Henrik Yde kan noget med stil.

Hjørnet af Thorvaldsensvej og H.C. Ørstedsvej er nu forvandlet til en trendy asiaterlounge med sorte kurvelamper og gråt i gråt på den fede måde. Intet er overladt til tilfældigheder.

Her myldrer det med kompetente asiatiske tjenere, der kan fortælle grundigt om maden og vinen, og man kan ved afslutningen af et formidabelt måltid købe Ydes nye smukke bog ’Ricemarket’.

Dette sted kan bare mere end næsten alle andre steder, Henrik Yde og partneren Lertchai Treetawatchaiwong har åbnet. Her er både råt, smart, skønt og prisfornuftigt med en ypperlig velsmag, der er svær at overgå inden for den asiatiske genre.

Bænket i små grå puder på komfortabel taburet og i vinduernes særlige sofabænke sad vi med et stort menukort og skulle vælge.

Uh, det er svært, og nogle fristes nok til at tage familystyle, der en fast sammensat menu, men det er sjovere at gå a la carte. Vi var tre og kastede os ud i det, der i Asien ofte er det bedste, nemlig forretterne.

Det bedste fra alle verdener
Allerede her skal understreges, at Chai Wong er på forkant, for det er ikke kun forretterne, der trækker smilet ud af posen. Det er i den grad også hovedretterne, og så i ypperste format desserterne, der ellers har det så trangt i det asiatiske.

Turen til Chai Wong er på en gang en tur til det mest kosmopolitiske newyorkerstylede og det mest landlige asiatiske, man kan forestille sig. Og der er ikke tale om ét køkken fra Asien, men det bedste fra alle verdener – i Asien.

LÆS ARTIKELMichelinrestaurant åbner 'Singapore-køkken'

Henrik Ydes opvækst i det frankofile og stillingen som restaurantchef hos The Paul har sat sine bedste spor. Intet er overladt til tradition eller tilfældighed, men stilen fanges, så man ikke er i tvivl. Vi er i Asien.

Tjeneren havde ret
Vores tjener med stærkt nordamerikansk accent (fra Canada), men med tydeligt ophav i Malaysia var dedikeret til sit job. Han lyttede og bekræftede, at vi valgte godt, men hvis det nu var, så ville han især ... Og det fulgte vi.

Han havde nemlig ret, fandt vi ud af, og det var takket være ham, at jeg til dessert lod mig overtale til en banankage med saltet kokosis, hvis beskrivelse for mig var den mest afskrækkende, men som viste sig at være den skønneste af alle desserterne.

Ud af de 13 forskellige fristende forretter valgte vi at dele tuntataren med avokado, soja og lime, de stegte hjemmelavede forårsruller med sød chilisovs, de friske sommerruller med henholdsvis andeconfit og rejer, pomelosalaten med mynte og grillede rejer og blækspruttesalaten med løvstikke og tomat.

Mums for en tatar
Min favorit er klart pomelosalaten, der smagte så meget af de rå salater, der er så karakteristiske for især Vietnam, at jeg som ved et trylleslag var dér. Friskt og krydret – signatursmagen for Vietnam.

Tuntataren er i højere grad en opvisning af klassiske gode smagsudtryk. Mums for en tatar med snert af Asien og genkendelighed fra det franske. Teamet i køkkenet bygger menuen op, så de mange indokinesiske såvel som franske strømninger bliver passende afstemt.

Både de kolde og de varme ruller var ikke bare gode, men superskarpt tilberedt – uden nogen særlige tiltag bortset fra confiten som fyld. De smagte godt.

Drikkevarekortet er faktisk en genistreg. Der er 6 glasvine på kortet – alle fås i små eller store glas eller en hel flaske. Derudover også en stribe gode flasker, der dog kun fås hele. Vi lagde ud med et glas rosé, 2007 Becketts Five stone Rosé Margaret River Australien. Mere end bare o.k. til maden.

En særlig fin sødme gik så glimrende til den krydring, der på Chai Wong aldrig bliver mere end pikant og pirrende og dermed god til både øl og vin.

Valget af hovedretter er svært. Der er så meget godt, og vi var jo kun tre, så hvor meget kunne man spise?

Det blev en evergreen i form af rød kokoskarry med kylling, svampe og jasminris, der egentlig er standard for mangt et hverdagsmåltid, men her bare lige tilberedt med kærlighed og viden, som var det kokkekonkurrence i franske mesterskaber. Hvis noget skal kaldes en lykkelig fusion, så er det maden hos Chai Wong!

’Langt ude på landet’-gryde
Blandt stedets signaturretter anbefalede tjeneren en goong aob woon sen, der er rejer bagt i små klare risnudler med stjerneanis og løvstikke, hvilket endnu en gang var den bedste ret (han anbefalede også pomelosalaten som sin favorit).

Nudler og rejer kommer i en lille rygende varm gryde og smager af både overklasse i Asien og risbøndernes ’langt ude på landet’-gryde. Alle ingredienser er forarbejdet, så intet har lidt overlast. Rejerne er saftige, nudlerne har bid, og sovsen er knivskarpt tilsmagt.

Som sidste ret fik vi stegt gris med chili, basilikum og stegt æg med jasminris. Ud over en stigende mæthed undres man formmæssigt over de stegte æg, men jeg ved jo godt, at de er uundværlige i et asiatisk måltid.

Smuk nytårskur
Blandt sideretterne måtte vi bare smage deres morning glory (vandsnerle) stegt med gul bønnesauce og tofu, for det er godt nok første sted i Danmark, at jeg rigtig har mødt denne skønne grøntsag på menukortet. Skønt og svært nostalgisk, når nu den grøntsag er allestedsnærværende i hele Fjernøsten.

Til disse retter havde jeg i overensstemmelse med tjenerens råd kastet mig ud i først et glas af rieslingdruen (der i mine øjne er en af de bedste til asiatisk mad i den medium milde ende). En 2010 Charles Smiths Kungfu Girls fra Washington.

Vinudvalget er nok relativt lille, men vidtfavnende og fyldt med personlige tilhørsforhold fra Henrik Ydes side.

Sluttelig testede jeg en rød drue, nemlig en 2008 Big Fat & Gusty Arakoon Shiraz fra Australien, hvor Yde trådte sine barnesko rent vinmæssigt, og selv om jeg var glad for, at jeg ventede til sidst i måltidet, kunne den nu noget til de tungere asiatiske retter med sin svage sødme.

Ydermere er der saft- og tekort, hvor stedets limonade med ingefær og lime er lige i øjet.

Smuk asiatisk nytårskur
Det er desserterne også trods Asiens generelle mangel på dessertmangfoldighed.

Earl Grey-teis med anis crumble siger næsten sig selv som delikat og frisk, mens mango sticky rice var en smuk fortolkning ud over de bedste af slagsen i Thailand med en tilhørende mangosorbet og sød kokoscreme.

Men bedst var den lidet velklingende banankage med saltet iscreme, hvis lette banankage i små brud på en bund af lidt kondenseret mælkekaramel og med en svært pikant saltet kokosiscreme fulgte trop lige ind i velsmagens salige hule. Den blev lukket med en kop kaffe og et smil på læben.

Det er svært ikke at bryde ud i lovsang – måske ’Østen er rød’, der ikke er så populær mere? – især da regningen for tre kun bliver godt 500 kr. per snude eller 1.665 kr. for tre meget glade og tilfredse mennesker.

Fem huer for en smuk asiatisk nytårskur.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN