De blinker heftigt i nattemørket langs grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet, de store neonskilte, der lokker med sex i alle afskygninger. Nonstop. 24 Hour Hotel. Girls on Girls.

Som et lummert mekka for sexindustrien frister området omkring den befærdede E55-motorvej lastbilchauffører, forretningsmænd og andre, der er på vej ned gennem Europa, til at holde ind til siden en stund. Og få lettet trykket.

Et sted i nærheden er der en legeplads. Her løber børnene rundt og leger tagfat ligesom på alle andre legepladser. Men legen forstummer, så snart de ser en Mercedes med tysk nummerplade sænke farten.

Så skyder de deres flade brystkasser frem og vinker forførende til føreren af bilen. De er 8-10 år. Men de ved, hvad han vil have. Og de ved, at der er penge i det.

Ét langt syndefald
Historien om børneluderen, der sælger sin mindreårige krop langs den tysktjekkiske grænse, er blot en ud af de mange grumme skæbner, dansekompagniet Mute Comp. Physical Theatre er stødt på i det år, kompagniet har samlet research til sin nye forestilling, ’Knock on Unpainted Wood’, som har premiere i Dansehallerne i aften.

LÆS ARTIKELNy forestilling er uegnet for børn under 15 år

Sammen med fire dansere og et polsk rockband fortolker de emnet trafficking med deres kroppe, og selvom de ikke har forhåbninger om at redde verden, er ambitionen dog, at ’Knock on Unpainted Wood’ synliggør det, de fleste fortrænger.

At det langtfra er alle prostituerede, som passer ind i den behagelige myte om den glade luder.

»Hele researchen var ét langt syndefald for os. Ét stort illusionsbrud. Vi har fået pudset brillerne i forhold til, hvad der i virkeligheden sker, når man har at gøre med prostitution. Til daglig fortrænger vi, hvor stort problemet er. I min kolonihave er skvalderkål det værste, der kan ske, fordi det simpelthen ikke er til at komme af med – sexindustrien er det menneskelige skvalderkål. Den er så økonomisk lukrativ, at den næsten er umulig at få bugt med«, siger den ene halvdel af Mute Comp., Jacob Stage.

Mute  Comp.'s grundlæggere Jacob Stage (tv.) og Kasper Ravnhøj (th.)Frække fadøl
Sammen med makkeren Kasper Ravnhøj startede han sin research på nettet. Fra sider som Realdolls.com til FN-rapporter om prostitution i alle verdenshjørner. Frem piblede historier om trafficking, tortur og kunder med mere og mere bizarre lyster.

Senere bevægede de sig ud på gaden. De stillede sig op ved siden af de polske piger i lårkort og lakstøvler for at prøve på deres egen krop, hvordan det føles at stå op i tolv timer. De tog på sexklub og drak frække fadøl med kunderne. Og de købte tider hos nogle af pigerne.

»Så spiller man ham den stille, lidt ensomme – »No sex, only sitting here« – mens de prostituerede får en pause og kan ryge en smøg. Der kan man nogle gange få lidt ud af dem om, hvem de er, men ingen fortæller, hvad de har været ude for. Det tør de simpelthen ikke«, fortæller Kasper Ravnhøj, der også rejste til Cambodja, hvor prostitution officielt er ulovligt, men alligevel findes overalt – på karaokebarerne og bag perleforhænget på den lokale nudelrestaurant.

Strøm til skridtet
Selv skolepigerne hiver op i nederdelen og stiller sig klar på gaden, så snart det har ringet ud fra sidste time. Her mødte han en 16-årig pige, der som 13-årig var blevet hevet ind i en bil og kørt til et bordel, hvor hun blev udsat for tortur i et halvt år.

For at gøre hende klart, hvad der sker med piger, som forsøger at flygte fra sexindustrien.

»Hun fik sat strøm til sit skridt. Hun blev lukket inde i en lille kasse på størrelse med en kiste, der var fuld af insekter, som bed hende. Hun fik opereret en kunstig jomfruhinde flere gange, fordi kunderne betaler i dyre domme for at være sammen med en jomfru. Og da hun bad om fri, efter at have fået foretaget sin tredje abort i fjerde måned, svarede bordelmutteren igen ved at stikke hendes ene øje ud«.

Prostitution som funland
Den torturerede pige på bordellet i Cambodja illustrerer bedre end nogen anden, hvorfor menneskehandlede piger ikke bare sætter sig ind i en taxa og stikker af, mener Kasper Ravnhøj.

»De ved, at de enten bliver banket til uigenkendelighed, eller at deres børn, søskende eller forældre bliver dræbt. Det er ikke bare tomme trusler. Det sker faktisk«.

Oplevelserne fra Cambodja er særligt barske.

»I Asien bliver prostitutionen solgt som et funland. Det er næsten sådan lidt ’Velkommen til Bakken!’. Der er barer, som hedder Pussy Bar, og pigerne løber efter en, når man er ude at køre i tuk-tuk, og råber »Pussy, pussy, pussy!«, fortæller Kasper Ravnhøj.

Retten til et slag fisse
Men vi behøver ikke kigge særlig langt væk for at støde ind i noget, der ligner. I Danmark skønnes det, at omkring 14 procent af alle mænd har besøgt en prostitueret.

»Det er svært for en dansk mand at acceptere, at den kvinde, han er sammen med, er trafficket. At det er tæv og trusler, som gør, at ligger der på sengen sammen med ham nu«, siger Kasper Ravnhøj og tilføjer, at det er alle slags mennesker, som går til prostituerede.

Fra 16-årige fodboldfans, advokater og håndværkere til mænd, der bare lige skal have et hurtigt put, efter at de har afleveret ungerne i børnehave.

»Problemet er, at de ikke kender pigernes historie. De sidder stadig fast i retten til et slag fisse og forestillingen om, at prostitution bare er et erhverv«.

Lidt ligesom Shakespeare
Men giver det overhovedet mening at skabe opmærksomhed om prostitueredes tragedier ved hjælp af moderne dans?

Til det siger Kasper Ravnhøj:

»Alle mennesker har noget særligt, der ligger dem på sinde. Mange sætter Shakespeare op, og det er da også nogle fascinerende tekster. Men vi synes, at virkeligheden er fascinerende og vil hellere iscenesætte nutiden.Faktisk står vi jo midt i et Shakespeare-drama med mord, blod og mødre, der er nødt til at sende deres børn af sted«.

Sexslaverne
’Knock on Unpainted Wood’ tager ikke stilling til, hvorvidt prostitution skal være lovligt eller ulovligt, fortæller Jacob Stage. I stedet har duoen skabt en forestilling, der på abstrakt vis fortolker løgnen, transporten, konsekvensen og slutningen – fire ord, som er fællesnævner for millioner af handlede menneskers skæbne.

»Men det er meningen, at forestillingen skal give taletid til de mennesker, som ikke selv har ressourcer til at råbe op om deres situation. Den handler om sexslaverne – dem, der er blevet tvunget ind i det, og det er i virkeligheden nok de fleste af de prostituerede, som har det sådan. Dem, som kun gør det onsdag aften som studiejob, fordi de elsker sex, har vi sgu ikke mødt mange af«.