Michelin-folkene falder tilsyneladende også for idylliske omgivelser, som kan skabe en unik ramme om et måltid.

På Kanalen kan man – især på lune, danske sommeraftener – sidde udenfor og nyde freden, kun få meter fra den pulserende metropol, mens mange forskelligartede københavnere sejler forbi – alle med et særligt fredeligt smil på læben.

Vand kan noget særligt. Kanalen har opnået en BiB Gourmand i Michelinguiden i år, og det skyldes den smukke beliggenhed, det ekstraordinært fine vinkort og en køkkenchef med stor erfaring med den enkle, grønne gastronomi.

Køkkenchefen er Andreas Møller, der tidligere har været souschef hos Erwin Lauterbach på Saison, et navnkundigt sted, hvis grønne ry er kendt over det ganske land. Her tager man grøntsager alvorligt, ikke mindst fordi grøntsager er den levnedsmiddelgruppe, der kan bibringe et måltid mest varieret smag.

LÆS OGSÅGarvet stjernekok er hårdt ramt af krisen

Udstyret med en plads ved kanalen, tæpper til når aftenkulden satte ind og et nænsomt boblende glas crémant de bourgogne, tog vi hul på menukortet. Priserne er fine i forhold til udbud og beliggenhed.

Menuen består af seks mulige retter, men man kan nøjes med tre for 360 kr. Fleksibilitet er nøgleordet, så man kan købe alt enkeltvis og kombinere med À la carte-retterne med forretterne til omkring 145 kroner og hovedretter i omegnen af 260 kr.

Da desserterne ligger lige under en hundredlap, er der god mening i at nappe en menu. Det gjorde vi så på den ene side af bordet, hvor jeg valgte fire retter fra menuen, mens medspiseren måtte prøve de to retter, jeg ikke valgte fra menuen og så supplere med À la carte.

Imponerende vinudvalg
Crémanten lod vi gå med til den første forret, drak vand til den næste og delte så en dejlig flaske Givry 1. cru, 2006, Clos de la Servoisine fra Domaine Joblot til 765 kr.

Vinkortet er meget stort og imponerende med mange topnavne, men også glimrende overkommelige vine fra Montes og Guigal.

Her er mange dyre, men også vine ned til 248 kr. Og når vinvalget er så sikkert, kan man ofte regne med, at selv de billigste vine er valgt med omhu i deres priskategori.

Der er også en vinmenu til dagens menu, men vi lod os friste af vinene i flaske og fortrød det ikke.

Maden manglede lidt bid
Menuen indledte jeg med en kold fjordrejebisque med små fjordrejer og letpisket fløde.

Suppen var ikke så markant med smag af brændte rejeskaller, og rejerne gav heller ikke lyd fra sig. Ikke at fjordrejer skal buldre, men de kan med lidt salt og sødme sagtens gøre opmærksomme på sig selv.

Fløden understregede det lidt fade i retten, selv om den var smuk. Min medspiser fik letsaltet laks med radiser, agurk, sprødt rugbrød og rygeost. (125 kr.) Laksen var hjemmemarineret, og det kræver præcision i brugen af den salt og syre, der eventuelt kan være i tilbehøret – men det var der ikke her.

Laksen forsvandt i knas og rygeost. Jeg fortsatte med menuens stegte kammuslinger med nye ærter.

En meget smuk og indbydende ret med masser af grønne nybælgede ærter, ærteskud, grøn emulsion og fint stegte kammuslinger, hvor lidt mere salt og syre ville have gjort underværker til at binde de enkelte ingredienser sammen.

kanal-idyl.  Omgivelserne omkring Kanalen fejler bestemt ikke noget.Foie gras som lørdagsslik
Medspiseren var inde i menuen og hente en terrin af foie gras med rabarber og sprød sandkage. Indtil nu havde retterne gennemgående været gode og skulle bare småjusteres, men denne her var decideret kikset.

Foie gras’en var fin, men forsvandt fuldstændig mellem meget, meget sure, let behandlede rabarber i bunden og en meget sød og sprød sandkage med små klatter sød, lyserød pure. Faktisk smagte retten lidt i alle retninger, og mest af ’lørdagsslik’, uden at være nogen rigtig god oplevelse.

Menuens hovedret var sommerbuk med spidskål, nye løg og sky. Ideelt og sommerligt sammensat, men fileten af den fine buk var lidt sej og manglede som flere andre retter lidt tilsmagning.

Kålen kunne for eksempel være blancheret i en suppe, der havde givet smag til hele retten, og de nye løg kunne have været sat mere i spil. Det ved jeg, at Andreas Møller kan. Var han måske ikke på arbejde denne aften?

Fisken i À la carte-menuen (245 kr.) var et fuldstændig snorlige og korrekt behandlet stykke torskeryg fra Vesterhavet med nye løg, spidskål, ærter og bacon, og her fungerede alle ingredienserne sammen, så det spillede flot.

Ej blot til lyst
Vi nærmede os desserterne. På À la carten var der chokoladefondant med vaniljeis, et udvalg af is og sorbet og en rabarbertrifli, men vi blev begge på menuen og prøvede hver en af de to desserter.

Jeg var den heldige og fik danske jordbær med sorbet, lakrids og karse, hvilket var en flot og meget vellykket anretning, hvor der var rigeligt med skønne, smagfulde jordbær og en intens jordbærsorbet i midten omkranset af små klatter af lakridscreme og brøndkarse. Det fungerede perfekt.

Det gjorde den anden dessert bare ikke. Kanalens øllebrød med havtorn og creme double lød både lækker og tidstypisk.

LÆS OGSÅGourmetkro får topkarakter for citronmåne

Men lige meget hvor meget medspiseren forsøgte at give den en chance, smagte den bare hvinende surt og fedt, og det ristede stykke rugbrød til gjorde det bare bittert. Sukkeret var åbenbart ikke i brug i særlig stor mængde.

Konceptet trækker op
Nabobordet – et larmende forretningsselskab – fik samme dessert, og reaktionen var tydelig. Alle sagde næh, tog en bid, og så blev der helt stille, indtil de kom med nogle lidt forsigtige udsagn om, at desserten da smagte interessant.

Aftenens oplevelser på Kanalen spreder sig i mange retninger, og det gør en vurdering af den hyggelige restaurant svær.

For noget er superfint, mens andet ikke er i orden. Vinudvalg og beliggenhed samt den grønne grundtanke, fiskeretten og jordbærrene får lov at trække op, så det bliver til fire lette sommerhuer til Kanalen.