Bistro for både børn og voksne, hovedretspriser omkring de 100 kr. og alle vine serveret i glas.

Det lyder som en god opskrift, og selv om Bistrot Bobo ligger afsides nær togbanen ved Nordhavn, trækker Morten Bech Køster fra No 1 i Århusgade folk til med sit nye bredtfavnende koncept.

Udsigt til banelegemet
Domus Portus er ikke just det smukkeste byggeri på Østerbro, og beliggenheden er tilbagetrukket fra alfarvej, men det forhindrer ikke de madglade familier i at søge mod den nye bistro indrettet i stueetagens store rum med ruder vendt mod banelegemet.

Måske man ikke kan kalde det en smuk udsigt, men finder man en århundredgammel futuristisk begejstring frem, kan det være ganske fascinerende at sidde og se togene passere forbi i løbet af middagen.

Bistromenu for børn
Bobo har lagt vægten på rummelighed for hele familien, hvilket er prisværdigt.

Der er indrettet chambre separée til de små, hvor de kan lege, og der er en bistromenu for børn, der tager børns kvalitetsforståelse alvorligt, så der er tale om økologiske råvarer formgivet til fingermad. Priser omkring 50 kr. for en børnehovedret.

Konceptet er allerede slået igennem, og restauranten var fyldt med forældre og bedsteforældre, hvis børn kunne benytte de mange høje børnestole, man også har husket at medtænke i indretningen.

Forældrene skal på opdragelseskursus
Det kan ikke prises nok, at restaurationsbranchen tager de små nye gæster alvorligt og byder burger- og sushikæder trods.

Til gengæld skal forældre på opdragelseskursus! Og det bliver folkene på Bobo nødt til at tage alvorligt.

Der står allerede et lille høfligt skilt på bordene, hvor man opfordrer forældre til at holde øje med børnene, så de ikke bare løber rundt og er til fare for sig selv og ikke mindst serveringspersonalet, hvilket afspejler visse forældres uansvarlighed for egne børn, at det overhovedet skal være nødvendigt at skrive sådan.

Skrigekoncert i halvanden time
Den aften vi var der, var gennemsnitsalderen på børnene så lav, at det ikke var omkringløberiet, der forstyrrede, men til gengæld et meget træt, meget lille barn, der med sin hysteriske gråd forsøgte at fortælle forældrene, at det gerne ville hjem og sove.

Det ville forældrene ikke, og vi havde skrigekoncert de første halvanden time af vort måltid. Det er ikke i orden.

Larmer ens børn vedvarende, må man gå afsides med dem eller tage hjem med maden i en doggybag. Ellers ødelægger man det for alle andre børnefamilier, der vil tage det fornødne hensyn, men som nu bliver ugleset og sat i bås med de få, der skaber al larmen.

Når det hedder bistro for alle, er det også (eller snarere kun) for dem, der kan overholde en vis bordskik og ikke skriger hele tiden.

Klassisk bistrokort
Vi forsøgte at abstrahere fra lyden og vendte blikket mod menukortet. Det er virkelig et indbydende og klassisk bistrokort. Anderilette, foie gras, løgsuppe, salade chevre chaud eller niçoise og moules marinières. Priser mellem 50 og 100 kr.

Visse af disse retter kan heldigvis også fås i større portioner som hovedret. Valget blev de to salater og en gang muslinger.

Salaten med den varme gedeost var ikke superskarp. Rødløgene i skiver var lidt for dominerende med en sødlig tone, der slet ikke fik modspil i en næsten fraværende dressing til de ellers sprøde og grønne blade.

De ristede brødskiver var for tynde eller snarere for tørre, og osten var ikke varm. Gennemsnitlig og lidt småkedelig (65 kr.).

Langt bedre var niçoisesalaten, der ganske vist heller ikke var begunstiget med nok dressing, men hvor der både var kogte aspargeskartofler, bønner og nogle meget fine stykker næsten råstegt tunbøf, der løftede salaten langt over gennemsnittet.

Kundevenlig vinpolitik
Muslingerne kom i en varm kobbergryde og blev serveret ved bordet. Ikke bemærkelsesværdigt fine muslinger, men heller ikke dårlige – bare lidt for små og tilberedt med lidt for lang varmebehandling.

Vi havde indledt med et glas champagne Mercier Brut til 60 kr. glasset og kunne ret hurtigt konstatere, at vinpolitikken er meget kundevenlig med lave avancer og bredt udvalg.

Ud over de 10 røde og hvide vine, der står på kortet, er der et kælderkort, hvis priser bestemt heller ikke vælter én omkuld.

Herfra valgte vi en pinot noir fra New Zealand, Rippon 2008 fra Otago (375 kr.) med modne røde bær og tydelig moderne stil, der gik fornuftigt til flere af de retter, vi valgte til hovedret.

Upåklagelig steak frites
Ud over de udvidede forretter kunne vi vælge mellem andelårsconfit, lammecassoulet og steak frites.

Dagens ret var en version af coq au riesling og dagens fisk lyssej florentine. Tilbehøret indgår i visse retter gratis og med tillægsbetaling (25 kr.) til andre af retterne.

Vi nappede en god lille portion ratatouille og nogle meget fint marinerede grønne bønner, med en dressing i top.

Steak frites bød på et præcist efter ønske stegt stykke kød på 250 gram, med god smag og saftighed, en upåklagelig og hjemmelavet bearnaise med god estragonsmag og nogle rigtig fine sprøde fritter, drønvarme og perfekt saltede.

Ikke en finger at sætte på den ret, og da slet ikke til prisen på 175 kr.

Intetsigende kylling
Lyssejen var, som det ofte sker med den type servering, druknet lidt rigeligt i bechamelsovsen, og spinaten var ikke så fremtrædende. Måske er lyssej ikke fast nok til så tung en sovs?

Kylling i hvidvinssauce var ikke så intens som den klassiske coq au riesling (eller dens røde ophav coq au vin), men fremstod som nogle lidt intetsigende stykker kylling i en blidt jævnet hvidvinssauce med champignoner.

Der var kartoffelmos med i serveringen, og den var perfekt. De gode tilbehørs grøntsager fik også de to lyse retter til at fungere.

Dessertsmuttere
Da vi nåede desserten og en fremragende kop kaffe machiato, fik vi lov at prøve en børnevaniljeis med hjemmelavet lys chokoladesovs og krymmel (35 kr.). En rigtig hæderlig børneservering med respekt for både barn og mad.

Chokoladekagen med det allesteds brugte navn Gâteau Marcel var hjemmelavet, men i den søde overkant og ikke så luftig, som jeg har fået den andre steder, mens mascarponecremen til min æbletrifli var for fad og for fed.

Æblestykkernes syre og de røde granatæblekerner var ikke nok – og man kan godt piske mere luft ind i mascarponen, så den smager godt.

Godt koncept der mangler opstramning
Vi er ude i nogle smuttere på især dessertsiden og dele af forretterne, mens de klassiske hovedretter står godt.

Konceptet er også godt, hvis ellers gæsterne vil opføre sig ordentligt, og vinudvalget er lige i skabet til en bistro.

Med lidt opstramning på sovs og dressinger og en tydelig markering af børnenes udfoldelsesrum rykker vi hurtigt en hue op. Lige nu må vi blive på de tre gode huer.