Det kræver en særlig form for ukuelighed at insistere på gastronomisk kvalitet i de mere forblæste dele af landet, hvor det ville være meget lettere at lave plankebøf og åbne dåser og frostposer.

Babette holder fanen højt i Vordingborg. Frederiksminde i Præstø skulle også være både turen og et besøg værd.

Men hvor spiser man, hvis man skal til Møn? Der spiser man på Gourmet Gaarden, kan vi konstatere.

En erfaren herre i køkkenet
I Møns hovedstad, Stege, driver kokken Henrik Bajer og tjeneren/værtinden Lina Mather sammen Restaurant Gourmet Gaarden i en af de gamle gårdsbygninger, der ligger ud til hovedgaden.

Et fint, langstrakt lokale med fritliggende bjælker og forholdsvis enkel, hyggelig indretning. Henrik Bajer er uddannet fra Den Gule Cottage i Klampenborg – sidst i 1980’erne.

Senere har han blandt andet været forbi Lumskebugten, Den Gyldne Fortun og Kroghs Fiskerestaurant – og han har også svunget kokkekniven i Frankrig. En erfaren herre med et solidt, primært fransk, kokkehåndværk i næverne.

Kortet er uhyre enkelt. Der er en menu, som skifter meget ofte – og nogle alternative a la carte-retter. Færdigt arbejde.

Vi prøvede så bredt et udvalg som muligt denne stille hverdagsaften. Der var en fire-fem borde fyldt, så stedet har godt fat i både lokalmiljø og turister.

Fransk håndværk
Fiskeforretten på menuen var en fin lille anretning. Smukt stegt fisk i to stykker, en lille letsouffleret fisketimbale, jomfruhummersauce.

Garnituren var lidt stegte artiskokbunde og lokale minimajs, sødmefulde og gode. Jomfruhummersaucen havde en pæn nuance af brændte skaller i bunden, og en forsvarlig mængde smør var siden blevet pisket i den. Fransk håndværk – danske råvarer.

Det samme var også tilfældet med den anden forret – som vi bestilte a la carte til 110 kr. Confiteret vagtel anrettet som en lille salat sammen med saltet foie gras.

Den saltede foie gras mindede lidt om klassisk terrine, men havde alligevel et lidt andet udseende, idet leveren var saltet og tilberedt hel. Den smagte fint og sart, og der var en udmærket balance mellem saltet og fedmen.

Plads til forbedring
Vagtlen var også delikat i konsistens og smag. Det gik lidt mindre godt med salaten og finishen på anretningen. Salaten havde stort set ikke dressing på, hvilket gjorde oplevelsen lidt fersk i det.

Endelig var der lagt nogle lidt for store stykker hvidt, ristet brød oven på hele anretningen. Her var der plads til forbedring.

Vinudvalget er ikke stort på stedet. Man fornemmer, at det er sammensat efter, hvad værtsparret selv synes smager godt (god idé …) – og hvad den gennemsnitlige gæst forventer at ville spendere på en flaske.

Vi fandt en Chablis, 1. Cru fra Francois La Pierre, 2009. Klassisk, godt glas til en fornuftig pris på 345 kr. flasken.

Ingen dikkedarer
Hovedretterne: Klintholm Havn ligger på den østlige spids af Møn – tæt på den berømte klint.

Der landes fisk i Klintholm, og derfra kom den friskfangede pighvar, som var aftenens fiskehovedret – til dagsprisen 245 kr. Smukt stegt og ret pæne mængder pighvar til prisen.

Den blev serveret med, hvad man med en lidt slidt betegnelse kunne kalde sæsonens grønt. Men her var der – vitterlig – tale om ikke bare sæsonens, men også det lokale grøntudvalg. Gulerødder, nye løg, dampet spidskål, grønne bønner og rødbeder. Alt hentet på omkringliggende gårde.

Saucen var en ærkeklassisk fiskesauce. Smørpisket pighvarfond – ikke så mange dikkedarer.

Alle grøntsager på tallerkenen havde fået det, de skulle have – og ikke mere. Ikke en nyskabende, revolutionerende gastronomisk oplevelse på nogen måde, men gedigent oldschool køkken af ordentlige råvarer.

Udmærkede saucer
Kødhovedretten holdt samme niveau. Den var med kalv; stegt filet og en anden udskæring, der var langtidsbraisseret. Tilbehøret var de samme grøntsager som til fisken. For det var nu engang de grøntsager, der var – og de var som bekendt gode.

Saucen var en kalveglace, som var reduceret yderligere ind med rødvin. Rigtig udmærkede saucer, den gode Henrik Bajer laver. Rene og veltilsmagte.

Der fulgte endvidere en lille skål æggeblommekartofler med. Et helvede at gøre dem rene – men de har en fantastisk smag.

Bær fra stalddørene
Aftenens rødvin kom fra Italien. Vi fandt frem til en flaske toscansk Murtas, San Michele a Torri, 2006.

En blanding på Sangiovese og Cabernet. Pæn fylde og god syre til at arbejde med kød og ikke mindst saucen til kalven. En flaske kostede 445 kr.

Vi kunne ikke holde nallerne fra osteudvalget til 95 kr. Fem pæne stykker, veltempererede og modne oste.

Lige dér har Henrik Bajer ikke valgt at køre lokalt og snuppe nogle danske oste med i udvalget. Men det skal han nu ikke høre noget for. Hans udenlandske oste var glimrende.

Et lille stykke Fourme d’Ambert, en tomme, emmentaler, en camembert-type og endnu et lille stykke komælksost. Syltede valnødder, lidt oliven og to slags ristet rugbrød fulgte med.

Virkelig ordentlige pandekager
I den søde afdeling spillede friske bær en væsentlig rolle i aftenens retter. Der sælges en del bær fra stalddørene på Møn, så her kunne kokken igen arbejde med lokale varer. Hindbær, brombær, ribs og blåbær – ganske let syltet, men med bærrets friskhed bevaret.

I den ene dessert fulgte de med i en lille skål. På tallerkenen var anrettet en solbærsorbet og en chokolademousse med en lille, fin portionsmazarinkage.

Sorbeten havde god smag og konsistens; chokolademoussen var også en udmærket, meget klassisk fætter.

Den anden dessert var noget så enkelt som pandekager med is – til 65 kr. Det kræver til gengæld, at man laver nogle virkelig ordentlige pandekager – og det havde Henrik Bajer gjort. Virkelig nylavede og med en god, blød vaniljeis til foruden de føromtalte bær.

Sober og gedigen lille restaurant
Den samlede regning endte på 1.826 kr. Ikke galt for tre retter mad og ost på dette pæne og ordentlige niveau – hvortil kommer ret fornuftige vine, vand og kaffe.

Henrik Bajer og Lina Mather kører en sober og gedigen lille restaurant, hvor de lokale råvarer kommer under kyndig og forholdsvis fransk behandling i køkkenet.

Det er på ingen måder banebrydende gastronomi – og det skal det heller ikke være på hovedgaden i Stege. Man kan trygt tage kniv og gaffel med til Sydhavsøerne og slå et slag omkring Gourmet Gaarden på Møn.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN