Hvis navnet Glamourpuss fylder en med moderat angst, fordi det får en til at tænke på et album med rockorkesteret Sort Sol, kan man roligt ånde lettet op og gå ind på den lille hyggelige café med netop det navn på Åboulevard alligevel.

For i det gamle møbelsnedkeri, som huser kaffebaren, hersker en dejlig døsig ro, og de rå murstens- eller hvide flisevægge samt den uprætentiøse møbelstil, som præger etablissementet, udstråler mere Brooklyn-overskud end Berlin-desperation.

Og for ligesom at fjerne den sidste rest af tvivl kommer der aldeles ikke post-punk ud af højttalerne, men fuldfed jazz af den helt igennem codyle slags; således, da vi satte os ned for at få en kop formiddagskaffe og lidt at leve af, Freddy Hubbards seriøst swingende ’Little Sunflower’, en sjældent hørt klassiker fra 1966, og da den efterfølgende blev afløst af Oscar Petersons ’Night Train’ med Ray Brown på bas og Ed Thigpen på trommer, ja, da følte vi os lige så hjemme, som havde vi siddet hos os selv lige midt i dagligstuen.

Lækre profiteroles
Indtil videre er Glamourpuss et kaffested, som kun har åbent i dagtimerne, men planen er, så såre bevillingen indløber, at udvide gesjæften til også at være cocktailbar i aftentimerne med nogle særlige engelsk bryggede sodavand, Fermentis, samt andre kvalitetsdrikkevarer.

Men indtil videre må folk nøjes med te, kaffe med bønner fra Risteriet, sodavand og friskpresset juice, og hvis de skulle være sultne, er der rugbrødssandwich med diverse pålæg samt croissanter og lidt kagehalløj – vi fik uopfordret et par lækre profiteroles med dejligt chokotrøffelfyld.

Cortadoen sad i skabet
Kaffe forefindes i de fleste gængse varianter og aftapninger og er brygget med omhu. Til meget rimelige priser.

Americanoen var ikke vandet, hvilket den ellers ofte er, og filterkaffen smagte godt og ikke, som om den havde snurret for længe på varmepladen.

En cortado sad også i skabet, både med hensyn til mælk-kaffe-ratio og for så vidt angår temperatur. Varm uden at være brændende.

Letristede rugbrødsmadder
De bestilte rugbrødssandwich med henholdsvis æg, kartoffel og tunsalat var lidt tid undervejs, men værd at vente på.

Brødet, som var smurt med noget mayo af en slags, var fra en fabrikant, men ristet let sprødt, hvilket klæder moderne kernerugbrød, som ellers har en tendens til at være en lovlig fad affære.

Men ristningen bringer nuancerne og det nøddeagtige frem. Ægget var kogt fint smilende og blev ledsaget af en hjemmegjort syrlig tomatrelish og lidt løg samt karse. Et fint lille måltid til 45 kr.

Kartoffelmaden kom med radiser og lidt af den samme relish, igen glimrende og enkelt. Tunfiskesalaten var anrettet på hele romaineblade med store kapersbær.

Alle tre madder var delikate og indtagende i al deres uprætentiøse imødekommenhed.

Cool hygge på den varme måde
Betjeningen på stedet er supervenlig og snakkesalig uden at være anmassende. Og kommer man der som enkeltperson, tager de sig højst sandsynligt tid til en sludder.

»Jeg har lyst til at blive siddende længere«, sagde min medbragte datter, da vi skulle til at bryde op.

Og hun havde desuden positive ord om den brændestabelvæg, der pryder enden af lokalet ved baren.

Cool hygge på den varme måde. Og der er cudos for gamle aviser som tapet på væggen ved toilettet.

Blandt andet Politiken med tegneserier fra gamle dage. Vi kvitterer med fire store kopper.