Det fyger på Vestre Skivevej, og der er mørkt ude på landet. Men endelig er der lys lidt længere fremme, som skinner ud på de høje snedriver. En landevejskro kunne ikke falde på et mere tørt og forblæst sted en vinteraften som denne.

Vi er endelig nået til Kongenshus Kro og Hotel, som ligger smukt som et postkort fra dengang, der var isvintre til – omgivet af høje træer, der står pudrede af sne.

Et job for kreative arbejdsnarkomaner
Bygningerne er nyistandsatte, cremefarvede, og det ser hyggeligt og indbydende ud, når man svinger ind ude fra den lange, lige landevej. Vi er midt på den jyske hede. Postnummeret siger stadig Viborg – men vi er et pænt stykke udenfor.

Skal man til Holstebro, Silkeborg, Herning eller Skive, kan de hver især nås på et sted mellem 20 og 30 minutter. Altså centralt for en jyde – og langt fanden i vold for en københavner.

Her er vældig smukt. Kongenshus Mindepark har bevaret det unikke hedelandskab – og det er ikke mindst heden, der har inspireret kokken og værtinden på stedet. Hun hedder Pernille Rasmussen.

Hun er ung, initiativrig og ligger mildt sagt ikke på den lade side. At drive kro og hotel er ikke for sjov – slet ikke i de her tider.

Det er et job for kreative arbejdsnarkomaner, der står tidligt op og går sent i seng og har øje for alt i virksomheden; fra blomsterdekorationen i receptionen til den dryppende hane på værelse 5 og kalvefonden, der er ved at reducere ude i køkkenet.

Sådan fremstår frk. Rasmussen også. Hun er kok, værtinde, chef, virksomhedsleder og marmeladekogerske på stedet. Man kan bo og spise på kroen. Der er også en gårdbutik med værtindens serie af gode marmelader (www.pernillesroedder.dk), der primært henter indhold og inspiration fra den omkringliggende hede.

Havregrødschips
Restauranten er minimalistisk i sin indretning. På grænsen til det skrabede. Det er naturligvis en smagssag – men jeg ville nok personlig overveje at hænge noget på de hvide vægge. Det er lige ved at blive en anelse fersk med blot borde og stole, bloklys und nichts weiter.

Restauranten byder på en menu på 3-6 retter. 3 retter koster 358 kr., 4 retter koster 448 kr., 5 retter 498 kr. og endelig 6 retter for 558 kr. Køkkenet har fokus på de bedste råvarer, lokale produkter og økologi. Målet er at sætte kroen på landkortet som en af de bedre spisesteder.

Aftenen blev indledt med lidt snacks til et glas champagne. Gode rødbedesaltstænger, havregrødschips og klassiske kartoffelchips. Dertil en mayo rørt på karljohanolie, der dog godt kunne have smagt lidt tydeligere igennem.

Derpå startede selve menuen, hvor udlægget var en jordskokkesuppe. En vinterklassiker, der var lidt for gavmildt saltet.

Tilbehøret var en fin, sprød crouton med friske urter på. Endvidere gemte der sig i suppen et par små jomfruhummerhaler, der kun lige var lunet igennem. Ikke nogen dårligt tænkt ret, blot var der som sagt nogle skønhedsfejl i afviklingen.

Mange indslag på tallerkenen
Vi fortsatte med en fin lille anretning med kammuslinger, bagt selleri, æbler i tynde skiver og mandler. Kammuslingerne var også kun lunet – som jomfruhummerne i forrige ret – og her ville jeg nok have foretrukket en mere karakterfuld stegning i stedet for i princippet at gentage en tilberedning fra den tidligere servering.

Men derudover var der bestemt tale om en delikat lille ret.

Næste indslag var også rigtig fint: braisserede svinekæber med lidt sprød rosenkål og syrligt-søde tyttebær fra heden. En mørk fondbaseret sauce dækkede den møre svinekæbe. God balance mellem de forskellige elementer på tallerkenen, mørhed, sprødhed – salt og syre.

Hovedretten var denne aften stegt kalv, der jo er et forholdsvis traditionelt valg, som indbyder til originalitet og personlighed på tilbehørssiden. Denne aften var det rønnebær (fra heden, naturligvis ...), to slags beder, stegte kartofler og en selleripuré.

Endelig var der nogle strejf af en mørk, pæn og velsmagende kødglace. En lille, nydelig ret, men i grænselandet til det anonyme – uanset at stort set alle indslag på tallerkenen var udmærkede.

Oste og chokolade mousse
Derpå ankom en osteservering med fem forskellige slags.

Alle danske, veltempererede og modne. Flere af dem fra Knuthenlunds gode osteri, derudover en god, fast komælksost og en blå fra Sydfyn.

Tilbehøret stak efter vores mening lidt i nogle forskellige retninger. Der var nogle gode kiks eller knækbrød lavet på krudtuglegrød fra Aurion – hvilket gav et lidt nordisk indtryk. Derudover var der tørrede abrikoser og oliven – hvilket bragte tankerne mere sydover mod Middelhavet.

Men det gjorde nu bestemt ikke ostene ringere.

Den søde afdeling bød denne aften på en gelé af havtorn, en hvid chokolademousse, der næsten mere var en creme, lidt syltede havtorn og endelig en lille sorbet af havtorn. En lille fin, delikat og let anretning.

Værtindens hjemmebag
På vinsiden var der til denne aften blevet sammensat en udmærket, varieret vinmenu, der bød på originale indslag som en ungarsk pinot noir til svinekæberne og den dejlige, fyldige og intense Damn Good Shit fra Minervois La Liviniere til kalven.

Der har givet også været tiltænkt desserten et glas sød vin, men det blev vist glemt i skyndingen denne aften.

Til kaffen kom der en lille etagere med værtindens hjemmebag. Tre slags sprøde biscotti, chocolate chips-kager og et lille stykke fyldt chokolade.

2.102 kr. endte aftenen i restauranten med at beløbe sig til inklusive velkomstchampagne, vin, vand og kaffe. Ikke urimelige summer for en seksrettersmenu mit alles i dagens priser.

Vekslende styrke
Kongenshus leverer generelt et gedigent, udmærket niveau i restauranten. Det var feminine, små, delikate anretninger vi generelt oplevede fra køkkenets side gennem hele aftenen.

Man fornemmer, at der er tænkt over detaljen, og det fortjener bestemt ros, at man konsekvent drager den omkringliggende hede ind i køkkenet og dyrker egne grøntsager etc.

Denne aften var kreativiteten, karakterfuldheden og personligheden dog lidt vekslende i styrke. Og der var som sagt også nogle konkrete svipsere i køkkenet, som er nødt til at få lidt indflydelse på den samlede bedømmelse.

Vi ligger derfor et sted mellem 3 og 4 huer for den rene oplevelse på tallerkenerne i forhold til pris ved dette besøg. Men totaloplevelsen af stedet, køkkenet og værtindens dygtige attention-to-detail på alle niveauer gør dog, at vi holder os på de fire huer.

Så er man på de midtjyske kanter, bør man bestemt lægge vejen igennem det smukke landskab og kigge ind hos frk. Rasmussen på heden.