Der var engang hvor takeaway var noget, de spiste i amerikanske krimier og hvor den lokale kina-grill hårdt presset kunne smide fire ruller med soya i en pose til hjemmebrug.

Tyve år senere har det moderne livs krav på total tilgængelig raffineret udvalget i København i en grad, så vi stort set kan få et nyt etnisk køkken hjem hver dag i fikse plastbakker, hvis vores stressede single- eller familietilværelse ikke tillader madlavning.

Igennem de sidste 5-6 år er ikke mindst det franskorienterede bistrokøkken også kommet med på takeaway-vognen med adskillige udbydere på markedet.

Takeaway med restaurant
En af disse er kokken David de Silvas lille butik Davids Deli i Århusgade, der serverer delikate, veltillavede og sæsonbestemte retter i dansk eller nordisk stil – med fransk kokkehåndværk i bassen.

Det er tilsyneladende gået så godt, at man nu har kunnet købe nabolokalet og slå væggen ned – og dermed er der opstået en lille, ny restaurant på Østerbro. Navnet er nu Davids Bistro – og nu er man ikke længere nødt til at spise i eget køkken. Nu er der borde og stole til de gæster, der vælger at blive. Det gjorde vi.

Det er enkelt indrettede lokaler i god stil. Der er tænkt over detaljen – og man arbejder sig støt og roligt opad efter den forhåndenværende økonomis princip. Kortet er ikke stort, men rummer alligevel fem forretter, fire hovedretter og fire bud inden for dessert og ost.

Priserne er ret rimelige, når man husker på, at David de Silva ikke gider arbejde med andet end ordentlige varer i køkkenet. Forretter koster 70-80 kr. – med undtagelse af den stegte foie gras til 100 kr. Hovedretterne ligger en hundredkroneseddel dyrere end forretterne – med undtagelse af dagens ret, der går for 135 kr.

Sødme og syre
Jordskokkesuppen (70 kr.) var en glimrende, velafbalanceret, cremet sag med en behagelig konsistens. Purerede supper kan let blive for tykke; denne var rustik – men dog stadig klart en suppe. Sprøde, tynde croutoner, tern af frisk æble og lidt purløg på toppen. Dejligt enkelt – god balance mellem sødme og syre i suppen.

Min gæst satte tænderne i en klassisk gang carpaccio til 75 kr. Igen en pæn servering – der er tilsyneladende tid nok i køkkenet, til at anretningerne virkelig ser ordentlige ud.

Vi har oplevet endnu mørere carpaccio end denne, men smagen fejlede virkelig ikke noget. Estragon og peberrod var anrettet sammen med kødet – en rigtig god twist, der trak den italienske evergreen i en mere personlig retning end den evindelige caféversion med revet parmesan og indkogt balsamico.

Vi kunne ikke dy os for lige at prøve risottoen på perlebyg til 75 kr. Det var igen en meget delikat lille anretning. Den fine, møre perlebyg lå i en delikat creme med stykker af Karl Johan-svampe og bøgehatte og lidt frisk rucola på toppen.

På samme måde som tilbehøret til carpaccioen var det her delikat at opleve en mere ’nordisk’ og personlig risotto-udgave med perlebyg i stedet for klassiske risottoris. Veltillavet og godt tilsmagt.

Rhône til fisken
I vinkortet havde vi for øvrigt fundet den uhyre velsmagende, rustikke Chusclan, Côtes Du Rhône Villages fra Les Genets, 2006 – et vældig smagfuldt glas til en yderst forbrugervenlig pris: 235 kr.

Den gik nok lidt bedre til min hovedret end til min gæsts: bagt torsk med muslingesauce, selleri og perleløg. (Jeg var da galant nok til at tilbyde et glas hvid, men det skulle min gæst ikke have noget af; folk, der insisterer på at drikke Rhône til lyse fiskeretter, skal man ikke diskutere med ...)

Det var nu derudover en velsmagende fiskeret. Torsken var bagt lige på sekundet og faldt i delikate, snehvide blade. I bunden lå en selleri-creme og hist og her små syltede perleløg med en god syrlig tone. Tallerkenen var dækket af en skummende, lys og letcremet muslingesauce.

Kartoffelmos fra dybet
Man kunne måske med fordel have lukket lidt mere op for saft og kraft i saucen – men ellers var der bestemt ikke noget at klage på.

På min egen tallerken var der anrettet en rigtig vinterret: kalvekæber i en mørk, delikat brasseringssauce. Små fine rosenkål lå på overfladen sammen med skiver af løg og lidt karse. Nede fra ’dybet’ kiggede en vældig god kartoffelmos op langs kanten.

Der er næsten ikke noget bedre end en klassisk braisseringsret, når der ligger snedriver i gaderne og vintermørket har lukket sig om byen. Igen godt, gedigent kokkehåndværk uden så mange dikkedarer.

Altid plads til chokolade
Det var ikke, fordi sulten var påtrængende efter de ret pæne og omfangsrige hovedretter. Men man skulle jo være et skarn, hvis ikke lige man kunne nappe en gang chokolademousse og en gammeldags æblekage. Begge dele koster 60 kr.

Chokolademoussen ankom med en lille delikat skefuld passionfrugtis og lidt sprødt drys. Ganske hyggelig dessert – og herligt at se ærkeklassikeren chokolademousse igen på et restaurant-spisekort. Når den som her er lavet ordentligt med en god dybde i chokoladesmagen, så virker det.

Ovre hos min gæst var det en lige højre fra vores alle sammens mormor, der var i skålen: æblekage lagt i lag med flødeskum og med et lille personligt pift i form af blåbær-gelé på toppen. Heller ikke her var der mange fingre at sætte. Der er jo ikke tale om et artistisk og innovativt dessertkøkken, men om gennemafprøvede klassikere, der bliver serveret ærligt og ordentligt.

Pris i balance
Regningen for aftenens rundtur i Davids menu endte med at koste 920 kr. alt inklusive. Det er virkelig ikke galt for to personer, der får tre retter hver samt én til deling og en udmærket flaske vin oveni. Så er vi pludselig ude i at kunne tillade os at spise ude med kniv og gaffel uden at skulle ringe og tjekke med banken først.

Davids Bistro formår at give oplevelsen af et ordentligt og veltillavet bistro-køkken med et klart personligt og ’nordisk’ eller dansk twist.

Man fornemmer en rigtig god kyndighed i håndværket i alle retter, og derudover er årstidens udbud af råvarer hele tiden med på tallerkenen. Lige denne sidste lille pointe er det ikke alle, som arbejder i bistro-genren, der husker at få med.

Det er klart fire store huer værd – med en klar pil opad og en anbefaling på toppen. Pris over for kvalitet er mere end i balance. Husk også, at der er åbent til frokost – og at adskillige (om end ikke alle) af kortets retter fås i en takeaway-udgave.

Der er en særskilt takeaway-menu at finde på hjemmesiden. Men hvorfor ikke slå sig ned og få restaurantoplevelsen med? Hjemme kan man jo altid spise. Tag det som en opfordring – og gå ned og sæt gaflen i Davids delikatesser.