Køkkentype
 
iBYEN anmelder
 
Læserne anbefaler
iBYEN anmelder
 
Læserne anbefaler
Nye film
 
iBYEN anbefaler
Koncerter på vej
iBYEN anbefaler
iBYEN anbefaler
 
Rådhuspladsen 37
1785 Kbh. V.
Tlf: 33 11 85 11
 
 
 
Redaktør
 
Redaktion
 
Kalender
 
iBYEN-redaktør
 
Ansv. Redaktør:
Tøger Seidenfaden
 
Udgiver:
JP/Politikens Hus A/S
 
Netannoncer:
 
20. maj 2010 kl. 13:56
 
afslappet. Der er ikke meget plads hos Økokunsten, men der er hyggeligt. Foto: Martin Bubandt - Se stort billede

Annonce

Annonce

Økocafé er paradis for miljøbevidste gæster

Man bliver mæt med god samvittighed efter et besøg på Økokunsten.

 
Birgitte Kjær
 
Økokunsten hedder en ny lille café og deli, der har økologi på menuen og ligger på Vandkunsten. Deraf navnet. Ganske simpelt. Og godt, kan vi tilføje efter et frokostbesøg.

Her slipper man for at gennemlæse manualtykke menuer eller stirre forvirret ind i en bugnende køledisk med drikkevarer.

Det overskuelige udvalg er listet på en sort tavle under disken: dagens salat, tre slags sandwich, juice, kaffe og hjemmebag. Og det er det.

Vi bestiller og beslutter at blive indenfor, selv om der både er nyudsprunget kastanjetræ, siddepuder på trappen og et par sæt træmøbler med lysegrønne tungekantede fleeceplaider udendørs.

Fatboys på gulvet
Indenfor er der godt nok lidt trangt i rummet, hvor ParadIs tidligere holdt til, men her er rart med levende lys på de tre små borde, en lang smal bænk med hynde og – for de ualmindelig fysisk afslappede – to sorte fatboys på gulvet.

Inden vi har nået at nærstudere de koldpressede olier, stedmoderblomsterne, rødbedejuicen, de engelske myslipakker og resten af udvalget på hylderne, kommer et par gedigne træbakker på bordet med maden.

Dagens salat (48 kr.) serveres på en engangstallerken af træ og består af en grøn salat med rucola, brøndkarse, tun, mozzarella, cocktailtomater, æblestykker og en rundhåndet klat grov hummus dertil.

Velsmagende
Det er ikke kokkesmart eller raffineret gastronomisk nytænkning, men velsmagende, friskt og ikke mindst sundt. Men lidt svært at fiske op med den lille medfølgende trægaffel.

Sandwichen kan man enten få med rugbrød fra Emmerys eller i Økokunstens hjemmebagte megabamse af en bolle.

Vi smager den svampede bolle, som er god, selv om den godt kunne have tålt et ekstra nip salt.

Det vegetariske fyld af ualmindelig velsmagende semidried tomater, hummus, rygeost og grønne salater er – på trods af den noget specielle sammensætning – rigtig god og ikke mindst mættende.

Juicen dertil af appelsin, æble og ingefær (45 kr.) er dejligt kold og helt friskpresset og smager derefter: sursødt og sundt.

Lækker gulerodskage
Efter en frokost, der hidtil har strøget vores ernæringssamvittighed med hårene, runder vi af med kaffe og kage.

Gulerodskagen, som er dagens hjemmebag (25 kr.), er så god, at selv en stolt svensk husmor ville kaste sig på knæ for at få opskriften.

Den er saftig, sød og krydret uden at være vammel, og så er cremen på toppen lavet på en luftig mascarpone smagt til med citronsaft og sukker samt drysset med mandler.

Dertil får vi to store glas latte (35 kr. med dobbeltskud), som vi ikke kan lade være med at søde med kokospalmesukker, der står i en dekorativ dåse på bordet, så kaffen får en karameltone.

Og så kan vi altså heller ikke mere og må erkende, at vejen fra at være sundt mæt til forspist i kage er alt for kort.

Miljøbevidst paradis
Konklusionen lyder, at Økokunsten må være den miljøbevidste cafegængers paradis med økologisk menu fra ende til anden og engangsservice af træ.

Læg dertil, at maden er sund og priserne til at betale, og så lander bedømmelsen på fire store kopper.

Se listen over caféer anmeldt af IBYEN

Flere nyheder og anmeldelser:
Annonce
 
 
Annonce
Annonce
 

Læserne skriver - hvad mener du?

Læsernes kommentarer
    Bedst lige nu
      Værst lige nu
        Café+Restaurant-favoritter
          Anmeld din favorit
           
          Annonce
           
          MUSiK iDAG
          Skeletonwitch + Warbringer
          The Rock
           
          Basel Abbas & Ruanne Abou-rahme
          Kødboderne 3
           
          Lydinstallationer
          Images festival
           
          Prayer
          Kødboderne 3
           
          Gårdsangene - drømmen om den fjerne lykke
          Café Glenten
           
          SCENE iDAG
          Dansehallerne på Carlsberg (Tap E)
           
          House of The Holy Afro
          Republique
           
          Cirkelines fødselsdag
          Anemone Teatret
           
          Det flyvende tæppe
          Ishøj Teater
           
          Quete Noire
          Zebu
           
          KUNST iDAG
          Galleri Bo Bjerggaard
           
          Make Yourself At Home
          Kunsthal Charlottenborg
           
          Bob Dylan. The Brazil Series
          Statens Museum for Kunst
           
          Morten Søndergaard i samarbejde med We Are Popular
          Kunsthallen Nikolaj
           
          Svend-Allan Sørensen
          Kunsthallen Nikolaj
           

           
          Annonce
          Annonce
          Annonce

          Set iBYEN
          Liv Ajse og Ditte Giese blogger med billeder fra byens mere kantede steder.
           
          Annonce

          Vandproblemer udskyder åbning af luksusrestaurant

          Nyt italiensk luksus-trattoria i København må vente med at slå dørene op.
          Annonce
          MEST LÆSTE