Smørrebrød er moderne.
Så moderne at der indenfor det seneste år er åbnet tre steder, der alle genfortolker smørrebrød.
Først blev håndmadderne giga-store hos Aamanns i Øster Farimagsgade og så blev de små hos Royal Cafe på Strøget.
Nu er de nærmest forvandlet til forretter hos endnu et nyt sted, Madglad Smørrebrød, der ligger i Borgergade.
»Vi tror på, at smørrebrød har fået en renæssance. Kærligheden til smørrebrød har altid eksisteret, men folk har forbundet det med dårlige håndmadder. Det er heldigvis forandret nu, der er kommet mange unge smørrebrødsspisere til, siger en af indehaverne Jannick Dupont, der selv er 28.
Indehavere på 26 og 28
Han og hans kompagnon på 26 åbnede restaurant i Helsingør i januar og for en uge siden åbnede de Madglad Smørrebrød.
Begge steder kan man få dansk mad. Og det er blandt andet takket være en række madpionerer, der har fyret op for gryderne under ramsløg og porreblomster, at de to kolleger blev interesseret i at gå den vej.
»Grundlæggelsen af Noma er det allerbedste eksempel. Det har været startskuddet til, at folk har fået en anden opfattelse af dansk og nordisk mad. Og i sidste ende smitter det af på smørrebrødet«, mener Jannick Dupont.
Smørrebrødsjomfruer galore
Også på Hotel - og Restaurationsskolen er der interesse om smørrebrødsfaget.
For få år siden kunne man tælle de tilmeldte på skolens smørrebrødslinje på én hånd.
Nu er der over 30 tilmeldte.
»Mange troede, at man skulle bruge tre år på at lære at smøre madder. Men flere er blevet klar over, at det er et håndværk med mange udfordringer«, siger Ghita Jensen som er faglærer på smørrebrødslinjen.
Fiskefrikadeller i høj kurs
Noget af det, hun selv lægger vægt på, er at samtlige ingredienser er hjemmelavet. Helt ned til majonæsen og de syltede agurker. Og det samme gør Jannick Dupont.
»Det er vigtigt, at man ikke bare lægger noget på, der er pillet op af en dåse. Det kan folk selv gøre derhjemme«, konstaterer han og fortæller, at selv om Madglad Smørrebrød gerne vil tilføje et moderne pift, er det stadig klassikerne, der sælger.
»Vi satser selv meget på vores varmrøgede laks. Men det er især leverpostejen og fiskefrikadellerne, der er i høj kurs«.

Print
Send

Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit