Stedet er på denne årstid – men egentlig hele året rundt – betagende. Denne røde hytte med placering næsten til havet godt gemt fra Strandvejen besidder en fortryllelse, der gør gæsterne glade og lette om hjertet.

Derfor kunne det næsten ikke være bedre, at det netop er Anita Klemensen, der sammen med partnerne Lars Thomsen (Dragsholm Slot) og Anders Wulff-Sørensen (1.th) har overtaget Den Røde Cottage, for Klemensen har en ligefrem, enkel og meget fin måde at gå til både gæster og maden på.

Med en fortid på Søllerød Kro og 1.th har hun lært sin metier, og den fastholder hun, men hendes egen lettere gang mellem gryderne er tydelig at spore i et meget velkomponeret måltid, hvor hver enkelt ret ganske vist bærer den tidstypiske kompleksitet, men som samtidig markerer sig med enkle centrale elementer, der bærer retten igennem.

Der bliver med andre ord tale om en fin og tydelig profil og et ikke voldsomt sammenrod, selv om stilen både rummer skum, krøller og smagskoncentrerede olier.

Saftmenu til børn og bilister
Priserne er forbilledlige.

Vi er i den absolutte eliteklasse, og alligevel koster hele udtrækket med syv retter (550 kr.) og tilhørende syv glas meget velvalgt vin (550 kr.) kun 1.100 kr. i alt. Men det er muligt at gå under, for tre retter koster 350 kr. (700 kr. med vinmenu), fem retter 450 kr. (900 kr. med vinmenu), og man kan også tage færre vinglas til større menuer.

Til børn, bilister og andre, der måtte ønske at skære i alkoholforbruget, er der også en saftmenu til 250 kr. for syv forskellige og gennemtænkte glas, som også kan bestilles i mindre antal til de mindre menuer.

Det er sjældent – ja faktisk har jeg kun oplevet det ét andet sted i København, at det er muligt at tænke seriøst i saftdrikkene. De fleste af safterne er hjemmelavede, således kunne champagnen udskiftes med dagens nye produktion af hyldeblomstsaft.

Efter lidt indledende appetitvækkere kom første ret med rimmet (råsaltet) kammusling i løvstikkeolie, røget skum, portulak (fundet ved stranden) og kugler af meget små fine kartofler både kogt og som chips.

Det vellykkede ved denne ret var tykkelsen på kammuslingerne. De var hele og dermed et fint salt modspil til både røg og løvstikke, der ellers nok kan overdøve.

Her gik retten den fine balancegang og fik herligt medspil af en Riesling Kabinett Trocken, 2009, fra Peter Mentges i Mosel.

Potent asparges
Næste ret var endnu grønnere og knivskarp i sin stil.

En stor meget potent grøn dansk asparges havde lige fået så meget varme, at det trak smagen karakteristisk frem og fik en god håndfuld ’salat’ af høvlet rå asparges vendt i lidt skarp sherryvinaigrette, lidt crouton og med et 52 grader pocheret æg.

Trods mine rynkede bryn gik korenderne også godt til denne ret, der også blev matchet af en Steinfeder ’Donaugarten’, 2007, fra Franz Hirtzberger i Wachau.

Brisselret med uhm-effekt
Rent vinmæssigt var det især den næste ret, der fik applaus i den hvide afdeling.

En 2007 Mersault fra Michel Caillot i Bourgogne kunne netop skære fint igennem til den sprødstegte helleflynder med vilde sommersvampe fundet i nærliggende skov og små fine skud af nye hvidløg.

En kraftig glace gav retten fylde, og dermed blev måltidets komposition langsomt tungere, og vi nærmede os vendepunktet.

Det kom i to afsnit. Først var der to sprøde panerede stykker kalvebrissel med et godt rundhåndet skud søde nye ærter og små sure grønne ribs, der var plukket i haven omkring os.

Karakteristisk for Klemensens ukrukkede smukke køkken er, at hun bruger det, der er i naturen omkring køkkenet, og derfor står der små krukker og potter med sommerfrugter, ligesom hun har folk til at plukke i skov, krat og strand.

Brisselretten er en rigtig velsmagsret med uhm-effekt. Fedme og sprødhed fra brisler, sødme og friskhed fra ærter og snerpende syre fra de umodne ribs. Ikke nogen let ret at sætte vin til, men her fungerede det perfekt. Rigtig godt flankeret af en lidt utraditionel krydret Spätburgunder, 2007, fra Christophe Richter i Ahr.

Vildfaren skovgris i lakrids
Selve det man kunne kalde hovedretten var aftenens eneste kikser. Skovgris med hvide asparges hed den. Skovgrisen var et stykke svinemørbrad, der, selv om det var stegt temperaturmæssigt korrekt, var blevet lidt tørt i det.

Her ville jeg finde en anden leverandør. Kødet ville så nok have vundet ved at have været gourmetsaltet lidt, for det var også lidt fadt i smagen, og saltningen kunne måske have bibragt kødet lidt mere saft.

Som tilbehør kom en igen velbehandlet fin hvid asparges med en bouillon, der var smagt diskret til med lakrids. Men også bouillonen var for tynd. Her kunne en kraftig glace have gjort sig, men nu blev det en ret, der fægtede lidt i alle retninger.

Det bedste ved denne servering var valget af en meget ung, men dog imødekommende 2008 Gevrey-Chambertin fra Domaine Arlaud i Bourgogne.

Dessertspecialist
Da Anita Klemensen var på Søllerød, var det i dessertkøkkenet først hos Markus Grigo og senere som leder af det søde. Så desserter er hendes speciale.

Her har hun en fortræffelig regel. Hvis noget er det allerbedste, så hvorfor dog opfinde mærkelige desserter i stedet. Så vi fik først en smuk rød anretning med nye danske jordbær, små gufskumtoppe, mazarinstykker og smuldrede kammerjunkere og lidt syrlig creme. Mums.

Til gengæld faldt jeg ikke for den lidt saftagtige meget lette Brachetto Birbet, Cascina Riveri – her ville jeg hellere have den skønne rabarbersaft, der var i saftmenuen, for den matchede også supergodt.

Chokoladedrøm i flere lag
Og så til sidst en finale, der dur. En evergreen hos Klemensen er hendes chokoladekage i mange lag med både knas og fin sprød mandelbund.

Hver bid gennem alle lagene er den rene forførelse, der så lige kan rundes med en citrusunderstøttet chokoladecreme. Her var vinen betydelig mere på hjemmebane som en 2008 Maury fra Mad Lavail i Languedoc-Roussillon.

Vi rundede hele herligheden af med to kaffe og lidt enkle, men fine søde sager som skumfidus og karamel. Hjemmelavet forstås. Med champagne, kaffe og flaskevand (som medspiseren insisterede på at drikke) ender regningen på 2.660 kr., men var vi blevet ved mad og vin altså kun 2.200 kr. Det er på dette meget høje gastronomiske niveau et fund.

Ganske vist var her en enkelt svipser, men det ændrer ikke på, at det er fem meget fine huer, der skal gives til den røde hytte i skoven.