Det kom som lidt af en overraskelse for det gastronomiske parnas, da Kokkeriet for nogle år siden pludselig kom med i det fine selskab af Michelinrestauranter i byen.

Hvem var de? Hvorfor var der ikke nogen, der havde opdaget, at de tilsyneladende var så gode, før Michelin kom forbi?

Undren i de gastronomiske kredse
Der er jo blandt branchefolk og kendere en navngiven og velkendt gruppe af kokke, som man tiltror muligheden for en stjerne – og alt uden for denne indviede kreds vil typisk overraske noget – hvis ikke direkte skabe undren.

Flere anmeldere drog siden hen til Kokkeriet og spiste – og flere fandt (deriblandt undertegnede), at der alligevel var en niveauforskel i forhold til de øvrige Michelinrestauranter i byen.

Året efter var stjernen væk. Et tilfælde? Tja. Et glædeligt faktum er i hvert fald, at stjernen kom igen efter et par år – og ikke mindst at Kokkeriet har forsvaret den i år.

OPSAMLING:Her er Danmarks michelin- restauranter

Utraditionel profilering
Konstruktionen på stedet er lidt pudsig – igen set i forhold til det øvrige selskab af superligarestauranter.

Man skilter med både restaurant, kokkeskole og catering. Stedet er ejet af firmaet Group Shafi – og man profilerer ikke umiddelbart kokkene særlig højt.

Slet ikke i forhold til de øvrige topsteder i byen, der ofte er fuldkommen centreret omkring en kreativ frontfigur.

Rimelige gourmet-priser
På Kokkeriet er det de dygtige kokke Lasse Askov og David Johansen, der bestyrer komfuret – og det gør de med præcision og talent.

Der er også adskillige gode tjenere på gulvet, som formår at skabe en behagelig og smidig aften mellem køkken og bord.

Køkkenet kører med en menu på 3, 5 eller 7 retter til henholdsvis 500 kr., 600 kr. og 700 kr. Det er – for gourmetklassen – ikke voldsomt dyrt. Til eksempel koster 4 retter 745 kr. på Restaurant Herman og 6 retter hele 900 kr.

GUIDE: Så billigt kan du få michelinmad

Rå kalve-rektangel
Uden for menuen kom først en fin lille appetizer i form af letristet kammusling med karljohanremoulade, karljohangranulat, jordskokkechips og råsyltet jordskok. Igen fin tilsmagning og virkelig delikat lille komposition.

Menuens første ret var ’rawfood’ i ordets rene betydning. En lille fortolkning af tartar eller carpaccio – om man vil.

Et papirtyndt rektangel af råt kalvekød hvorpå der var anbragt små stykker rå jomfruhummer, sprøde tuiles af rugbrød, et stykke jomfruhummerben i tempura, små variationer af rødbede, samt en fin, let sennepscreme anrettet som en æggeblomme indkapslet i en gele på jomfruhummer.

Kålsymfoni
En vældig dekorativ og samtidig meget velsmagende anretning.

Dernæst fulgte endnu en fin lille ret af ganske let bagt makrel med en variation af kål som tilbehør: rå blomkål, dampede blade af rosenkål, broccolistok, creme på hvidkål og endelig en skum på surkål.

God idé at præsentere makrellen med de mange kålvarianter – sprøde, bløde, sure, søde og salte.

Moderniseret fransk
Vi rykkede videre til det endnu tungere skyts fra fiskepartiet: stegt pighvar med løjrom, sprøde gulerødder og en supercremet, fed blanquettesauce på brunet smør. I bunden af tallerkenen kom en knaldgrøn dildolie.

Relativt klassisk fransk udgangspunkt i denne ret – men både serveringen og anvendelsen af de bevidst meget undertilberedte gulerødder var med til at modernisere udtrykket noget.

Eneste anke ved denne uhyre velsmagende fiskeret var efter min mening, at løjrommen lidt forsvandt i smagsbilledet sammen med dildolien og saucen.

Så til kødet
To kødretter fulgte herefter: først krondyr og dernæst and. De fleste ville nok have byttet om på rækkefølgen, men der var både god mening og idé i netop denne konstruktion.

Fileten af krondyret var indpakket i supersprød, letkrydret brød. Dertil kom en meget fin skrællet skorzonérrod, skorzonérchips, rå kastanje og syltet kastanje.

Det hele blev bundet sammen af en let lakridstilsmagt gastricsauce: altså en sauce med en bund af reduceret eddike og sukker.

Som udgangspunkt en forholdsvis klassisk kødret, men uhyre elegant i serveringen, perfekt størrelse og stor præcision i afviklingen.

Confiterede andetunger
For at følge en klassisk menuopbygning med mere og mere smag skulle anderetten være kraftigere end krondyret – og det var den også.

Et stykke smukt, rosastegt and med sprødt skind ankom med confiterede andetunger (det møder man ikke så tit ...!), en variation på meget fint tilberedte løg og små æggeblommekartofler med støv fra forkullet porre.

Dertil serveredes en såkaldt millionbøf på indmaden fra anden. Virkelig god idé.

Det var en intens saucelignende millionbøf, der både forenede og stod som en velsmagende kontrast til de øvrige elementer på tallerkenen.

Spaltepladsen tillader ikke at bruge mere tid på ostene (125 kr.), end at de var fint udvalgt, med god sans for karakterfuldhed – og at samtlige oste på brættet var både modne og veltempererede.

Nyfortolket børnefødselsdagsklassiker
Første dessert gik under navnet frugtsalat med råcreme. En ret fin fortolkning af klassisk frugtsalat – med et tvist: de røde bær som gelé, bananen som is, citrusfrugter lagt i en lille ravioli og ellers små, fine stykker af frisk frugt.

Derpå blev drysset en knaldgrøn granité på havesyre, og en uhyre velsmagende, letpisket råcreme ankom i en skål for sig.

Sjovt og utraditionelt at opleve en ’børnefødselsdagsklassiker’ fortolket på denne måde.

Øl-is og nøddecreme
Sidste dessert bød på en bølget tuiles af krydderkage med en øl-is, hasselnødder, hasselnøddecreme og små fine kugler af frisk æble.

Igen en god, harmonisk komposition – ikke for sød – men med fin både smagsmæssig og konsistensmæssig balance mellem elementerne. Aftenens eneste – efter min mening – lidt skæve vinvalg kom til denne ret.

En ellers meget interessant spätburgunder beerenauslese fra Christoph Richter i Ahr, der dog lukkede sig lidt om sig selv i selskab med desserten.

Aftenens øvrige vine var fint sat til maden og blev kyndigt serveret og argumenteret for af den dygtige og sympatiske sommelier.

Tager man den fulde syvrettersmenu på stedet og lader den følge af vinmenuen til samme pris, ender to personer med at have snoldet for 2.800 kr. på Kokkeriet for vin og mad.

Dertil kommer lidt velkomstchampagne, vand og kaffe – og så sniger man sig op på lidt over 3.000 kr. Mange penge, ja – men i Michelinklassen hører Kokkeriet alligevel til de mere økonomiske muligheder.

Denne aften oplevede vi et uhyre veltillavet og ikke mindst meget veltilsmagt måltid. Alle retter havde en god bærende idé og tydelig karakter i smagen.

Dejligt at opleve – også fordi trenden i dele af det nordiske køkken godt kan være lidt fersk, kold og feminin i stilen. Her er der blus på smagen, og de er ikke bange for salt, peber og kraftfulde tilsmagninger i køkkenet.

Man skal ikke gå på Kokkeriet og tro, at man skal opleve voldsomt avantgardistisk gastronomi med de nyeste teknikker og vild og vanvittig innovation.

Det er et delikat, præcist, smagfuldt og dygtigt køkken, baseret på fransk håndværk, men med danske råvarer og undertiden et let nordisk anstrøg over flere elementer på tallerkenen.

Er det på Michelinstjerneniveau? Ja, afgjort. Som totaloplevelse har Kokkeriet i forhold til min sidste oplevelse på stedet afgjort hævet niveauet og ambitionerne. Det kan ses, smages og anbefales – og det er både pengene og stjernen værd.

LÆS ANMELDELSEN FRA DA 'KOKKERIET' ÅBNEDE:Ikke helt i himlen