»Ordet ’bistro’ stammer muligvis fra napoleonstidens russiske soldaters ’áûìcòðî’, hvilket betyder ’hurtigt’. Under alle omstændigheder er det steder, hvor man serverer veltilberedte og uprætentiøse måltider i fransk stil i en uhøjtidelig atmosfære«.

Således indledes Bistroens hjemmeside, og ordene passer rigtig godt til det ganske smukt indrettede rum med ligetil mad og sød betjening, man finder et spydkast fra Tivoli, Rådhuspladsen og Palads.

Trekløveret fra Tisvilde
Stedet blev for nogle år siden renoveret med lamper og læder i klassisk stil, og nu har trekløveret fra Tisvilde Bistro indtaget gryderne – med Søren Thybo i spidsen for makkerparret Christian Feist Andersen og Jon Sussemiehl.

De tre viser blik for det rummelige med landkøkken om mandagen til 250 kr. for 2 retter, og børn under 12 år spiser gratis. Men vi var her en tirsdag, så det var det klassiske kort, der bød sig til. Tre retter koster 400 kr. hvilket ikke er billigt, men tre retter plus tre glas vin koster 500 kr.

A la carte-kortet byder på løgsuppe, muslinger, salat, foie gras, burger, kylling, fisk, peberbøf og en vegetarret. Desuden er der klassiske søde sager som crème brûlée, chokolademousse og europæiske oste.

Bistro af navn
Kortet indeholder klassiske brasserie-retter – så hvor er grænsen mellem bistro og brasserie? En franskmand belærte mig en gang, at det er finere at gå på brasserie, så måske er det en bistro af navn og et brasserie af gavn? Så skræmmer man ikke de formforskrækkede bort på forhånd.

Vi fordelte os, så vi kunne smage mest muligt, og da den 11-årige ikke kunne teste mandagstilbuddet, testede han burgeren. En grovbolle af de luftigere med salat, en god tomatrelish, masser af tomater, løg og salat, en grillet saftig hakkebøf og dybtbrunede grove fritter. Og der var masser af mad for pengene.

Menuen bød på røget laks rullet om grønne asparges og skåret i tre højkantstillede rouladestykker serveret med salat og sellerichips til den ene side og pocheret æg og fjordrejer til den anden.

Umotiveret æg
Lakserullen var i orden, og salaten med sellerichipsen god. Men hvad det meget kolde pocherede æg gjorde for noget som helst, fattede jeg ikke. Fjordrejerne var heller ikke smagt til med salt, og så bliver disse spulede små kronjuveler fade i smagen.

Vi havde fravalgt vinene, der var til, og tog i stedet et glas god Reserva Cava Brut, Segura Viudas, Torrelavit. Der er forbilledligt mange enkeltglas at købe på kortet.

Min medspiser tog À la carte og fik en svingende tallerkenfuld dampede muslinger med karry og fløde. Her måtte godt være lidt mere hvidløg i karryen – det er ikke en synd at mikse to traditioner. Serveres den som her som forret, koster den 88 kr. men den kan også i bedste belgiske stil serveres med grove fritter til 105 kr., og så er man nok mæt.

Ukompliceret hovedret
Hovedretten på menuen var lige så genkendelig folkelig som forretten. Skiver af stegt kalvefilet med et godt tilbehør af rødbeder vendt i estragon og serveret med ristede persillekartofler og aubergine-kaviar. Fin ukompliceret ret med et lille pift i rødbederne.

Lidt mere lige ud ad landevejen var peberbøffen af en ikke så mør entrecote med kraftig pebersovs smurt på bøffen, rigtige pommes frites og en lille salat med en syrlig dressing til. Pebersovsen kom i rigelige mængder ved siden af.


Vinene i glas er ikke helt billige, men de er til gengæld fremragende til prisen og rundhåndet skænket. Det blev til et glas Châteauneuf-du-Pape Dom. De la Côte de l’Ange, Rhône 2005, til 100 kr. per glas.

Til det hele kommer der automatisk isvand på flasker (som afregnes uden advarsel med 10 kr. på regningen!) og hjemmebagt focacciabrød, og der er både blomster, hvid dug og stil over foretagendet.

Velafbalanceret dessert
Det blev imidlertid desserterne, der gav måltidets bedste indslag med en chokolademousse med orangecreme og pistaciekrokant, der var både frisk, luftig og lækker og lige, hvad man trænger til oven på en stor bøf.

Menuens dessert var en intens chokoladecreme-tærte, hvor bunden var en sej og lækker nøddesag À la fragilité. Herover var lagt rå strimler af rabarber og ved siden en kanelis vendt med svesker i armagnac fulgt af en vaniljecreme. Også en herlig velafbalanceret dessert, der går rent ind i bistroens verden.

Vi rundede med en enkelt kaffe og en regning på 1.335 kr. for 2½. Nogle af retterne var fine og helt ud fuld værdi til pengene. Men når en bøf koster 245 kr., skal den kunne stå distancen til de gode bearnaisesteder, der ligger i nærheden, og som tager 200 kr. for noget kød, der er langt bedre, og en sovs, der synger med englelyd.

Behovet for småjusteringer til trods er her samlet set en fornuftig sammenhæng mellem sted, pris og kvalitet, og vi ender på tre huer af de uprætentiøse – for at det nu kan passe til stedets titel.