egne skrig. Hun har mistet sin søn og efterfølgende også grebet om sig selv, ser det ud til. Rundt omkring på scenen krænger de øvrige skuespillere deres lidelser ud gennem kæmpemæssige højttalere, som de skubber rundt foran sig, som var højttalerne en slags lidelsens kors af stemmer.

Mørk og melankolsk
Det er første gang, Ane Trolle er med i en teaterforestilling. Fem gange tidligere er den 31-årige sangerinde ellers blevet tilbudt roller i forskellige forestillinger på alt fra Østre Gasværk til Bellevue Teatret. Men følelsen var ligesom ikke helt rigtig, fortæller hun, da vi tidligere på dagen sidder oppe i teatergarderoben inden generalprøven. Det var den til gengæld, da hun blev ringet op af Betty Nansen Teatret og spurgt, om hun ville være med i Calixto Bieitos forestilling.

»Jeg blev fuldstændig grebet af stemningen. Den er mørk og melankolsk og ramte en af de stemninger, som jeg også selv kan have indeni nogle gange. Jeg er nok et menneske, der føler mig meget frem«, siger hun.

Og det er også derfor, Calixto Bieito er så begejstret for Ane Trolle i sin forestilling. Fordi hun netop ikke er skuespiller. Men et skrøbeligt menneske med en umiddelbarhed, der virker ægte og ærlig på scenen.

LÆS OGSÅ Trolle// Siebenhaar debuterer med gyldne popperler

»Jeg er jo ikke skuespiller, jeg er bare mig. Og jeg aner ikke, hvordan skuespillere gør, men jeg kan bare gå ind på scenen og stortude, fordi jeg simpelthen er i universet og bliver opslugt af stemningen omkring den her pige, som er blevet svigtet og har sådan en aggressivitet og vrede indeni, at hun i desperation smider tøjet og har sex med alle og enhver«, forklarer hun.

»Stykket handler jo om nogle helt grundlæggende følelser som angst og sorg og ensomhed og svigt, så det er utroligt nemt for mig at leve mig ind i det. Jeg kan ikke forklare hvordan, jeg gør det bare«.

Pippi Langstrømpe-agtig
Ane Trolle tænker nemlig ikke så meget over tingene. Hun handler snarere. Sådan helt straight og lidt Pippi Langstrømpe-agtigt. Snart kommer hendes første soloplade, for nylig lavede hun en tøjkollektion, og nu står hun så her på scenen i Salamanca.

LÆS OGSÅ Konfettien regner på originalt debutalbum

»Jeg tror, at instruktøren har set en lidt barnlig lillepige i mig. Sådan en, der kaster sig ud i tingene med åbent hjerte. Selvfølgelig kan jeg blive usikker på, om jeg nu kan huske min monolog eller ramme de højeste toner. Men lige netop i det her stykke er det faktisk allerbedst, når jeg viser min skrøbelighed og usikkerhed for publikum, så jeg fremstår som et rigtigt menneske. Sådan et, der måske ikke lige rammer tonerne, eller hvis stemme pludselig knækker over«, siger hun.

»Det handler om at turde træde forkert og synge grimt og bare lade det være, hvad det er. Og det er det, jeg godt kan lide ved det her stykke. For jeg har spildt alt for mange år på at lade usikkerheden stoppe mig. Men når man slipper den, så kan man alt«.