De mørke træplanker på gulvet er godt ramponerede. Men man har da også kunnet stille sin sult her, lige siden Jørn Hjorting var teenager.

Dengang hed hjørnecafeen ’Lytterkroen’ på grund af sin beliggenhed ved siden af Radiohuset og var tilholdssted for mange af DR’s medarbejdere, der satte pris på en omgang wienerschnitzel, rejecocktail, hønsesalat og velskænket fadøl.

Siden blev den omdøbt til Rosalina og så Metrobar, indtil den for nylig igen ændrede stil og nu hedder ... ’The Munchies’, som løseligt kan oversættes med at have »fråderen« eller mere korrekt dansk: en stærk trang til mad.

So nineties
Måske har indehaverne ikke rigtigt forstået, at amerikanske udtryk er ’so nineties’? Eller også var de – som undertegnede – unge i 90’erne og savner årtiet, hvor alt virkede mere ukompliceret og bare var ... sjovere.

I hvert fald ville stedet virke mere moderne, hvis det havde taget det gamle navn ’Lytterkroen’ tilbage og dyrket sin lange historie. Nu er det i stedet ’I Try’ af Macy Gray fra 1998, der danner lydtapet, når man træder ind ad døren.

Det kunne ellers have været ret sjovt med et potpourri af ’De ringer vi spiller’, Giro 413 eller en Jørgen de Mylius-hitliste fra de tidlige 70’ere. Men lad nu det være.

Godt grønt og triste fætre
Her er lunt og rart. Interiøret med sit lidt slidte, anonyme look med læderbænke, puffer, enkle træborde, stativer med Go-cards og en parade af terrassestearinlys i frostede gule glas støder ikke nogen. Der er højt til loftet, og lyset strømmer ind fra de store ruder mod gaden.

I weekenden er der stillet en pæn buffet op, som for meget rimelige 89 kroner byder på et klassisk udvalg af røræg, bacon, pølser, frugt, yoghurt, mysli, brød, ost, pølse og – som ekstra gode indslag – en række indbydende salater med bønner, friske urter, kikærter og artiskok.

Desværre er rugbrødet tørt, og de grove flutes smager som nogle triste fætre fra fryseren.

Man kan købe sig til et stort glas appelsinjuice (45 kr.) dertil, og den smager præcis, som den skal: syrligtsødt og uden nogen form for bitter smag af sprøjtemidler. Stedets æblejuice (19 kr.) er til gengæld trist og skænket fra karton, så en flaske hindbærsaft fra Torrisgaard (29 kr.) er klart en større smagsoplevelse.

Chilimayo med spark i
Munchies’ burger (109 kr.) består af en ristet ciabattabolle (ikke hjemmebagt), en rigelig hårdt grillet bøf af hakket okse, cheddar, bacon, salat, tomat, agurk og rødløg. Ved siden af får man en skål chilimayo med spark i samt nogle meget melede kartoffelbåde. Et skridt frem og et tilbage.

En reje-krebsehalesalat (89 kr.) virker med sin kombination af friske blade, pæne mængder af skaldyr og perfekt moden avokado godt sammen med vinaigretten, der heldigvis serveres i en skål for sig, så man selv kan dosere. Vi runder måltidet af med kaffe, cortados til 27 kr., som er af nydelig kvalitet.
Cafeen, der både har morgengrød, et lille og net cocktailkort og egentlige middagsretter med pasta og bøf om aftenen, ligger lige over for Forum og metroen og fungerer derfor som et oplagt mødested, nærmest uanset tidspunkt på dagen. For der er venlig betjening og pæn standard på både kaffe og mad.

Her er også rigeligt med plads både i lokalerne inden døre og under varmelamper og baldakiner udenfor, så der er altid plads til en mere, der har lyst til at tage en tur tilbage til 1990’erne.