Hos den nye kombicafé Kaffe & Kluns, der springer i øjnene med sit spraglede 1970’er-look, er der ingen strittende lillefingre eller stivnede konventioner.

Så hvis man bestiller et glas O’boy-kakaomælk, serveres den i et Staropramen-ølkrus, og mens man venter på mad eller selskab, kan man shoppe polyesterskjorter eller gabardinebukser i et hjørne, hvor der ligger tøj hulter til bulter.

På væggene er der gulnede pladecovere og stormønstrede tapeter, på hylderne står skramlede kagedåser på parade, og der er voksdug på bordene.

Gammelt genbrugsragelse
Det er med andre ord ikke eksklusiv vintage, man dyrker hos det nye sted i Blågårdsgades stille ende.

Det er nærmere den slags gammelt genbrugsragelse, som de fleste ville krympe sig over at få som hadegaver i 2011. Tænk tungt, brunt lertøj, kassettebånd og falmede sofastykker i gyldne rammer.

Men ganske hyggeligt, her hvor det er sat sammen i mængder, der gør de to cafelokaler overlæssede og sjove at lade øjet gå på vandring i.

Som at besøge farmor
Det er næsten som at komme på besøg i 1970’erne hos en gæv farmor, der samler på juleplatter og kan lide et spil kort ved køkkenbordet.

Sådan en, der lynsnart smører en mad, hvis man er sulten, eller byder på tarteletter som en af de lune retter til søndagsfrokosten.

LÆS OGSÅRetro-café kompenserer fint for din mormor

Så rammerne er sat for en succes i Blågårdsgade, hvor de lokale og tilcyklende i forvejen flokkes på lettere ramponerede steder som Harbo Bar og Props.

Indretningen er sjov på sin egen skæve facon uden at være alt for selvbevidst og smart, og menuen jordnær og velkendt.

Mættende madder
Vi prøver en omgang madder (32-45 kr. stykket) og bestiller kry to styk hver, selv om betjeningen advarer om, at de har en pæn størrelse.

De grove rugbrødsskiver er da også noget længere end de normalt kvadratiske skiver, og når man dertil lægger, at køkkenet ikke er nærigt med pålægget, udgør én mad et fuldgyldigt, mættende måltid.

Desværre smager versionen med roastbeef mest af garnituretreenigheden remoulade, ristede løg og revet peberrod, for kødet er af den tyndtskivede, vakuumpakkede slags, som ikke har nogen karakter i sig selv.

Vandede tarteletter
Kartoffelmaden er garneret med karse, purløg og agurk samt en hjemmerørt og meget lind mayonnaise, der løber ud over det hele. Smagen er o.k., men udtrykket ikke ligefrem elegant.

Tarteletterne (tre for 45 kr.) er af jævn standard: lunede, sprøde butterdejsskåle med et – lidt vandigt – fyld af høns i asparges.

Men de tre duske pyntepersille sidder lige på amagerhylden.

Kaffen er en ommer
En anden sag er det med kaffen. For den er ikke i orden. Og det i en grad, så farmor ville have kylet den i håndvasken og sat en ny kande over.

Både americano (25 kr.) og cappuccino (30 kr.) er alt, alt for stærk og med en brændt smag, som om espressomaskinen ikke er korrekt indstillet. Det er en ommer.

Så vi trøster os i stedet med godter fra disken – lakridspibe, chokoladeskildpadde og træstamme – og krydser fingre for, at det bare er opstartsvanskeligheder. For kaffe må der til. Spørg bare farmor.