Køkkentype
 
iBYEN anmelder
 
Læserne anbefaler
iBYEN anmelder
 
Læserne anbefaler
Nye film
 
iBYEN anbefaler
Koncerter på vej
iBYEN anbefaler
iBYEN anbefaler
 
Rådhuspladsen 37
1785 Kbh. V.
Tlf: 33 11 85 11
 
 
 
Redaktør
 
Redaktion
 
Kalender
 
iBYEN-redaktør
 
Ansv. Redaktør:
Tøger Seidenfaden
 
Udgiver:
JP/Politikens Hus A/S
 
Netannoncer:
 
16. dec 2009 kl. 12:59
 
- Foto: Elisabeth Hamerik Schwarz - Se stort billede

Annonce

Annonce

»Kan man spise lampeskærmen?«

To stjernekokke har lavet en guerillarestaurant på Bryggen. IBYEN spiste med.

 
Anders Hjort
 
Restauranten er så hemmelig, at man næsten ikke kan finde den.

Derfor går IBYENs udsendte tirsdag aften i voldsomt snevejr og kulsort mørke rundt foran et stort, næsten tomt lejligheds- og kontor-kompleks på Islands Brygge og er ved at fryse røven i laser.

Vi er på jagt efter 'I'm a Kombo', de to topkokke Lasse Askov og Bo Lindegaards spisestedskoncept, som i denne uge holder til i en penthouselejlighed i A-Huset, som nu går under navnet Stay.

Her bliver 25 gæster ad gangen inviteret indenfor i den store lejlighed, som endnu ikke har fundet en tilflytter, for at blive forkælet med god mad og vin. Det hele bliver serveret på en facon, der mildt sagt ikke ligner, hvad man ellers normalt oplever, når man går på restaurant i København.

Cocktails med tøris
Men først skal man finde den rette opgang på Bryggen.

Heldigvis ankommer et par andre af aftenens gæster i taxa og gelejder os hen til nummer 83b og videre ind i en elevator. Her afslører et minimalt klistermærke med en kniv og en gaffel, at 'I'm a Kombo' gemmer sig på 6. etage.

Vel indenfor i den kolossale lejlighed med udsigt over havnen og H.C. Ørstedsværket, byder Bo Lindegaard og Lasse Askov velkommen med stærke Cosmopolitans - med dampende tøris på toppen – og faste håndtryk.

Selskabets gæster er unge, velklædte og nysgerrige. Og nysgerrig skal man også være for at sætte pris på guerillarestauranten 'I'm a Kombo', som benytter sig af anderledes locations til at skabe overraskende madoplevelser for et mindre publikum.

Det første, der sker, er nemlig, at vi bliver bedt om at spise lampeskærmene.

Hmm, tænker vi. Inden vi kaster os ud at hive humpler af brøddejen, som hænger uden på lamperne, og som bliver ledsaget af hummus og sildepostej. På tube. Efterfulgt af æbleskiver med foie gras-creme.

Spis med plastikgafler
Så er aftenen ligesom i gang.

Derefter bliver vi placeret ved et sort langbord. Vi hilser pænt på de andre gæster. En stor del af konceptet i 'I'm a Kombo' er helt klart, at man skal komme hinanden ved og lære fremmede mennesker at kende.

Lige ved siden af os er en tv-pejs kørt op på en væg med en projektor. Det er ret hyggeligt, selvom man undrer sig en smule over, hvorfor vi alle sammen skal spise maden med plastikgafler.

De ligger side om side på bordet, og efter brug skal de smides ned i en hvid affaldspose, som gør det ud for en tallerken. Det er i den grad anderledes end, hvis man går på Noma eller Herman eller andre af byens toprestauranter og lader sig forkæle på klassisk vis.

Middagen varer næsten fire timer
Men man overgiver sig langsomt til det aparte spisekoncept.

For de følgende to en halv time serverer Askov og Lindegaard et væld af lækre retter. Først en hummer- og jordskokkebisque og tilhørende laks, som man selv skærer lunser af med plastikgaflerne.

Derefter kommer 25 hele poussiner, vintertrøfler og kartofler ind på langbordet, nu på tallerkener, og heldigvis får vi ’rigtige’ knive og gafler til at spise hovedretten med. Retterne bliver nydt med økologiske vine fra Rosforth og Rosforth glassene, og til sidst anretter kokkene en udsøgt dessert med toffee, svesker og yoghurt.

Pludselig er tiden fløjet. Vi har nu allerede brugt tre timer ved bordet i penthouselejligheden, og snakken går lystigt blandt gæsterne.

Juleklip og petit fours
»På vej herud mod Bryggen tænkte jeg, at jeg egentlig ikke rigtig orkede det der med at sidde ved et langbord og tale med mennesker, som jeg ikke kender. Men konceptet har overrasket mig på den gode måde. Det er sjovt at prøve en ny måde at spise på«, siger en af aftenens gæster, Stine på 31 år.

Hun har rejst sig fra langbordet og er sammen med resten af selskabet gået over til anretterbordet ved det store vindue ud mod havnen.

»Kan man også spise denne her lampeskærm?«, spørger hun. Men det kan man vist ikke.

Til gengæld får vi kaffe og petit fours, Og stukket saks og papir i hånden, så vi kan lave juleklip, som man kan hænge op på et juletræ, der står i hjørnet af penthouselejligheden.

»Se, der hænger en pik på træet«, udbryder min medspiser og peger over på en pik lavet af rød pap, som hænger på en af grenene på juletræet.

Så har man set det med.

Det er muligt at bestille bord på 'I'm a Kombo' frem til lørdag 19. december. Det sker på mail: popup@imakombo.dk. Når man har bestilt bord, modtager man en pdf med en ruteplan til den midlertidige restaurant på Islands Brygge.

LÆS ARTIKEL Stjernekokke laver guerilla-restaurant

Læs også:

Flere nyheder og anmeldelser:
Annonce
 
 
Annonce
Annonce
 

Læserne skriver - hvad mener du?

Læsernes kommentarer
    Bedst lige nu
      Værst lige nu
        Café+Restaurant-favoritter
          Anmeld din favorit
           
          Annonce
           
          MUSiK iDAG
          Copenhagen Skatepark
           
          Cut Copy (AUS) + support: French Horn Rebellion (US) & DJ John Fogde
          Train
           
          ULAH: Fire Slag (live) + Rasmus Karlsen + HøreLigeHer vs. Malthe Lund Madsen + VJ Joga bonito
          Train
           
          Er Jeg Ikke Don Quixote
          LiteraturHaus
           
          SCENE iDAG
          Frederiksdal
           
          Tvillingerne
          Grønnegårds Teatret
           
          Grønnegårds Teatret
           
          Libertineren
          Odd Fellow Palæet
           
          Barbersalonen
          Marionetteatret i Kongens Have
           
          KUNST iDAG
          Louisiana Museum of Modern Art
           
          Statens Museum for Kunst
           
          Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
           
          Særophængning af Richard Mortensens værker
          Statens Museum for Kunst
           

           
          Annonce
          Annonce
          Annonce

          Set iBYEN
          Liv Ajse og Ditte Giese blogger med billeder fra byens mere kantede steder.
           
          Annonce
          Annonce
          MEST LÆSTE