Hjørring er måske ikke det mest oplagte sommerturistmål, men med sine 33.000 indbyggere er her tale om en stor by, som kan være hensigtsmæssig at lægge vejen forbi.

Ikke mindst fordi der ligger et af Vendsyssels bedste spisesteder.

Lokale fødevarer
Kristian Rise er manden bag Bryghuset Vendia, og med en fortid fra Gråanden og Brøndums Hotel og som vinder af forskellige priser er han forkæmper for de lokale fødevarers forherligelse.

Stilen er stram og enkel i koksgråt, stål og hvidt. I nabolokalet ligger mikrobryggeriet, der kan forsyne gæsterne med flere forskellige lokale fortolkninger af gode, smagfulde øl.

Overskueligt
Vi var på en aftenmenu i brasseriet og valgte at blive ved vinkortet, der bestemt heller ikke er udvalgt tilfældigt.

Med et ganske overskueligt kort kommer man vidt omkring, og udvalget er markeret af en bestemt og tydelig smag, der samtidig tør gå verden rundt.

Kortet er også overskueligt, men med ganske mange valgmuligheder alligevel. Der er dagens brasseriemenu med tre retter for 325 kr. eller fire retter for 350 kr.

I a la carte er der en traditionsside (primært fransk) og en inspirationsside (mest dansk sæson i ny tolkning) hver med tre gange tre udvalg i kategorierne forret, hovedret og dessert. Hovedretterne ligger mellem 155 og 260 kr.

Vores valg blev en menu og tre retter a la carte plukket på kryds mellem tradition og inspiration.

Macadamia og metier
Indledningsvis kom der tre slags salte nødder – cashew, macadamia og røgsaltede mandler, hjemmelavede kartoffelchips med urtemayo og hertil et glas cava, 2004, ’Aliguer’, Aguste Torello (55 kr.).

Bortset fra aperitifferne er der ikke skiltet med mange vine i glas, men tjeneren kan sin metier og tilbyder fluks, hvad der er muligt at åbne og servere på glas, og som vil passe til den mad, vi vælger.
Beurre der bliver talt længe om
Fra inspirations a la carten fik min medspiser en rødtunge dampet med blåmuslinger og serveret med kålblade og papirtynde skiver af blomkål, mandler og dild samt en beurre blanc (125 kr.), han længe vil tale om.

Blødhed, sommerfriskhed og dog en fedme, som klæder netop den sarte rødtunge. Konsistens og smag justeres sikkert med mandlerne og det bitre strejf fra dild og kål.

Foran mig – fra menuen – stod en aspargesrisotto med stegt kammusling, vilde asparges og karse. Grøn og sommerlig med samme bløde mildhed som fisken. Vinen til var en fin ren 2007, Riesling ’Andlau’ fra Marc Kreydenweis i Alsace (65 kr. pr. glas).

Medspiseren var, trods sommervarmen, hoppet ud i en traditionel hovedret med fylde. En tournedos bearnaise med ærter francaise (260 kr.), som kom med masser af håndskårne fritter og ekstra bearnaise.

Det grønne kom fra de gode nye danske ærter, der både var knasende og samtidig serveret som puré, samt løg i både frittet og blancheret udgave. Flot balance.

Tryghedsskabende kødret
Min glaserede grisemørbrad var indbegrebet af en mumset tryghedsskabende kødret. Også her var der løg i flere varianter, små bøgehatte og en kraftig glace peppet op i passende grad med friske skud af merian. Svært ikke at slikke tallerkenen.

Heldet havde tilsmilet valg af vin, så hertil kom et fyldigt glas Vino Nobile Montepulciano Reserva fra Fattoria Del Cerro, 2004 (85 kr. pr. glas). Portionerne var gode og fyldige, og vi måtte opgive at stoppe en ost ind som mellemret og gik direkte til desserterne.

Svært dessertvalg
Desserten i a la carte-valget var hårdt. Her er alt fra crème brûlée til friteret camembert, men valget blev den uforlignelige Gateau Marcel med vaniljeiscreme. Gateau Marcel er den næsten ubagte udgave af en chokoladetung kage uden brug af mel.

Her kom den i perfekt version med et godt og smukt drys rødt knas og sprængsukker samt en stor kugle hjemmelavet vaniljeiscreme af den bedste slags, man kan drømme om. Ting behøver ikke altid være nye og innovative, når nu noget så klassisk kan være så hamrende godt.

Jeg fik til gengæld byttet rundt, så mine tre sorbeter fra menuen blev udskiftet med en inspirationsdessert, der var en nytolkning af begrebet koldskål.

I bunden af en dyb tallerken lå et lag let geleret koldskål med god syre og sødme, og oven på denne bund lå så små hjemmelavede kammerjunkere med tvist, en stor kugle jordbærsorbet og et såkaldt gufskum – her lavet af den rene jordbærpuré skummet op.

Med tre hele sommerdanske jordbær var det en drøm af en enkel dansk dessert, der burde gå over i historien.

Stedet til sult og forkælelse
Jeg rundede af med en enkelt espresso, og så lød regningen minsandten ikke på mere end 1.145 kr. for alt det, vi havde fået. Og det kan endda gøres endnu billigere, hvis man bare lige kommer forbi og skal stille den værste sult.

For Vendia er både stedet, man vælger, når man er sulten, og stedet, man vælger, når man skal forkæles.

Vedholdende vendelbo
Hjørring er gastronomisk set blevet en omvej værd, og det er, som om denne drejning, Vendsyssel har taget med op til flere gode spisesteder, nu siver gennem landsdelen, så de gode vendelboer valfarter til steder med ordentlige produkter og ikke bare lader sig nøje.

Mod forudbestilling kan man så også spise i gourmetafdelingen, der denne aften var lukket, men det, vi oplevede, var i sig selv så godt og til så fornuftig en pris, at vi må ud med de fem huer for en vedholdende vendelbo i Vendia.