Bindesbølls cottager fra midten af 1800-årene i det sorgløse Klampenborg har længe været forbundet med god mad. Adskillige kokke på lidt vekslende, men som regel altid højt niveau har bestyret de respektive komfurer gennem tiderne.

Den Røde Cottage gemmer sig inde i skoven.

Den Gule ligger som selveste pandekagehuset under store gamle træer – let tilbagetrukket fra Bellevue-stranden. Her kørte senest kokken Marcus Emil Skjoldager i 7-8 år sit talentfulde gourmetkøkken, men valgte så at forlade dukke-idyllen.

Gode idéer
Nu er der kommet nye folk til.

Hovedrolleindehaveren er en af de få kvindelige køkkenchefer på topniveau herhjemme: Anita Klemensen, der i de seneste år har resideret på restaurant 1. th. Men nu er fruen taget på landet og har overtaget begge cottager – både Den Gule og Den Røde (som blev anmeldt til 5 kokkehuer i sidste uge).

LÆS OGSÅRød skovhytte byder på topgastronomi

Her skal det handle om Den Gule Cottage, der på hjemmesiden beskrives som café. Det er en delikat underdrivelse, for køkkenet er skam til mere end det.

Konceptet er godt tænkt. Midt i den nuværende sommertid er der mange forskellige slags gæster, som køkkenet skal kunne servicere. Der kommer folk op fra stranden eller på skovtur. Til dem er der småretter og madkurve, der kan medbringes.

En frokostkurv koster 150 kr. En mindre, såkaldt eftermiddagskurv koster 100 kr. God idé.

Der er kager til cafégæster, og så er der et lille kort med egentlige retter, der serveres i to størrelser til enten 100 kr. eller 150 kr. Kortet kører med samtlige muligheder gennem hele dagen.

Umuligt travlt
Denne dag var der ingen skyer over Klampenborg, så stranden var nærmest fluepapir, og vi kunne sætte os ude på den lille terrasse og følge strand- og parklivet på behagelig afstand af børn bevæbnet med vandkanoner og 2930-køtere med juvelhalsbånd.

Vi startede med et lille sæt snacks. Gode, små personlige serveringer.

Mandler ristet af i Limfjords-porter. Salte og gode. Oliven i ramsløgs-lage. Delikate små surdejsboller med karamelliseret løg og hjemmerøget bacon på toppen. Kartoffelchips af lilla kartofler med en god mayo og endelig sprødstegt rugbrød med rørt rygeost og fintskivede radiser.

Ud over at der ikke var megen røg i dagens rygeost, var det alle fine små serveringer, hvor man tydeligt kunne fornemme, at der var blevet tænkt over detaljen. To glas let, delikat Cava til 75 kr. glasset fulgte med.

Der gik nu en rum tid, før vi hørte fra køkkenet igen. Det var ellers ikke, fordi der så ud til at være umuligt travlt. Måske havde nogle tidskrævende bestillinger ramt køkkenet samtidig, men så må man lige sige det.

Ærter som godt selskab
Forretterne var nu ellers gode, da de kom.

Kammuslingerne var karakterfuldt stegt med en god stegeskorpe og havde fået selskab af nye ærter, ærteskud, lidt ærtemayonnaise og et drys af sprødstegt bacon i små tern. Delikat og fin lille ret med en klar, ren og grøn smag. God kombination.

Den anden forret havde også fint sommerpræg.

Grønne asparges og pocheret æg og igen de små ristede stykker bacon. Asparges og æg har det godt sammen, og denne ret var bestemt ingen undtagelse. Fint opbygget, smuk servering med dekorative, tynde skræller eller bændler af asparges som det friske element på toppen.

Igen var det, som om køkkenet gik lidt i stå efter forretterne. Vi smilede venligt til den i øvrigt vældig søde svenske tjener, der havde sin helt egen rolige grundpuls og ikke lod sig mærke med noget.

Cool nok – men ventetiden var nu et problem, vi havde svært ved ikke at forholde os til.

Mellem gourmet og bistro
Hovedretterne så til gengæld dejlige ud.

Min gæst fik et stykke ristet lyssej på lidt dampede hvide asparges med urter, tynde, hvide asparges-bændler og en vældig delikat brunet citron-smørsauce. Kokkene var med ude og servere og dryppe det sidste sauce over fisken.

Det smagte vældig fint. Citron-smørret gav virkelig en fin friskhed til fisken, og alle elementer på tallerkenen var smukt tilberedt.

Helt klart en anretning, der lå et sted halvvejs mellem gourmet-light og elegant nordisk bistro.

Cottage-kalv
Vinkortet var midt i en udskiftning, hvilket tjeneren fint havde gjort opmærksom på. Der var derfor mange nye flasker, som ikke var på kortet, og flere på kortet, der ikke længere var i kælderen.

Men min gæst fandt en glimrende Meursault fra Domaine Matrot til 120 kr. glasset; klassisk og godt.

Den anden hovedret holdt samme gedigne niveau.

Kalvefilet er ikke nødvendigvis nogen uforglemmelig oplevelse. Det kan meget nemt ende med at blive en sølvbryllupssteg, som ikke skræmmer nogen og dermed heller ikke efterlader noget stort indtryk. Det kræver en klar holdning fra køkkenets side.

Cottagens kalv havde fået selskab af løg – og intet andet. Nye løg, små nye porrer og en løgbouillon. Mere skal der ikke til. Kødet var smukt stegt, og løgene gav fin karakter til hele retten. Lidt skovsyre var drysset på toppen.

I vinkortet blev det til en glimrende Barbera fra producenten Sandrone.

Let sommerdessert
Der var to søde muligheder i kortet foruden et helt lille sødt sæt med fem små petit four. Derudover råder Cottagen over tre forskellige kager til dem, der bare kommer til kaffe-kage.

Anita Klemensens tid i dessertkøkkenet på Søllerød Kro under Marcus Grigo fornægter sig ikke.

Min gæst prøvede Cottagens bud på en koldskål med jordbær; her lavet som en dejlig let panna cotta.

Jordbærrene kom både som friske bær og som guf, og der var derudover små stykker sprød vaffel-lignende kage til at illudere kammerjunkerne. En fin, lille let sommerdessert.

Selv prøvede jeg chokoladekagen, som var intet mindre end fremragende. Sprød, elegant bund, en lys chokolade-creme og en smuk, spejlblank, mørk chokoladeglasur på toppen.

Stykket var skåret perfekt kvadratisk, og der fulgte små toppe af hvid chokoladecreme med på tallerkenen.

Uformel frokost
1.130 kr. lød den samlede regning på, men så havde vi også fået snacks, 3 retter hver, et glas skum til at starte på, vin, vand og kaffe.

Niveauet på alt, der var kommet på bordet, var højt. Der er god stil og smag hele vejen igennem, og man fornemmer personlighed og kælen for detaljen. Var tiden ikke skredet noget undervejs, var det lige inden man kunne overveje fem huer for det upåklagelige niveau i køkkenet sat over for de ret rimelige priser.

Der må dog lige svinges en lille pisk over køkken og betjening. En uformel frokost skal kunne køres mere effektivt end dette, uden at der går stress og jag i den.

Men fire huer med en anbefaling er nu heller ikke så ringe endda for et lille gult pandekagehus, der jo kun præsenterer sig som café.

Klemensen og Co. er kommet på landet – og det er Klampenborg ikke blevet mindre velsmagende af.