Annonce
Café+Restaurant 28. jun. 2007 KL. 11.44

Guide: hummus for begyndere

I Mellemøsten er kikærtepuréen en klassisk forret og snack. iBYEN viser vej til Københavns førende hummuspushere.

Anmeldelser

Mere hummus

  • Stefanos Økologiske Delikatesser, Julius Bloms Gade 32, 2200 København N. Telefon 3690 6058. Åbent alle dage kl. 9-21.
    Den tyrkiske øko-bistro serverer fire mezze for 49 kroner, med hummus som en af de mulige retter.

  • Morgenstedet, Christiania (Fabriksområdet 134), Kbh. K. Tirsdag-søndag 12-21. Mandag lukket.
    Vegetarpusheren på Staden serverer en gang hummus til 25 kroner.

  • Riz-Raz, Store Kanikkestræde 19 og Kompagnistræde 20, Kbh. K. Mandag-søndag 11.30-24.
    Middelhavsbuffetens sunde svar på McDonalds har altid hummus på tag-selv-bordet, ved siden af den grønne salat, tzatzikien, de grillede grønsager, linserne, falafler og hvad der hører til (69 kroner frokost/79 kroner aften).

  • Deli-cious, Østerbrogade 54, København Ø, tlf.: 35 38 37 31, åbent mandag-fredag 7-22 og lørdag-søndag 10-22. www.deli-cious.dk
    Livstilsdelien ved søerne laver hummus som sidedish eller to-go i små bakker til 20 kroner.


  • Picnic. Fælledvej 22 B, Kbh. N. Telefon 35 39 09 53. Mandag-fredag 11-23, lørdag-søndag 10.30-23.
    Tyrkisk diner med alt kulinarisk godt fra Anatolien og omegn. Tre mezze koster 50 kroner som take-away.

Klassikeren på Strøget

I 1980 revolutionerede Sharwama Grill House byens fastfoodudbud ved at føje den mellemøstlige spise til udvalget af pølsemænd og burger-restauranter. I dag har København snart flere shawarmasnedkere end pølsemænd, og pioneren ved Rådhuspladsen har meget andet på menuen end kød.

Stedets hummus (35 kroner) repræsenterer, ligesom resten af menukortet, det klassiske arabiske fast-food køkken: konsistensen er lind, og kikærterne er mildt krydret og let syrlige.

Retten er overhældt med yoghurtdressing, pyntet med lidt salat og serveres med to dampende varme og sprøde pitabrød. En portion stiller ikke den helt store skovhuggersult, men er en god side-dish eller forret.

Shawarma Grill House, Frederiksberggade 36 (Strøget), København K.Tlf.: 33 12 63 23.

Livsstilshummus

Deli-verdenens svar på 7-Eleven, det århusianske Emmerys, har meget mere end kvalitetsbrød på menuen. I køledisken ligger blandt andet hjemmegjorte versioner af pesto, oliventapenade og hummus, der alle egner sig bedst til take-away, på grund af butikkernes ofte sparsomme plads.

Emmerys version af den mellemøstlige kikærteklassiker fås i to størrelser bakker, der trods en nettovægt på henholdvis 100 og 200 gram har prisskilte på 21,50 og 34 kroner. Den lidt skingre pris kan dog ikke tage noget fra smagsoplevelsen, der efterlader klare indtryk af god olivenolie, velkværnet spidskommen og et anstrøg af chili.

Hvis pengepungen kan klare det, er det stærkt anbefalelsesværdigt at købe et brød med til at ledsage hummusen.

Emmerys har 19 butikker i Danmark, heraf 14 i Storkøbenhavn. Se åbningstider og anden info på www.emmerys.dk.

Hummus på vegetardansk

Den mere end 15 år gamle vegetarknejpe i kælderen på Pilestræde har introduceret mange københavnere for det kødfri køkkens glæder. I sundhedspionerernes kølemontre finder man udover salater, urtebøffer, tærter, kødfri lasagne og ikke mindst hummus.

Den Grønne Kælder var en af de første ikke-etniske restauranter, der havde den proteinholdige kikærteret på menuen, og helt i tråd med andre danske vegetarkøkkener er stedets hummus grov i konsistensen, næsten som en postej, men ikke desto mindre ganske velsmagende.

Hummus fås som sidedish eller indgår som en af retterne i kælderens salatmenuer, hvor man selv vælger fra montrens dagsudbud. For take-away kunder koster tre salater 45 kroner, mens en urtebøf eller tærte med to salater kan erhverves for 55 kroner. Priserne er en anelse højere for de, der vil indtage måltidet på stedet.

Den Grønne Kælder, Pilestræde 48, København K. Telefon 3393 0140. Mandag-lørdag 11-22. køkkenet lukker 21.30.

Hummus a la Vesterbro

I forsommeren genåbnede middelhavsdineren Mood Food efter en langstrakt ombygning.

Det travle, og nu lidt mere mondæne, Istedgade-spisested har altid et utal af forskellige middelhavslandes greatest køkken hits klar i kølemontren. Blandt dem er også en solid gang hummus.

Smagen er mild og konsistensen ligger midt i mellem den linde, mellemøstlige variant og den mere hjemlige postejlignende af slagsen.

Mod betaling af 54 kroner får man tre valgfri retter og en humpel rustikt brød med hjem.

Mood Food, Istedgade 103, 1650 København V. Telefon: 3322 5510. Mandag-søndag 11-22.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu