Annonce
Café+Restaurant 23. jul. 2009 KL. 11.26

Søcafé serverer stadig billig brunch

Café Front Page ved Søerne hedder nu Cafe 22. Men menukortet er det samme.

Anmeldelser

Anmeldelse Cafe 22

Politiken synes
Politiken synes
Læserne synes
Politiken synes
(20)
Drikkevarer Kaffe, the, saft, juice, vin, øl (flere importerede fra fad), sprut og breezers.
Betjening Venlig og opmærksom.
Prisniveau Medium
Adresse Sortedam Dossering 21, København N.
Åbningstider Søndag -torsdag kl. 10-24, fredag lørdag kl. 10-02.
Menu Brunch, sandwich, wok, salater, snacks, kager (ingen caféburger).
WWW www.cafefrontpage.dk

Cafe Front Page, som befinder sig lige på hjørnet af Sankt Hans Gade og Dosseringen og dermed i behagelig, men snæver afstand til Nørrebros ’combatscene’, har længe – således også inden krigen mellem diverse mere eller mindre legitime grupperinger brød ud – været en institution i Nørrebros cafégeografi.

Brunch- og caffelattevandingshul for snak, lettere mødevirksomhed og ikke mindst udegående mødregrupper på feltstudier om dagen og om aftenen ideel til fadølskomsammen, venindehygge – og for den tilhørende restaurants vedkommende et klassisk ’datevenue’.

Tusinder og atter tusinder af københavnere har siddet i solen på terrassen ved søen og set ænderne snadre og børnehaverne tøffe forbi, og de mængder af chokoladekage, som er blevet sat til livs på matriklen, tælles i megaton.

Intet nyt under solen
Men nu er Front Page ej længere Front Page, og restauranten ved siden af – med det kække navn Den ved siden af Front Page – findes heller ikke mere; men som en anden restaurationsmæssig Fugl Føniks er etablissementet genopstået af asken – med det lidet mytologiske navn Cafe 22, og det på trods af at postadressen er Sortedam Dossering 21, men måske refereres der i virkeligheden til postnummeret, 2200.

Og hvorom alting er, så kan man ændre navnet lige så tosset, man vil. For ændrer man ikke konceptet, ja, så må man sande digterens ord om, at en rose sgu ville dufte lige så sødt, selv om den hed ræveurt eller svigermors skarpe tunge.

Thi der er intet nyt under solen, bortset fra at restauranten er indlemmet i cafeen.

Billig brunch
Menukortet er ikke videre omfattende, men der er alligevel mulighed for at blive mæt. Der er brunch, sandwich, salater, wokretter med mere, og især i weekenden er brunchen det helt store trækplaster.

LÆS ANMELDELSE Café Maddies serverer suveræn brunch

Den koster nemlig kun 89 kr. per person, men er til gengæld næsten lige så omfattende som en dansk julefrokost.

Ud over de traditionelle ingredienser som diverse cerealier, syrnede mælkeprodukter, frugt, æg, ost, bacon og pølser, var der også miniforårsruller, stegte kyllingevinger, pastasalat, almindelig grøn salat, frikadeller, minicroissanter samt lun leverpostej med champignon og en dejlig traditionel spegepølse i tykke skiver.

Brødet var dejlig hjemmebagt med fin krumme, og de øvrige serveringer såmænd også ganske glimrende, blot var æggene kedelige efter at have stået lidt for længe på varmen, baconen for sprødstegt – og skiverne af den håndskårne ost rigeligt rustikke.

Et godt køb
Såvel kyllingevinger som leverpostej var fabriksfremstillede, men af sådanne fine nok. Pølserne var virkeligt kødfulde og gode. Og til prisen er der tale om et godt køb.

En sandwich med røget laks kom med store skiver brieost, og rigeligt grønt tilbehør i et par grillede pestosmurte skiver af det hjemmebagte brød.

Måske ikke den mest logiske sammensætning, men delikat og mættende til 79 kr.

En kande okay stempelkaffe står i 45 kr., hvilket er meget rimeligt. En caffelatte til 25 kr. var til gengæld lige lovlig tynd i det, og 45 kr. for et glas tranebærjuice fra karton er måske i overkanten.

Hyggelig kælder
Men generelt er der rigtig hyggeligt i den moderne kælderbeværtning. Møblementet er solidt og hyggeligt, betjeningen venlig og svensk som så mange andre steder i København.

Så det er et sted, man gerne kommer igen. Fire moderate kopper er fuldt ud fortjente.

Se iBYENs seneste café-anmeldelser

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu