Den nyåbnede Cafe Pendant i Teglgårdsstræde – altså den ende af Pisserenden, der løber ud i Nørre Voldgade og engang var hjemsted for de lidt ældre og mere frodige af byens letlevende damer – kalder sig for en cafe og bar og skilter med sine tapas.

Det er fint nok, men undertegnede vil altså tillade mig at mene, at det, der serveres under navnes tapas, sgu’tte er mere tapas end alt muligt andet.

For ristede skiver flutesbrød med forskellige former for charcuteri, hakkede tomater, ost og endog en ganske delikat selleriting (måske en klassisk fransk remoulade) er snarere crostini og en del af en italiensk snack-tradition, end det er iberisk.

Og fyldte æg har man alle vegne, fra de (ekstremt lækre) jyske solæg til angelsaksernes devilled-variant. Laks med flødeost hører mig bekendt heller ikke til det oprindelige spanske køkken, selv om det er en glimrende spise.

Lækkert brød
Men hvad er vel et navn? Allerede gamle Shakespeare påpegede, på en måde, at selv om man kaldte en rose for en stuebirk, ville den alligevel dufte dejligt. Og de svingende store tallerkener med hver især otte stykker ’tapas’ smagte alle rigtig godt.

Dog var brødet ristet for hårdt, hvorfor det knasede og bragede, og krummerne stod. Lidt mindre ihærdighed ved toasteren havde været ønskværdig.

LÆS OGSÅ Kombicafé skuffer farmor med dårlig kaffe

Ud over disse tapas serverer Cafe Pendant et udvalg af sandwich og salater. Vi prøvede en med roastbeef, svejtserost, sennep, purløg og salat, som var ganske delikat. Ikke mindst var brødet lækkert.

Friskbagt og tilpas sejt, uden at kræve nogen form for højhastighedsværktøj, hvilket man desværre ikke kan sige om alle denne bys sandwichboller, hvor af mange har en tendens til at være sejere end vådt fyrretræ.

Juice med citrusspark
En af stedets specialiteter er friskpresset juice i adskillige fantasifulde varianter. De tre, vi forsøgte os med, var friske, kolde og læskende.

En med grapefrugt, appelsin, citron og ingefær smagte herligt skarpt af såvel citron som ingefær og gav nærmest et citrusspark.

Foto:  Miriam Dalsgaard.

Den med appelsin, gulerod og ingefær slukkede både tørsten og gav energi. En, som blandt andet havde jordbær i sig, savnede måske idé, men blev ikke desto mindre drukket.

Etablissementet falbyder også kaffe i de mest almindelige varianter. Her er standarden acceptabel uden i noget omfang at være fantastisk. Men såvel temperatur som styrke er okay. Og priserne er rimelige.

Tre store kopper
Indretningen er i to etager og sådan lidt eklektisk med Eames-lignende stole, men også lidt rustik boho-hygge og rå murstensvæg a la Berlin for ti år siden.

Til gengæld er der rigtig hyggeligt, og man føler sig velkommen og godt behandlet.

LÆS OGSÅ Retro-café kompenserer fint for din mormor

Tempoet bør stedets indehavere imidlertid arbejde med. De må ikke tage en halv time at få to store tapas-tallerkener og tre glas juice. Slet ikke når folk ikke står i kø.

Så når vi koger indtrykkene ind, står følgende tilbage. God mad, men for hårdt ristet brød. Alt andet sådan set okay, men ikke videre ambitiøst. For lang ventetid. Rimelige priser. Så det bliver tre store kopper.

Foto:  Miriam Dalsgaard.