Annonce
Café+Restaurant 15. nov. 2007 KL. 15.31

Overraskende god staldmenu på Café Mandela

På Halmtorvet kan man få en solid frokostanretning med vellykkede, originale smagssammensætninger. iBYENs cafékontrollant giver Café Mandela fem flotte kaffekopper.

Anmeldelser

Anmeldelse Café Mandela

Politiken synes
Politiken synes
Læserne synes
Politiken synes
(3)
Drikkevarer Vin (egen import), øl (danske og udenlandske), spiritus, champagne, Søbogaard-saft, juice, kaffe, kakao og te.
Betjening Sød og opmærksom
Telefon 33 22 17 09
Prisniveau Mellem
Adresse Onkel Dannys Plads 9, 1713 København V
Åbningstider Mandag-torsdag klokken 12-23, fredag 12-24, lørdag 10-24 og søndag 10-16.
Menu Brunchbuffet, tapas, burger, pasta, salat, omelet, frokostretter, aftenretter, snacks, børnemenuer og desserter.
WWW Læs iBYENs anmeldelser af billige restauranter

Da Halmtorvet på Vesterbro blev renset for social slum efter byfornyelsen, blev der også muget ud i skævheder og storbysjæl på den sagnomspundne plads.

Sådan mener mange københavnere, der beklager sig over, at de skinnende brosten, springvand under kommunal kontrol og de pæne facader har ensrettet området til et farveløst mekka for livsstilslovgivere og nyrige boligspekulanter.

Og det er sandelig heller ikke et gadestrøg, der lokker mange væk fra mere levende kvarterer som Istedgade, Nørrebro eller Indre By, selv om caféerne ligger på stribe med udsigt til hele herligheden.

Men på den overraskende gode Café Mandela kan man få et helt nyt syn på sagen.

Et af byens bedste udendørs spisesteder
Den ligger i en gammel staldbygning, der sammen med Multihuset, Råhuset og andre bevarede bygninger udgør den kommunale kulturinstitution Kulturstaldene.

Caféen er sparsomt istandsat under det høje loft med fritstående bjælker, og når ejerne har formået at få så meget atmosfære ud af nogle cafémøbler og lidt rødt sofaplys på det sorte klinkegulv, skyldes det i høj grad bevaringen af den gamle arkitektur.

De høje staldvinduer mod Halmtorvet iscenesætter det byfornyede område på en klædelig måde og låner udsigten en fornemmelse af historie og levet liv. Til den anden side giver glasfacaden udsigt til det smukke gårdmiljø foran den nyligt indviede Onkel Dannys Plads i Den Brune Kødby, hvor caféen råder over et større areal.

Her sidder man rigtig godt, og når temperaturen tillader det, er der tale om et af byens bedste udendørsetablissementer.

Alt laves fra bunden
Indenfor er akustikken fremragende, og det venlige personale skaber en hyggelig stemning, som ikke bliver dårligere, når maden står på bordet.

Café Mandela kalder sig for verdenscafé og serverer retter med afsæt i køkkener fra fjerne regioner blandet med dansk køkkenhåndværk, hvor alt laves fra bunden. Og menukortet imponerer med mere end 50 appetitlige caféretter og en stor håndfuld aftenretter, desserter og børnemenuer.

Lækker salat og frokostplatte
Den lækkert anrettede Salade Beaujolais (89 kr.) finder man ikke på mange caféer, og med den gode blanding af stegt kyllingelever, sprødt bacon, knasende og nøddeagtig parmesan, friske salatblade og kogte æg var det et mættende måltid, der smagte fantastisk. At salaten var toppet af en papirtynd skive brød stegt i hvidløg og dryppet med en dejlig sød sennepsdressing, fuldendte den gode tallerken.

Frokostplatten (125 kr.) var en utraditionel sammensætning, hvor de møre og saftige skiver svinemørbrad svømmede rundt i en lækker lind karrysauce sammen med rejer, tørrede abrikoser og dild. En mærkværdig blanding, der overraskede positivt. Ved siden af lå der nogle fremragende oliven, en matjessildefilet af høj kvalitet, en god brie og en super lækker skive gedeost. Sammen med det gode hjemmebag var det en solid frokostanretning med vellykkede originale smagssammensætninger.

Dessert sætter trumf på
At de kedelige grøntsagsstænger og den smagløse dip i snacken ’Dip & Dyp’ var en kedelige oplevelse, fik ikke lov at spolere bordglæden. Og slet ikke da desserten blev serveret.

En fantastisk blåbærmousse med kiwicoulis, appelsinfileter og nøddekrokant (42 kr.) og en dejlig tung fransk chokoladekage med mangosorbet, hindbærcoulis og pærefileter (49 kr.) var så lækre og smukt anrettet, at de gjorde det sidste til at overbevise om Café Mandelas kvaliteter.

Topkarakter til Halmtorvets redningsplanke.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu