Man har selvtillid, hvis man åbner en cafe opkaldt efter trompetisten Miles Davis’ klassiker fra 1959.

’Kind of Blue’ er den bedst sælgende jazzudgivelse nogensinde, og den musikalske milepæl er blevet flittigt citeret af musikere verden over.

Lulles ind i melankoli
Men egentlig klinger titlen lidt beskedent og nede-på-jorden. Og den karakteristik passer ret godt til den nyåbnede cafe på Ravnsborggade. Væggene er meget passende malet blå i sådan en petroleumsfarvet nuance, så man lulles ind i en blød melankolsk stemning, når man træder ind.

Den slags ’kind of blue’, som nærmest er jazzens sjæl. Flot ramt. De to rums plankegulve er malet sorte, og ved bordene og langs baren står Charles og Ray Eames’ behagelige skalstole. Udenfor står sortmalede træbænke med tæpper og stormlygter, så man kan sidde lunt og hyggeligt og ryge. God jazz kan som bekendt godt kalde på røg.

Menu på forespørgsel
Cafeen, der egentlig nærmere er en bar med en smule mad, har en menu så simpel, at den ikke står skrevet noget sted. Man går blot op til disken og forhører sig – og får at vide, at valget står mellem ostetallerken og pølsetallerken.

Vi prøver en af hver og bestiller dertil Fynsk Forår på fad (35 kr.) samt en halvliters flaske med koldpresset æblemost (40 kr.) og en cider brygget på æble, solbær og tranebær med det sære navn ’rock bruzer’ (45 kr.) – begge fremstillet på Bornholm.
Hos  Kind of Blue forstyrres musikken ikke engang af en hvæsende espressomaskine. Al kaffe laves nemlig på stempelkande. Foto: Miriam Dalsgaard
Cideren er rød som en hindbærbrus, frisk og sprudlende, men med en alkoholprocent, der gør den bandlyst til en børnefødselsdag. Æblemosten gør også god fyldest med sin rene, rige æblesmag, og en tår af det fynske forår formidler årstidens temperament med sine noter af hyldeblomst.

Ikke mindeværdigt
Så kommer den snakkesalige indehaver med grå hestehale i nakken listende med maden. På bordet lander først en skål med oliven og tandstikker. Så følger små frokosttallerkner med tre slags pølse plus cornichoner og grillede hvidløg. Ostetallerknen er en blid omgang med gul irsk cheddar, skiver af en rulle gedeost og en manchego.

Til begge serveringer er der hummus, tapenade og lidt økologisk brød i skiver. Det er ikke prangende til en pris på 100 kr. stykket, for udvalget minder om det, man kan hive ned i indkøbskurven i de fleste velassorterede supermarkeder. Bevares, det er letspist, men ikke mindeværdigt.

’Drømmenes dagligstue’
Mindeværdig er til gengæld stedets akustik, forstærker, højtalere og musikudvalg. I de blå rum klinger musikken præcis så smukt, som man kunne ønske sig, den gjorde hjemme på ens eget anlæg. Og som om det ikke er nok, kan man – ud fra en delikat musikmenu med omkring 60 cd’er – selv ønske, hvilken musik der skal klinge i denne ’drømmenes dagligstue’. Det spiller.

Hos Kind of Blue forstyrres musikken ikke engang af en hvæsende espressomaskine. Al kaffe laves nemlig på stempelkande, og man kan enten vælge at få sådan en på bordet eller blot købe sig en enkelt kop med varm mælk (en lille koster 30 kr.). Hvis man går efter en mere luksuriøs bønne, kan man opgradere til en ’fancy’ kop for en tier oven i.

Perle efter perle af gode numre
Mens vi drikker kaffe, flyder Jakob Bros sprøde jazzguitar fra albummet ’Balladeering’ ud i rummet, men som væggenes sort-hvide fotos af rockikoner som Bob Dylan og Leonard Cohen antyder, spænder musikudvalget meget bredere end jazz. Og i den times tid, vi er om at spise en frokost, følger perle efter perle af gode numre.

Simpelthen et suverænt alternativ til den ligegyldige muzak, man ofte bliver offer for, når man besøger en cafe. Kind of Blue kunne blive en nyklassiker.

STEM PÅÅrets café