Køkkentype
 
iBYEN anmelder
 
Læserne anbefaler
iBYEN anmelder
 
Læserne anbefaler
Nye film
 
iBYEN anbefaler
Koncerter på vej
iBYEN anbefaler
iBYEN anbefaler
 
Rådhuspladsen 37
1785 Kbh. V.
Tlf: 33 11 85 11
 
 
 
Redaktør
 
Redaktion
 
Kalender
 
iBYEN-redaktør
 
Ansv. Redaktør:
Tøger Seidenfaden
 
Udgiver:
JP/Politikens Hus A/S
 
Netannoncer:
 
13. mar 2008 kl. 10:26
 
Zusammen er pakket ind i anonyme mursten, men inden for bliver man mødt af et farvechok. Her er vi i den gennemført rødt indrettede lounge på vej mod cafeen. - Foto: Thomas Borberg - Se stort billede

Annonce

Annonce

Røde Kors' økojoint er et besøg værd

Ungdommens Røde Kors har åbnet non profit-caféen Zusammen på Frederiksberg. Der kan man få billig økomad og pleje samvittigheden på én gang.

 
 
For en god måned siden slog Ungdommens Røde Kors dørene op til deres nyindrettede nonprofit-café på indre Frederiksberg. Alt overskud går til arbejdet med udsatte unge, og cafeen styres af frivillige kræfter. Et prisværdigt initiativ, men holder kvaliteten mon, diskuterede vi på vej mod destinationen.

Indbydende ser det i hvert fald ikke ud. Zusammen ligger i stueetagen i en rød murstensbygning, der tidligere husede P3, men nu mest af alt ligner et kommunekontor. Ikke nogen indbydende caféstemning at spore der.

'Twin Peaks' med fatboys
Men ind skal vi. Og kapow! Vi vader lige lukt ind i et sansechok af en ’Twin Peaks’-hule i rødt-rødt-rødt. Til hver side er der to lounges med knaldrøde tunge forhæng fra gulv til loft, røde lakblanke langborde, røde stofpuffer, røde fatboys, rødt gulv, røde standerlamper og levende lys.

Nærmest svimle fortsætter vi og finder længere fremme ind i cafélokalet: en klinisk hvid rumkapsel med skinnende hvide spiseborde, hvide spisestole med hvide lammeskind slynget over, en hvid reol med alverdens spil (fra kalaha, Trivial Pursuit og backgammon for de voksne til fiskespil og huskespil for de små gæster), hvide fatboys og et stort hvidt gardin, der både bryder det stramme indtryk med sit mega-’broderie anglaise’-hulmønster og kamuflerer udsigten til en kedelig parkeringsplads.

Gennemført fortolkning
På bordene står fyrfadslys, og i loftet er et miks af nøgne glødepærers gyldne lys og designerlamper hængt op med løs, kreativ hånd, så det bryder den sterile stemning, der ellers kunne have været med det kridhvide inventar. Vi sætter os ned for at sunde os over den flot gennemførte fortolkning af Røde Kors’ rød-hvide logofarver og beundrer omgivelserne, der i stor udstrækning er sponsoreret af en række velgørere, som en plakat på væggen meddeler.

Denne aften er der såvel spisende børnefamilier som en flok studerende, som nyder godt af det gratis trådløse internet. Cafeens udvalg til ganen står skrevet på et oplyst board bag bardisken. Og det er tillokkende med blandt andet salat, suppe, sandwich og kræs til vegetarer.

'Burker' og hirsebryg
Vi faldt for en ’burker’, som Zusammen ynder at stave det, samt en omgang nordiske tapas. Dertil to læskende drikke: en Cranberry Collins (tranebærjuice, sour mix og danskvand til 30 kr.) og en Schnitzer Bräu (glutenfri og brygget på hirse til 35 kr.).

Den store rektangulære tapastallerken ankom med en blini (lille tyk pandekage) med masser af lys rosa stenbiderrogn, fed øko-cremefraiche og finthakket rødløg, fint rullede skiver spegepølse med masser af smag samt røget laks. Derudover var der en skive stærk, cremet blåskimmelost og to bjælker af en dansk biodynamisk ost, som hed noget i retning af Hotte Christian, som blev serveret med en sød chutney.

Delikate farver
Alt var fint anrettet, så serveringen (75 kr.) både smagte og synede delikat. Vi fik masser af brød med god krumme og bid til. Eneste anke var, at blinien ikke var hjemmebagt og heller ikke lunet. Og en rigtig krakiler ville nok også mene, at der var en overvægt af ost, hvis man skal se på tallerknens balance.

Burgeren bestod af en gylden bolle med en meget saftig, rød bøf (stegt præcis som ønsket), tomater og friske salatblade. Den var smurt med både en virkelig god (hjemmerørt?) mayonnaise og ketchup og smagte, som en rigtig burger skal. Et fund til kun 60 kr., selv om de fleste burger-entusiaster nok gladelig vil betale ekstra for lidt ovnkartofler eller pommes frites ved siden af.

Bagefter nappede vi lige en runde Trivial Pursuit mere og dertil bradepandekage fra det økologiske bageri Det Rene Brød. Dagens udvalg bestod af mandelkage med sprød top og chokoladekage, og begge stykker (18 kr.) var store og friskbagte.

»Hvad er en cafe au lait?«
Betjeningen består af frivillige, og det kan mærkes – på den søde måde.

»Hvad er en cafe au lait?«, spurgte den unge pige, der betjente os, og gjorde sig derefter stor umage med at følge anvisningerne for at få den helt rigtig. Og den var god og – som det meste andet hos Zusammen – økologisk og/eller biodynamisk samt ’fair trade’-mærket. Min ledsager fornøjede sig med et stort glas varm og ikke for sød kakao med masser af smag og ægte flødeskum.

Alt i alt: Sikke en overraskelse. Ikke mindst interiøret gør cafeen et besøg værd, dernæst den søde betjening og sluttelig den gode økomad til meget billig penge – hvor overskuddet oven i købet går til udsatte unge. Halleluja og på gensyn. Fire fyldige og helt korrekte café au lait-kopper til den nye café – her vil man gerne være zusammen en anden gang.

Læs også:

Flere nyheder og anmeldelser:
Annonce
 
 
Annonce
Annonce
 

Læserne skriver - hvad mener du?

Læsernes kommentarer
    Bedst lige nu
      Værst lige nu
        Café+Restaurant-favoritter
          Anmeld din favorit
           
          Annonce
           
          MUSiK iDAG
          Jonathan Johansson
          VEGA
           
          The House of Songs feat. Poul Krebs
          Amager Bio
           
          I Got You On Tape
          Musikcafeen - Århus
           
          Punk-and-billy bash! #30
          Loppen
           
          Rust natklub: We Are Skitzo feat
          Rust
           
          SCENE iDAG
          Carlsberg
           
          The House - Sofie Krog
          Aarhus Teater
           
          Best Before
          Archauz
           
          Omar Marzouk - Omskåret
          Frederiksbergscenen
           
          House of The Holy Afro
          Republique
           
          KUNST iDAG
          Rohde Contemporary
           
          På stregen - grafik fra museets samling
          Fyns Kunstmuseum
           
          Fernisering: Make Yourself At Home
          Kunsthal Charlottenborg
           
          Den Frie Udstillingsbygning
           
          Andersen's Contemporary
           

           
          Annonce
          Annonce
          Annonce

          Set iBYEN
          Liv Ajse og Ditte Giese blogger med billeder fra byens mere kantede steder.
           
          Annonce

          Vandproblemer udskyder åbning af luksusrestaurant

          Nyt italiensk luksus-trattoria i København må vente med at slå dørene op.
          Annonce
          MEST LÆSTE