Der er ikke så voldsomt mange uformelle vandingshuller i kvarteret omkring Amalienborg, at det gør noget.

Men Café Oscar på hjørnet af Fredericiagade er der dog, og dette etablissement har i en årrække sørget for, at folk kan få sig en kop kaffe efter vagtparaden – eller et besøg i Østre Landsret – samt en bid frokost eller middagsmad og et enkelt glas.

Indretningen er klassisk bistro-stil med kunst på væggene, og publikum består ikke først og fremmest af forretningsfolk fra de mange advokatforretninger i området samt gallerigæster.

Det er ligesom de to ting, der kendetegner miljøet i den fine Frederikssstad, jura og kunst – hvis man ser bort fra det kommende metro-byggeri ved Marmorkirken.

Grænser til det anonyme
Og stemningen hos Oscar er uformel, grænsende til det anonyme. Det er ikke et sted med gimmicks i noget omfang. Der er stole, borde, bardisk og servering, og gæsterne kommer der tydeligvis for at få noget at spise og drikke samt tale sammen.

Ingen høj musik forstyrrer konversationen, og den tyste atmosfære sønderrives ej heller af hvæsende espresso-drager, som man ellers oplever det så mange andre steder.

Udvalget er mad kan ikke siges at være grænseoverskridende eller effektsøgende på nogen måde. Det er klassisk cafémad, som danskerne kender og tilsyneladende elsker den med sandwich, salater, burger og fyldte pandekager som omdrejningspunktet.

En gennemsnitlig burger
Den obligatoriske caféburger til 109 kroner havde kød af glimrende kvalitet, som var velstegt; men vi blev ikke spurgt om, hvordan vi ønskede bøffen håndteret. Bollen var af focchia-typen, og tilbehøret bestod af et læs pommes frittes af den slags, der ser håndskårne ud, men faktisk er præfabrikerede.

De kan imidlertid sagtens spises og er klart at foretrække frem for den formstøbte kartoffelmos, der også sine steder serveres under betegnelsen pomfritter. Ketchup og fabriksmajonæse gjorde det ud for dip.

En på alle måder gennemsnitlig burger, som ikke desto mindre var okay.

Et sikkert kort
Fra sandwichkortet valgte vi en med tunmousse og kaperscreme (79 kr.). Den var om ikke andet rigelig, men sandelig heller ikke nogen åbenbaring. Brødet var sprødt og godt, smurt med en krydderdressing, og omkring på tallerkenen var dryppet med persilleolie.

Fiskefyldet var på den tørre side og helhedsindtrykket lige lovlig syrligt. Garneringen af salatblade var frisk og sprød, men igen:

Sådan en sandwich kan man få stort set alle vegne, og mange steder med lidt mere spræl i form af krydring og anretning.

Betjeningen var flink, imødekommende og hurtig. Mad og drikke var på bordet i løbet af et kvarters tid, og selv med en god sludder, var vi ude inden en time.

Sådan skal det være, for kun de færreste har tid til at sidde og chambrere den på caféstole i mere end den overenskomstsikrede frokostpause.

Overordnet er Café Oscar et sikkert kort. Kvaliteten er fin, priserne ikke voldsomt høje, adressen taget i betragtning. Men det hele virker også lidt bedaget, småkedeligt og fantasiløst.