Det er efterhånden snart mange år siden, at Islands Brygge var sådan et halvsnavset arbejderkvarter, der stank af uddunstninger fra Sojakagefabrikken og ikke havde andet at byde på end velassorterede isenkræmmere, uendeligt mange bagerforretninger samt en større mængde bodegaer af den absolut ydmyge slags.

Men trods sin forvandling til semi-mondænt havneparadis for studerende og kreativt godtfolk har Bryggen bevaret en eller anden form for autenticitet og fremstår derfor langt mere nede på jorden end eksempelvis det hypede Vesterbro og det sært forrevne Nørrebro.

Der er ikke så meget pjat på Bryggen, og moderne kulturstuderende og pensionerede arbejdere fra det for længst lukkede B&W synes at trives i hinandens selskab.

KIB står for Kulturhuset Islands Brygge, og det lægger hus til diverse arrangementer, filmforevisninger, foredrag, debatter med mere. Og så har det en dejlig café, der ligger med udsigt til Københavns Havn.

Den hedder Spisehuset og har efterhånden haft åbent et par år. Og i den tid er caféen blevet et meget populært sted, hvilket er uhyre forståeligt. For her får man nemlig dagligstueagtig hyggeatmosfære og rigtig god mad i rigelige portioner til fremkommelige priser.

Mangfoldigt publikum
Lokalet er stort og lyst og møbleret uden den store stilsans. På væggene hænger plakater for gamle danske film, bl.a. det glemte erotiske, danske lystspil ’Tre må man være’. Fra højttalerne strømmer moderne musik, og i diverse hjørner er der opstillet sofaer, så man kan chille ud, spille backgammon eller læse aviser. Man kan også, hvis vejret er til det, sidde ude på den store rummelige kaj og mærke vinden suse i sit hår, mens man får sig en forfriskning.

Der er en uendeligt dejlig stemning af uformelt samlingssted, og publikum er meget mangfoldigt: midaldrende gentlemen, der får sig et par fadbamser og en snak. Helt unge piger, der snakker, spiser og sms’er. Turister fra det gamle Hotel Europas billige huslys på den anden side af vandet. Lokale beboere, som bare skal have noget at spise. Og såmænd også kendte mennesker, der har ladet sig lokke af stedets charmerende væsen.

Hjemmelavet mums
Menuen er stilren cafémad. Burger, sandwich, salat, suppe, brunch, dagens ret samt snacks. Men det hele er friskt, lavet med kærlighed og serveret i gode, store portioner. Stedets burger (89 kr.) er intet mindre end fremragende.

Høj som et hus i en blank sprød bolle med bacon, ost, masser af grønt samt råstegte (og efterfølgende ovnbagte) kartofler med ketchup og majo. Smagte pragtfuldt og mættede som bare pokker. Eneste anke: Hvorfor ikke lave lidt hjemmelavet majo og tomatsalsa i stedet for det industrismørelse?

En kyllingeburger (89 kr.) var helt på højde, og en avocadosalat med pestomarinerede rejer rigelig og med lækkert sprødt brød. Ingen af delene var grænseoverskridende eller nyskabende. De var bare mumsede og hjemmelavet dejlige.

En tallerkenfuld nachos med hele svineriet – inklusive kylling, guacamole, crême fraiche, salsa og syltede jalapeños – til 79 kroner kunne have mættet et helt selskab. Og igen, det var ikke stor kunst, men til gengæld var det i orden. Og så har stedet nogle ondsindet lækre poser med franske kartofler, som smager rigtig godt til et glas øl.

Kaffen var, som den skal være. Cappuccinoen duftede ikke af risengrød, og espressoen havde lige akkurat den rette temperatur.

Så alt i alt må vi sige, at for et uformelt, dagligdags, folkekøkkenagtigt lokalsted kan man vist ikke nå så frygteligt meget højere. Hvorfor vi giver fem velfortjente kopper til KIB, og så tilgiver vi, at glasset med espresso var revnet, og at servitricen ikke mente, at det var et problem.