Det sker
 
7. apr 2009 kl. 15:23
 
Dansk design er dyrt, og det får man at føle i Cafe Royals Arne Jakobsen-stole, når man betaler 155 kr. for en burger. Foto: Thomas Borberg - Se stort billede

Annonce

Annonce

Café Royal er helt i top, men dæleme dyr

Café Royal er en ambitiøs café med lækre designmøbler. Maden og betjeningen er i top, men det er priserne bestemt også.

 
Henrik Palle, tv-redaktør
 
Området omkring Hovedbanegården er restaurationsmæssigt af den kaliber, hvor man ikke behøver at være på vagt for turistfælderne.

Det nytter nemlig ikke, idet alle steder kører med let til moderat forhøjede priser, herunder også pølsevognene.

Derfor kan det bestemt ikke undre, at Cafe Royal, som har til huse ud mod Vesterbrogade i Arne Jacobsens klassiske Royal Hotel, tager sig mere end godt betalt for serveringerne.

For dels er beliggenheden helt i top – folkelivet på det brede fortov er mere underholdende end de fleste biograffilm – dels er indretningen fuldstændig stilren klassisk dansk modernisme som for 50 år siden.

À la Holmbladsgade
Café Royal er både afslappet restaurant og ambitiøs café; selv om facadens rimende reklame: »Sæt dig ned i Svanen og nyd en kold fra hanen« mere signalerer udtryksiver À la Holmbladsgade end tilbagelænet metropolturisme.

Ikke desto mindre er der alligevel stil over det. Mens vi sad og nød vores mad, indfandt der sig et par pelsklædte kvinder af lidt ældre dato, og de meddelte myndigt den venlige unge tjenerinde, at de følte lyst til et par stykker rejemad – selv om denne servering ikke figurerede på kortet.

Det kunne lade sig gøre. Selvfølgelig, tænkte man, kan det lade sig gøre. Og man fik lidt fornemmelsen af, at havde man med tilstrækkelig autoritet bedt om stegt flæsk med persillesovs efterfulgt af budding med rød jævnet saft, så havde det heller ikke været noget problem.

Dyr hakkebøf i brød med pomfritter til
Udvalget af egentlige caféserveringer er til at overskue. Der er caesar salad, club sandwich og burger – men man kan også vælge frit fra kortets forretter, hvis man ikke er til det helt store.

Stedets ’Royal Burger’ står i svimlende 155 kr. Det er mange penge for en hakkebøf i brød med pomfritter til. Men der var tale om en virkelig velstegt sag med ost og bacon – til den pris havde det altså været på sin plads med en forespørgsel om, hvordan man ønskede den stegt – som blev ledsaget af så mange pomfritter, at det virkede som en fjendtligt manøvre.

Fin servering
Fritterne, som vist ikke var hjemmelavede, kom med dip i form af hjemmegjort ketchup, der var virkelig velsmagende, samt en delikat hvidløgsmayo.

Bollen var lidt mørk i det og af industriel tilvirkning, og ud over bøffen var der agurk, rødløg, tomat og grønt. Glimrende, men det bør man også kunne forlange til den pris.

En gang carpaccio – rå oksemørbrad i papirtynde skiver med høvlet parmesan, olivenolie salat og pinjekerner – kostede 135 kr., og den blev serveret med en kurv glimrende brød og smør. Kødet var fint mørt og tilbehøret friskt. En fin servering, der vidner om omhu i køkkenet.

Top-betjening
Af kaffe forefindes vist nok alle gængse varianter. Også den efterhånden sjældne slags ’kaffe’ – altså filterkaffe serveret i termokande uden opskummet mælk med blomstermotiver.

Til 35 kr. per snude kom en hel Stelton-kande med en lille kande varm mælk, en skål med assorterede sukkerknalder og et par stykker chokolade. Velsmagende og tilpas stærk var kaffen.

Café Royal er et rart sted, hvor betjeningen er i top. Er man bare til en hurtig bid, fås en club sandwich og en sodavand til en rimelig pris. Derfor må fire små kopper være på sin plads.

Læs også:

Flere nyheder og anmeldelser:
Annonce
 
 
Annoncer
 

Læserne skriver - hvad mener du?

Læsernes kommentarer
    Bedst lige nu
      Værst lige nu
        Café+Restaurant-favoritter
          Anmeld din favorit
           
          Annonce
           
          MUSiK iDAG
          Huset i Magstræde, 1. sal
           
          Elefant og Krokodille
          Zebu
           
          Koncert for børn 1½-3år i Hvidovre Kirke
          Hvidovre Kirke
           
          Koncert for børn 3-8 år i Hvidovre Kirke
          Hvidovre Kirke
           
          SCENE iDAG
          Frederiksbergscenen
           
          En engel i min Lomme
          Anemone Teatret
           
          Nalles taxa
          Det Lille Teater
           
          Eventyret Indeni
          Zangenbergs Teater
           
          Folk og røvere i Kardemommeby
          Aalborg Teater
           
          KUNST iDAG
          Louisiana Museum for Moderne Kunst
           
          Kup
          Hans Alf Gallery
           
          Johan Tobias Sergel
          Thorvaldsens Museum
           

           
          Annonce
          Annonce
          Annonce

          Set iBYEN
          Liv Ajse og Ditte Giese blogger med billeder fra byens mere kantede steder.
           
          Annonce
          Annonce
          MEST LÆSTE