Annonce
Café+Restaurant 18. sep. 2010 KL. 09.00

Nørrebro-café er en bid af Berlin

Lyst er et charmerende indslag på det københavnske café-kort.

Anmeldelser

Anmeldelse Lyst

Politiken synes
Politiken synes
Drikkevarer Kaffe, øl, juice, limonade, vin og drinks
Betjening Venlig
Prisniveau Mellem
Adresse Jægersborggade 56, Kbh. N,
Åbningstider ma.-on. 7.30-23, to.-fr. 7.30-01, lø. 10-01 og sø. 10-23
Menu Morgenmad, brunch, wraps, snacks, sandwich og kage

fakta

Kaffehygge: I godt vejr er her skønt at sidde i solen med en kop mokka, mens den gemytlige kælder vil gøre sig godt som hyggehule på ruskende efterårsdage.

Aftensjov: En gang imellem gæster dj?s fra Kødby-baren Jolene?s cafeen og sørger for pep til sent. Og til hverdag har Lyst selv en glimrende musiksamling at divertere med.

Madglæde: Gode elementer ? som brødet fra Meyers bagerier ? gør, at Lyst får pæne point for sine enkle anretninger.

Det kan godt være, at gaden patruljeres af rockere og hashhandlere, men på en solrig lørdag i september, hvor gaden myldrer af liv med Farmers Market, masser af små specialbutikker og dovent caféliv, glemmer man alle genvordigheder.

Nede i kælderen i nummer 56, hvor cafeen Lyst åbnede for nylig, tales der islandsk bag baren.

Det er da også Jolene-barmutteren Dora Takefusa, som driver stedet, og hun har åbenbart allieret sig med landsmænd og -kvinder til at betjene gæsterne. Det gør vi ingen indsigelser imod, for der er smil og venlighed over hele linjen.

Klunsermøbler og kitsch
Indretningen er der tænkt over på den helt casual måde med brugte møbler, der giver øjeblikkelig patina og hygge samt finurlige detaljer til at bidrage med kant.

Her er klunsede træstole malet i sort, gult og lilla, i loftet hænger en masse forskellige gamle kuppellamper og lyser, og en udstoppet kuglefisk tilføjer lidt kitschværdi.

De to toiletter er ikke inddelt i en herre- og dameversion, men i et bjerg og skov-tema med heldækkende fotostater.

Baglokalet er indrettet som et legerum med et stort spisebord med tegnegrej til børn og en kurv med Bimse Bamser, Rubikterninger og spillekort mm.

Langborde
Menuen står skrevet på en sort tavle over en slidt rød lædersofa ved baren, hvor også mannequinhænder rækker ud gennem væggen og byder på æbler og appelsiner.

I weekenden står den på brunch. Vi går efter versionen til 105 kr. og sætter os ud ved langbordene, som er magen til dem, man finder i Berlins bohemegader – smalle bænke og borde i lyst fyrretræ og grøntlakeret stålstel.

Og så en høj stol til den toårige. Her sidder i forvejen klynger af nørrebroere og diskuterer konspirationsteorier om ubåden ’Kursk’, og om, hvordan tømmermænd skal festes væk med dagens fest – som efter sigende allerede er i gang her ved 11.30-tiden. Rå chicks og friske fyre.

Fine drikkevarer til rimelige priser
Latten til helt rimelige 30 kr. er glimrende. Den har god aroma og fylde, selv om vi kun har fået med ét shot espresso.

Dertil en appelsinjuice – som viser sig at være en Solita fra Carlsberg – og har en velkendt metallisk smag. Temmelig kedelig.

En hindbærbrus fra Ebeltoft Gårdbryggeri er langt bedre. Den koster så også 35 kr., men er til gengæld fremstillet på »læssevis af hindbær og rørsukker«, som der står på etiketten. Og det kan heldigvis godt smages.

Der er ikke noget særligt på kortet til børn, men betjeningen foreslår en ost og skinke-toast til en halvtredser, og den falder i god jord ligesom de ekstra pandekager, der også er listet med på tallerkenen, efter at personalet har set, at de er i høj kurs.

Charmen trækker op
Brødet er af den lækre slags fra Meyers bagerier ligesom den pain au chocolat (25 kr.), vi investerer i som en slags dessert.

På brunchtallerknen er der tre små pandekager, et lille glas med græsk yoghurt med sirup og mysli, et par skiver af mørkt, saftigt rugbrød med god maltsmag, en klat smør, brie og blød manchego, cremet, lun røræg og lidt frugtbidder (melon, appelsin og ananas).

Dertil kan man vælge en lind og smagsrig hjemmelavet hummus med urter og en smule oliven, laks eller parmaskinke af den helt generiske slags.

Maden glider gelinde ned, uden at vi stopper op i benovelse, og koblet med cafeens charme og solrige beliggenhed lander vi på fire kopper. Lyst giver lyst til mere.

Opdateret 20. september 2010.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu