Norsk-dansk samarbejde på Schæffergården har en lang historie, der ikke har meget med maden at gøre, andet end at man erklærer, at køkkenet er nordisk inspireret.

Men stedet ligger ganske skønt op til Ermelunden, nabo til det hedengangne IT Factory (tidligere Jægersborg Hotel) og i gåafstand fra Bernstorffsparken, så det er ikke underligt, at mange holder af at komme på kursus her.

Nu er kursusstedet blevet renoveret og udvidet med en a la carte-restaurant for forbipasserende gæster, og det kan nok være tiltrængt, da det ikke ligefrem bugner af spisesteder i området.

Hovedbygningen kan dateres til 1755, men sidefløjen, hvor restauranten ligger, blev tegnet af arkitekt Wilhelm Wohlert i 1972 – samme arkitekt, som har tegnet Louisiana.

Og han kan noget med lys og smuk beliggenhed. Rummet er nu renoveret af hans søn Claus Wohlert, hvorfor man har valgt at navngive restauranten efter begge arkitekter.

Og det fortjener de, for det er et ualmindelig behageligt rum at sidde i, og denne skønne aften også med det smukkeste sarte lysindfald og blomstrende udsigt.

Man går op i mad, har kokkeskole og har holdt konference om madens sprog, hvilket er yderst relevant og et alt for uopdyrket område i Danmark.

Uklart koncept
Menuerne er erklæret nordiske, og med al denne fokus på den gode kvalitet i maden forventer man naturligt en god madoplevelse. Nogen bør dog stramme op i køkkenet, hvad angår konceptet.

Forretterne rummer ganske vist både jomfruhummer, hjemmerøget norsk laks, krondyr og kæmperejer, men hvad laver en letstegt tun med thaibouillon, nudler og karry så på den nordiske menu, ligesom unghane med pasta, basilikumsovs og parmesan, grillet kalvefilet med morkelglace, spinat og mandler eller bøf bearnaise med franske ærter?

Det står ikke ligefrem lysende klart i det nordiske tema.

For dyrt
Restauranten, der også betjener kursisterne, lægger en forbilledlig vægt på det grønne indslag og en pæn spændvidde i brug af smagsgivere, men mens man her kan tale om dejlig kursusmad, er niveauet ikke til restaurant, hvor man kommer ind for at betale for en særlig madoplevelse.

Det er to forskellige genrer. Især da priserne godt nok er overkommelige, men alligevel får svært ved at ligge meget under 400-500 kr. per kuvert for to til tre retter med et par glas vin til.

Uvidende køkken
Vi blev straks tilbudt valget mellem flaskevand og isvand (herligt), og der kom noget hjemmebagt meget hvidt brød på bordet sammen med noget såkaldt gårdsmør, men gården var ikke nogen bekendt.

Vores meget søde og smilende tjener gjorde, hvad hun kunne for at indhente oplysninger, men dels vidste hun ikke selv så meget om råvarer, dels kunne køkkenet ikke helt assistere hende, når hun søgte hjælp.

Ud over a la carten er der dagens menu, hvor tre retter med tre glas vin koster 525 kr.

Tør tun
Den nuppede jeg og indledte med et meget stort firkantet stykke lidt tørstegt tun i en god skarp, men lidt for fed sennepssovs med urter og en velbehandlet jomfruhummer i skal.

Lidt voldsomt med alt det tun, når der er tale om en forret. Vores tjener kunne måske ikke så mange fine ord, men hun vidste, hvilke vine hun kunne lide, og da vi forhørte os, om det var muligt at få vin på glas, forsvandt hun i køkkenet og kom tilbage med den netop ønskede Riesling Schoenebourg, grand cru, 2005 fra Dopff au Moulin (80 kr. per glas).

Helt perfekt.

Formålsløs Laks
Medspiseren havde valgt a la carte og fik den varmrøgede laks plukket i små stykker i en salat med rygeost, radiser og dild samt nogle gule cherrytomater.

Mere bare et møde mellem nogle fødevarer end en egentlig ret. Der stod så rapsolie fra Lehnsgård på Bornholm, som man kunne dryppe over, men til 115 kr. kunne man jo forvente lidt kreativitet fra køkkenet.

Det samme kunne man i høj grad i menukortets grønne hovedret (175 kr.), der bestod af grillede asparges, gulerødder og broccoli, hvor nogle havde fået det, de skulle, og andre lidt for meget varme.

Det hele var drysset med grana, ristede nødder og serveret med de samme nye kartofler lige vendt i smør i gryde, som jeg også fik i menuen.

Min menu var culotte med spidskål og asparges, og her var spidskålen perfekt dampet og aspargesene helt i orden.

Det var sukkerærterne også, og retten stod meget grønt og behageligt, men igen uden den store opfindsomhed og så serveret med en god kraftig (nordisk?) rødvinsglace til.

Til menuen var anbefalet en kraftig rød – en Kanonkop 1998 fra Stellenbosch i Sydafrika, og den var, som vores søde tjener havde advaret, meget fyldig og kun til mad (535 kr., hvis vi havde drukket en hel flaske, eller 80 kr. for et glas).

Sorbet uden smag
Desserten i min menu var danske jordbær på skovbærcoulis – jeg fiskede forsigtigt jordbærrene væk for at nyde deres smag alene, en rabarbertærte, hvis fyld var friskt og dejligt, men hvis bund ikke ville passere eksamen i min kokkeskole, en vaniljecreme uden synderlig smag og en rabarbersorbet, der mindede om frossent lyserødt skum uden smag.

Samme model til æblesorbeten, der fulgte Schæffergårdens chokoladekage (95 kr.). Dette var en meget bastant og ret hård mørk bund med en tung ganache som låg.

Ikke en velkomponeret dessert og slet ikke i betragtning af, at det er højsæson for rabarber i det nordiske.

Vores tjener syntes, vi havde været så interesserede og hyggelige, at hun bød på et lille glas dessertvin på husets regning – et fremragende glas Muscat 2006 fra Chaputier.

I det hele taget fejler vinkortet ikke det ringeste. Til gengæld var det store udvalg af kaffe ikke helt så stort som på papiret, men tjeneren var kreativ og fandt en stempelkande og varmede kaffe samt hentede te i en anden afdeling af huset.

Alt for dyrt
Regningen endte på 1.138 kr., uden at vi havde skejet voldsomt ud, hvilket er alt for meget i forhold til madens oplevelsesniveau og tilberedningsgrad.

Der er for meget kursussted over maden, for lidt nysgerrighed i køkkenet, hvilket smittede af på den ellers søde tjener, men vinen var god og omgivelserne smukke.

Det kan ikke blive til mere end to om end opadstræbende huer, der let kan blive til tre, hvis man lige griber smageskeen og tænker lidt mere kreativt.

Læs flere restaurantanmeldelser på ibyen.dk