20. feb 2010 kl. 12:47
 
Der er friske blomster på bordene og lækkert møbeldesign, men ikke super hyggeligt på Cafe Charlottenborg. - Foto: Miriam Dalsgaard - Se stort billede

Annonce

Annonce

Kunsthal har culotte og jordbærcider på menuen

Selvom den ikke er stamstedskandidat, har caféen på Charlottenborg Kunsthal både pris og kvalitet i orden.

 
Birgitte Kjær
 
Kunsthal Charlottenborg har inddraget hele stueetagen, der tidligere rummede reception og billetsalg, til cafe. Her er vinduerne så store, at en mand på stylter kan gå igennem uden at bøje sig, og der er lige så højt til loftet som i en riddersal.

Men her er hverken gøgl eller royale forsiringer. I stedet står der lyse Wegnerstole om bordene, kunstplakater hænger tæt på væggen, og på flisegulvet står grønne planter som de levende indslag i den ellers temmelig museale stemning.

Menukortet er kort, men indbydende, med indslag som kartoffelmad med rygeost og åben sandwich med gedeost. Blandt drikkevarerne er der specialiteter som jordbærcider og limonader, udenlandske øl og champagne.

Og det er en fornuftig vægtning, for som museumsgæst har man tit blot behov for at sidde ned og fordøje oplevelserne over lidt at drikke uden at skulle begrænse sig til Tuborg, kaffe og cola.

Grumset bundfald
Rabarbersaften med ingefær (35 kr.) er dog ikke helt så god, som den lyder. Den smager nærmest lidt hengemt og har et grumset bundfald.

Den franske lemonade med 1,2 procent alkohol (32 kr.) har et blidt brus og en diskret sødme, men passer nok bedre som en læskende drik en solskinsdag end som ledsager til den hjemmelavede hummus (45 kr.), vi har bestilt som appetizer. Kikærtemosen er ellers rigtig god: blød konsistens, tilpas afstemt med hvidløg og overhældt med en delikat grønlig olivenolie.

Cafeens sandwich er ikke prangende i størrelse. Til gengæld er de mere interessante end traditionelle cafesandwich. Skinkeversionen består af et stykke italiensk brød smurt med en mayonnaise med syltet citron og rigeligt med tynde skiver landskinke fra Slagter Munch, lidt knuste grønne ærter og salatblade (80 kr.).

Sandwichen med culotte (90 kr.) har skiver af mør fedtmarmorerede oksekød og en stor omgang hjemmelavet pickles, som spiller godt sammen med kødet og er så pågående i smagen, at den ligefrem giver varmen.

Kage fra drage
Selv om vi egentlig godt kunne stoppe her, kan vi ikke holde os fra kagen, for den kommer fra det gode konditori Dessertdragens Kageværksted. Udvalget står på æble-, banan- eller gulerodskage – vi tager bananversionen.

Den lever op til de høje forventninger og er saftig og svampet, fyldt med nødder, og på toppen stritter sprøde bananchips dekorativt op fra en chokoladelækker smørcreme.

Kaffen er fra Illy og serveres præcist: en macchiato kommer i en lille espressokop og har en fin blød mælketop, mens cafe au lait’en lige præcis er så mælket, at den bliver venlig, men ikke morgenmild som en latte.

En frokost med det hele for to personer beløber sig til 399 kr. Det er ikke urimeligt, når råvarerne er af høj kvalitet og tilberedningen nidkær i detaljen.

Men Cafe Kunsthal Charlottenborg bliver ikke noteret i bogen med stamstedskandidater. Dertil er stemningen af statsligt udstillingssted lidt for massiv.

Læs også:

Flere nyheder og anmeldelser:
Annonce
 
 
Annonce
Annonce
 

Læserne skriver - hvad mener du?

Læsernes kommentarer
    Bedst lige nu
      Værst lige nu
        Café+Restaurant-favoritter
          Anmeld din favorit
           
          Annonce
           
          MUSiK iDAG
          The Righteous + Melba Vision + Nowhere Near Enough
          Rust
           
          The Last Chosen Boy + Dance With Dirt
          Posten
           
          When Saints Go Machine
          Forbrændingen
           
          HEAT: Typhoon + Phase 5 + SKANK Dubstep Fridays
          Rust
           
          SCENE iDAG
          Dansehallerne på Carlsberg (Tap E)
           
          The Great Illusion
          Teater Momentum
           
          Dansk Design
          Aalborg Teater
           
          Rødt og grønt
          Aarhus Teater
           
          Birkehytten
          Mungo Park Allerød
           
          KUNST iDAG
          Galleri Bo Bjerggaard
           
          Anselm Kiefer
          Louisiana Museum of Modern Art
           
          Fra Kina til Europa - porcelænets hemmelighed
          Kunstindustrimuseet
           
          Make Yourself At Home
          Kunsthal Charlottenborg
           
          Statens Museum for Kunst
           

           
          Annonce
          Annonce
          Annonce

          Set iBYEN
          Liv Ajse og Ditte Giese blogger med billeder fra byens mere kantede steder.
           
          Annonce

          Vandproblemer udskyder åbning af luksusrestaurant

          Nyt italiensk luksus-trattoria i København må vente med at slå dørene op.
          Annonce
          MEST LÆSTE