Siden juli har restaurant Bottega leveret kvalitetspizzaer og rustik syditaliensk stemning på Christianshavn, og nu bliver konceptet udvidet til nye og større rammer i det nordsjællandske.
På lørdag åbner trekløveret bag Bottega en afdeling på Skovriderkroen i Charlottenlund. Trattoria-tanken fra Christianshavn består med samme kort og samme priser, men Bottega Charlottenlund bliver også udstyret med vinbar, brunchbuffet og musik- og eventprogram.
Fra golddiggere til italiensk storfamilie
Lokalet er den tidligere natklub på Skovriderkroen, et sted der i sin tid gik under øgenavnet Damhus Nord, og som havde et solidt ry for kun at tiltrække afdankede jetsettere og golddiggere på sidste udkald. Ikke overraskende skal Bottega Charlottenlund have en noget anderledes profil.
Tanken er, at det skal være et familiested, hvor man kan tilbringe alle døgnets timer i godt selskab og med let adgang til mad og vin, i bedste italienske storfamiliestil.
»Alle folk synes jo, at vi er sindssyge. Og det er måske også lidt sindssygt at åbne to restauranter indenfor et halvt år«, siger Boris Buono, den ene tredjedel af holdet bag Bottega, der også tæller Jeppe Mikkel Madsen og Maurizio Addone.
Men trods den almene tvivl om det mentalt forsvarlige i at åbne familierestaurant i Nordsjælland, tror Boris Buono på projektet.
»På Christianshavn har vi jo bevist, at der mangler sådan et sted, og det tror jeg helt bestemt også, at der gør deroppe. Mange af vores gæster kører jo ind til os deroppe fra i forvejen«.
Et andet hjem
Boris Buono har selv designet den nye restaurant og bar sammen med kunstneren Jon Hald.
»Før vi overtog var det lidt halvfimset nordsjællandsk-sejlersko-agtigt. Så vi har skrællet det hele ud og startet helt fra grunden«, fortæller Boris Buono.
Den nye stil henter inspiration fra italienske barer, hvor alle familiens medlemmer er velkomne på alle tider af døgnet, og håbet er, at gæsterne vil komme til at opfatte stedet som et andet hjem.
Derfor er både barnevognsparkering, brunchbuffeten, livemusik og dj-set blandt nyskabelserne på Bottega Charlottenlund.
Desuden bliver vinkortet billigere end på det første Bottega, så gæsterne får råd til at blive en flaske god rødvins tid længere, og køkkenet holder åbent for antipasti sålænge baren er åben.
»Lidt populært kalder vi det Danmarks største privatfest«, siger Boris Buono.
Lørdag er der åbningsreception klokken 14.00 og fest fra 22.00, og søndag holder Bottega Charlottenlund sit første event, 'Pizza mod sult'. Her er der pizzabuffet til 100 kroner fra 12.00-16.00, og overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælp. Der er desuden musik for både børn og voksne i dagens løb.
Læs hvorfor IBYENs madanmelder Helle Brønnum Carlsens giver Bottega fire ud af fem kokkehuer.

Print
Send

Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit