Hvor Danmark egentlig er dejligst, er velsagtens en diskussion, som ender blindt i subjektiv lokalpatriotisme; dog kan de fleste formentlig være enige om, at Mols Bjerge er en værdig kandidat i superligaen af ypperlige danske naturoplevelser.

Ved Femmøller Strand dufter der også lidt af mad, når vinden vender rigtigt. Her ligger Molskroen, som siden 1920’erne har været et vartegn på stedet og i de sidste 10-15 år også et spisested, man valfartede til.

Adskillige store køkkenchefer har haft deres gang på stedet: Jesper Koch, Jens Peter Kolbech, Wassim Halal og nu senest Tommy Friis, der modtog den eftertragtede titel af Årets Kok 2010.

Dukkehusarbejde med stor præcision
Friis to menuer – den lange og den korte – alt efter appetit og pengepung. Der var dog ingen vej uden om den lange, hvis anmeldergaflen skulle stikkes i så mange retter som muligt.

Appetizeren var en lille delikat variation over temaet smørrebrød: en superelegant lille æggestand med små stykker røget ål og dildolie. Et lille stykke friteret bakskuld med en remouladetilsmagt mayonnaise. Lidt foie gras med en glasklar gelé på asie og et stykke saltet agurk nedenunder. Og endelig en papirtynd chip af rødbede.

LÆS ARTIKELÅrets kok hedder Tommy Friis

Dukkehusarbejde med stor præcision.

Derpå kom en lille amuse i form af en ganske let tilberedt makrel, som var karamelliseret en anelse. Den blev ledsaget af lidt fine tern af blegselleri og en creme på rodselleri – foruden en lille granité på syre. Fint.

Gastronomisk kamille-trend
Køkkenet fortsatte det høje niveau med en smuk lille ret på limfjordsøsters, saltede og skåret i mindre stykker og serveret med en skummende, kold aspargessuppe, stykker af asparges, en aspargescreme i bunden af tallerkenen, lidt granité på kamille og endelig smukke kløvere af skovsyre på toppen.

Det var en overraskende og meget raffineret lille konstruktion. Det lykkedes faktisk at skabe balance og en dialog mellem ingredienserne, der endte i harmoni.

Kamille er et af dette års begyndende gastronomiske trends og dukker op i flere retter på toprestauranterne. Her kom vinmenuen i spil med første glas: en østrigsk 06, Grüner Veltliner, fra Weingut Nigl i Kremstal. Sprødt og elegant.

Innovativt.  Snelandskab pyntet med forårets friske urter. Årets Kok 2010 forstår at skabe en totaloplevelse for gæsterne. Foto: Per FolkverNæste ret bestod af stykker af syltet rødløg, en smukt stegt jomfruhummer, selleriravioli med sellericreme indeni, brødcroutons og lidt urter var overtrukket med et tyndt lag æblegelé.

Geleen var fint afstemt i syre og sødme og gav således godt mod- og medspil til alle indslag på tallerkenen. I glasset en lille genistreg fra sommelieren: 2001, cremant de Saumur fra Chateau Tour Grise i Loire. Markant og personligt vinvalg – flot match.

Sprøde kastanjer og muslingesaft
Derpå fulgte en lille, uhyre enkel mellemret: en hyldest til de nye danske kartofler. Et rodnet var fint optegnet i en malttilsmagt mayonnaise.

Derpå var nye, små kogte kartofler placeret og øverst kom den grønne kartoffelplante i form af en radisetop.

Ovenpå blev så revet trøffel i fornuftige mængder, hvilket måske nok gjorde retten mindre ydmyg – men smagen fejlede intet. Ikke så voldsomt meget smag på trøflerne – men det er årstiden.

Vi fortsatte med en næsten hvid ret: kammuslinger med sprøde kastanjer og muslingesaft.

Nænsomt tilberedt, fine, lette nuancer – en anelse kontrast tilføjet ved nogle dråber urteolie. Meget enkelt og sart. Hertil blev der sat en fin 09 Saar Riesling fra Van Volxem.

Kalv og and
Hovedretterne blev indledt af en ret på kalv og rødbede. Braisseret kalvehaler, presset i små stykker blev serveret med små stykker fennikel, lidt spansk kørvel, rødbede-gele, rødbede-sauce og et lille stykke let-røget kalvemarv.

Bestemt en flot sammensat lille ret, hvor vi måske blot ønskede os en anelse mere karakterstyrke. Vinen var næsten mere karakteristisk end maden, den ledsagede: ’07 Barbera d’Asti fra Nuj Suj, Icardi, Piemonte. Virkelig et delikat glas.

Vi fortsatte med stegt and serveret med ny spidskål, valnødder, tyttebær, hvorover der blev revet tynde flager af letfrossen foie gras, som straks smeltede og dermed cremede retten. Super veltillavet.

Eneste anke var, at retten næsten var lidt for vinterlig i sit råvarevalg. Men smagen kunne man bestemt ikke klage på. Ej heller på vinvalget: 06 Chateauneuf-du-Pape, Les Cailloux fra Andre Brunel. Stor smag.

Vi tilvalgte osten, og det fortrød vi virkelig ikke. Her var ikke bare tale om en servering af et antal oste, men en egentlig tilberedning, hvor osten indgik som ingrediens.

Tynde lameller af karakteristiske oste fra Arlas Unika-produktion, gnalling og Troldhede Krondild, syltet løg og græskar, en krydret græskarlage og en creme på Roquefort i bunden. Virkelig en fremragende kombination. En 2000 Sauternes fra Chateau Roumieu kom i glasset og svøbte sig smukt om hele retten.

Citronmåne
De laver gode desserter på Molskroen. Denne aften var temaet citronmåne, men udførelsen var unægtelig noget mere avanceret end den klassiske købekage, der efter sigende navnlig har gået sin sejrsgang indenfor politiet.

LÆS OGSÅMadanmelder: Tak for skønhed og en fuldendt aften

En fornem konstruktion i is, kage og cremer var anbragt i et fint rør af pergamentpapir. Konstruktionen faldt sammen, og alle smagene blandede sig, når papiret blev løftet – og næseborene kunne samtidig indsnuse en duft af citron fra lidt citronolie, der var kommet i lidt vand og hældt over tøris – så duften steg op, mens røgen blandede sig og skabte lidt showstemning ved bordet. Meget flot.

Pinau de Charentes fra Chateau Montifeud sluttede smukt vinmenuen af. Til kaffen kom et yderligere bravurnummer i form af fine petitfours og udvalget af digestives skulle kunne tilfredsstille de fleste.

Sjældne seks huer
Summa summarum: 3.137 kr. kostede denne aftens gourmetbesøg. Ambitionsniveauet blev der ikke slækket på på noget tidspunkt.

Det er næsten for meget at tale om skønhedsfejl – men vi havde enkelte overvejelser omkring hovedretterne, som måske ikke holdt 100 procent samme tårnhøje niveau som resten af måltidet.

Men det er detaljer, vi taler om, og jeg mener, at vægtskålen lige akkurat taler for, at vi er ude i de sjældne seks huer. Holdes sommerferien i Danmark, bør man overveje at se nærmere på Mols Bjerge og kroen ved Femmøller Strand.