»Det bliver 37 kroner, tak«, siger pigen bag disken, mens du kigger ned på din nyindkøbte brune væske i en tynd kop af plastik. Kaffe med varm mælk, mere eller mindre som du selv kunne lave den hjemme i køkkenet.

Du er lige ved kigge rundt efter de andre varer, du må have glemt på disken, men nej: En stor caffelatte hos den store kaffebarkæde Baresso koster det samme som et stort rugbrød og et par liter økomælk i Irma.

Og godt nok hører Baressos kaffe til i den dyre ende, men i København koster en stor latte altså typisk 30-40 kr. Også på de andre kaffebarer.

For hvis du går i Risteriet, skal du lægge 30 kroner for en stor latte, i Kaffeplantagen 37 kr. og i Estate Kaffe hele 39 kr. Og de priser giver den danske hovedstad førstepladsen på listen over, hvor i verden man betaler mest for sådan en kop med indhold.

Det viser en omfattende undersøgelse, IBYEN har foretaget med hjælp fra Politikens korrespondenter verden over.

De er alle blevet bedt om at indhente prisen på en stor caffelatte ’to go’ på en populær kaffebar i deres arbejdsland. Og arbejder de fra et tredjeverdensland har korrespondenterne fået besked på at indhente priser fra turistcaféer med latte ’to go’ på menuen.

Dyrere end Sverige og Norge
Og hvordan ser det så ud ude i verden? Ja, det er måske ikke overraskende, at man kun betaler 2,50 og 5 kr. for en latte i Goa i Indien eller godt 11 kr. på en smart cafe i Cape Town i Sydafrika.

Til gengæld kan det undre, at det generelt er 10-15 kr. dyrere at købe en stor latte i København end på kaffebarer i populære vestlige hovedstæder som London, Paris, Bruxelles og New York, hvor leveomkostningerne ellers er på højde med de danske.

Men mest overraskende er det, at København også overhaler nabolandene Norge, Sverige og Tyskland. Her er latten henholdsvis mindst to, fem og ti kroner billigere end gennemsnittet på de københavnske kaffebarer. Men det er helt logisk, at kaffen er dyr hos os, lyder det fra marketingchef Anita Grubbe Jensen hos kaffekæden Baresso.

»Vi har højere skatter og afgifter, høje lønninger, og så er mælk også dyrere i Danmark end i mange andre lande. Og mælk er der jo en del af i en latte«, forklarer hun.

Kaffen er en luksus
Men selv om omkostningerne er høje i Danmark, er 37 kr. immervæk stadig mange penge for en kop kaffe med mælk. Alligevel sælges der stadig liter efter liter af latte på byens kaffebarer og cafeer – også selv om vi står midt i en finansiel krise, hvor folk ellers har holdt lidt igen på snoldekronerne.

»Gæsterne vil have deres lille daglige luksus. Det er noget, man under sig selv«, siger Anita Grubbe Jensen.

At kaffen bliver set som en luksus og forkælelse, er Jesper Clement, adjunkt i Afsætningsøkonomi, enig i. Og når først varen er placeret i den kategori, er vi klar til at hoste op med betydelige summer, siger han:

»Markedsprisen afspejler, at det er, hvad vi er villige til at betale. Og jeg ved ikke, om vi har set smertegrænsen endnu. Kaffe skal vi jo have«.

Høj indtjening på kaffe
Hvor meget kaffebarerne tjener på kaffe, tør Jesper Clement dog ikke give et bud på.

»Men jeg er sikker på, at selv om man regner maskineri, kaffepriser, transport og lønninger sammen, så ligger indtjeningen et godt stykke over, hvad man ellers ser på andre varer«, siger økonomen.

Men hvorfor er vi villige til at betale næsten 40 kr. for en kop kaffe med mælk?

»Jamen, det gør vi for at få en oplevelse af noget særligt, noget, der er specielt for mig eller noget eksotisk. Det er også derfor, at det skal hedde caffelatte og ikke kaffe med varm mælk. Varen skal pakkes ind i ord, i et sprog med stemninger. Italieneren, derimod, betaler et par euro og får sig et hurtigt kick ved baren. Han skal ikke købe sig en særlig stemning«.

Ud over at give køberen en god oplevelse med kaffen giver den høje pris også mulighed for at stille krav, understreger Jesper Clement. Når vi betaler så mange penge, forventer vi også god kvalitet. Og vi vil have den gode kaffe.

Det er også Klaus Thomsens erfaring. Han er medindehaver af kaffebaren The Coffee Collective og tidligere World Barista Champion:

»Kvalitet vil folk godt betale for. Det er i hvert fald, hvad vi hører fra vores kunder. De går ikke så højt op i, om kaffen koster 25, 30 eller 35 kroner. Bare den er i orden«.

7.735 kr. om året
Og hvor meget vi egentlig betaler for en daglig kaffeoplevelse, gør vi måske sjældent op i kroner og øre. I sparetider kan vi godt holde igen med indkøb af en ny sofa eller bil, mens vi har svært ved at ved erkende, at mange små udgifter løber op.

Men Danske Bank-økonomen Las Olsen, der er ekspert i danskernes privatøkonomi, laver gerne regnestykket for os:

»Hører du til dem, der køber en latte hver dag på vej til arbejde, så bruger du omkring 7.735 kr. om året på mælk og kaffe«.

Udgiften svarer til, hvad vi i gennemsnit bruger på benzin eller tøj og sko på et år, fortæller han. Eller set i endnu større perspektiv: Hvis du droppede den daglige latte, ville du have råd til at købe en bolig, der var 400.000 kr. dyrere end dit nuværende hjem.