19. nov 2009 kl. 15:00
 
Far og søn kan deres kram, og det er næsten ærgerligt, at de ikke folder talentet endnu mere ud i frokosten. - Se stort billede

Annonce

Annonce

Cafe med hang til cocktails

Klejn er et rigtig godt initiativ, hvor betjeningen er venlig og maden er god.

 
 
Klejn holder til i den stille ende af Nansensgade.

På det stykke, hvor de hippe barer og spisesteder tynder ud, og etageejendommene tager over. Det føles lidt som om, det er weekend i den ene ende af gaden og hverdag i den anden. Og derfor er det slet ikke så tosset med en café og cocktailbar i nummer 24, der får parkeringspladsen overfor til at virke lidt mindre grå.

En dame i sort vest og forklæde hilser venligt, da vi ankommer. Hun virker som én, der godt kan lide sit arbejde og gør, hvad hun kan for at hygge om gæsterne denne eftermiddag.

Hun tænder stearinlys, ruller bestik ind i servietter, retter på julestjernen i baren. Og de nybagte mini-muffins bliver anrettet pænt og nydeligt ved siden af de lige så hjemmegjorte cookies med chokoladestykker.

Far, mor og søn
Klejn er et familieforetagende, der drives af far, mor og sønnen, som er uddannet kok. Og man fornemmer det faglærte islæt. I køkkenet har de hvide kokkejakker på, og far og søn laver blandt andet deres egne rodfrugtchips fra bunden.

Klejn er ikke sådan et sted med kaffepletter og nullermænd. Bordene er nyvaskede, og på hver af dem står en frisk blomst og en velholdt samling salt, peber, sukker og sødetabletter, pænt anrettet i små glas.

På væggen hænger en seddel, der fortæller, at dagens ret – som faderen har fundet på – er go gammeldags wienerschnitzel med det hele til 89 kroner.

Men da den først kan bestilles, når aftenkortet folder sig ud, hopper vi over i den anden grøft og begynder med ‘grøntkurven’ (39 kroner). Ind kommer en lille æske med sprøde velordnede grøntsagsstave: gulerod, agurk, kinaradise, rød peber og champignon.

Ingen knasende sandkorn her, men til gengæld en dejlig sund og enkel snack. Og sammen med de hjemmelavede velsmagende rodfrugtchips, der er sprøde og mindre fedtede end gængse kartoffelchips (49 kroner), er det en rigtig god begyndelse.

Klejn har to identiteter
Klejn vil mere og andet end at være en pæn café. Stedet har to identiteter. Om aftenen – torsdag til lørdag – springer caféen ud som cocktailbar, hvor der er drinks med seks centiliter alkohol til 60 kroner.

Desuden har Klejn sin helt egen ‘eventkalender’, der lover både Singles night, Martini-aften og tilbagevendende sing along hver torsdag, hvilket man ikke finder mange steder – længere.

Til gengæld er indretningen næsten blottet for personligt præg. Det er gængs standardinventar, mørkebrune stole med sæder i imiteret læder og matchende borde. Heldigvis står der fyrfadslys rundt omkring, for det meget hvide lokale, der er udstyret med store vinduer, glatte klinker på gulvet og vægge uden tapet, virker lidt køligt og goldt.

Det eneste spræl er en skov, malet på bagvæggen samt tre ure over baren, der viser, at tiden er den samme på Vesterbro, Nørrebro og Østerbro.

Desserten løber med opmærksomheden
Men maden er god. Husets wrap er en lun og sprød madpandekage med en god smag lidt hen af butterdej (95 kroner). Indeni ligger et dejligt stykke bagt laks, som ligefrem er hjemmerøget. Det er varmt og saftigt, vendt med en velsmagende cremefraichedressing med dild, der dufter hen over bordet.

På tallerkenen ligger desuden en sprød råkostsalat med fintsnittet rødkål, gulerødder og kinaradisse vendt med en dejlig skefuld ‘al dente‘ bulgur, babyspinat, rucola og en god olie-eddikedressing.

Samme sprøde salat – blot uden kulhydraterne – er fyld i clubsandwichen, der ikke er den sædvanlige toastbrødsmodel, men en god kraftig nyristet bolle. Indeni ligger et stykke lun kylling vendt med en karrydressing, der har en dejlig smag af rigtig karry (85 kroner).

Fra højtalerne spiller sagte popmusik, der blander sig med lyden af en ventilator, som snurrer i vinduet. Men lidt efter løber desserten med hele opmærksomheden. Den består af tre superlækre nybagte mini-muffins, der er svampede på den helt rigtige måde (25 kroner) og en kop velbrygget latté (30 kroner).

Et måltid, der mættede lang tid efter
Cafe Klejn er et rigtig godt initiativ. Det rå, hvide lokale er muligvis ikke det hyggeligste sted i hele byen, men betjeningen er venlig og maden rigtig god.

Selv om vi bare fik wrap og clubsandwich, gik vi derfra med en følelse af at have spist et rigtigt – og sundt – måltid, der mættede lang tid efter.

Far og søn kan deres kram, og det er næsten ærgerligt, at de ikke folder talentet endnu mere ud i frokosten. For ud over et par overraskelser består kortet af enkle – og ret klassiske – caféretter som omelet, salat og burger. Men til gengæld byder aftenkortet både på thaisuppe med citrongræs og tournados med savoykål og svampe.

Vi kvitterer med fire rigtig store kopper – med hank

Læs også:

Flere nyheder og anmeldelser:
Annonce
 
 
Annonce
Annonce
 

Læserne skriver - hvad mener du?

Læsernes kommentarer
    Bedst lige nu
      Værst lige nu
        Café+Restaurant-favoritter
          Anmeld din favorit
           
          Annonce
           
          MUSiK iDAG
          The Righteous + Melba Vision + Nowhere Near Enough
          Rust
           
          The Last Chosen Boy + Dance With Dirt
          Posten
           
          When Saints Go Machine
          Forbrændingen
           
          HEAT: Typhoon + Phase 5 + SKANK Dubstep Fridays
          Rust
           
          SCENE iDAG
          Dansehallerne på Carlsberg (Tap E)
           
          The Great Illusion
          Teater Momentum
           
          Dansk Design
          Aalborg Teater
           
          Rødt og grønt
          Aarhus Teater
           
          Birkehytten
          Mungo Park Allerød
           
          KUNST iDAG
          Galleri Bo Bjerggaard
           
          Anselm Kiefer
          Louisiana Museum of Modern Art
           
          Fra Kina til Europa - porcelænets hemmelighed
          Kunstindustrimuseet
           
          Make Yourself At Home
          Kunsthal Charlottenborg
           
          Statens Museum for Kunst
           

           
          Annonce
          Annonce
          Annonce

          Set iBYEN
          Liv Ajse og Ditte Giese blogger med billeder fra byens mere kantede steder.
           
          Annonce

          Vandproblemer udskyder åbning af luksusrestaurant

          Nyt italiensk luksus-trattoria i København må vente med at slå dørene op.
          Annonce
          MEST LÆSTE