Der er stor forskel på, hvad byens spillesteder får i støtte.
En relativt ny klub som Culture Box ligger lavt og får 77.922 kroner i honorarstøtte om året.
Pengene er egentlig beregnet til at dække hyren til spillestedernes optrædende musikere, men reelt har beløbet stor indflydelse på, om et sted består eller forgår.
»Flere af byens spillesteder er afhængige af honorarstøtten for at kunne få det til at løbe rundt«, siger Jesper Nordahl, som er næstformand i kommunens musikudvalg og desuden daglig leder af Amager Kulturpunkt.
Han begrunder bl.a. den solide støtte til Mojo med, at det ligger centralt i byen og bliver besøgt af mange turister. Og så er støttebeløbets størrelse afhængig af antallet af livekoncerter, og Mojo har blueskoncerter så godt som alle ugens dage, mens Culture Box har arrangementer torsdag, fredag og lørdag.
Ellers vurderes spillestederne bl.a. på musikalsk kvalitet, professionalisme, publikumsfaciliteter, mangfoldighed og ud fra ’Københavns forpligtelse som hovedstad’.
De traditionelle får mest
Men hvis man kigger ned over listen af spillesteder, der modtager honorarstøtte, kan det godt undre, at det især er de traditionelle spillesteder, der får mange støttekroner.
F.eks. får Drop Inn 392.607 kroner, 431.568 kroner går til La Fontaine, mens Culture Box, som har haft store dj-navne som Miss Kittin (FR) og Darren Emerson (UK og tidl. techno-pioner i Underworld) på programmet, må nøjes med cirka en femtedel.
»Når et nyt spillested starter, giver vi dem en smule støtte for at sige, at vi lægger mærke til dem. Hvis stedet så viser sig at have kvalitet, vurderer vi, om vi skal støtte det for alvor efter et par år«, forklarer Jesper Nordahl.
Overtræk på kontoen
I slutningen af denne måned er det igen tid til den årlige uddeling af honorarstøtten, og på Culture Box krydser man febrilsk fingrene. Hvis ikke spillestedet får en væsentlig stigning i honorarstøtten, lukker stedet formodentlig med udgangen af dette år.
Til 2006 fik Culture Box som nævnt 77.922 kroner i honorarstøtte, og selv om det lunede, kan det slet, slet ikke dække omkostningerne til de optrædendes hyre.
Siden Culture Box åbnede i januar 2004, har de to indehavere, Kenneth Christiansen og Loke Sander, trukket på deres store netværk i musikbranchen. Derfor har de kunnet booke verdensnavne til en meget beskeden hyre som en form for vennetjenester. Men nu nærmer de sig et massivt overtræk på den konto såvel som bankkontoen.
Men hvorfor kan det ikke løbe rundt uden støtte?
»Vi er ikke et kommercielt sted. Vi forsøger at få en hel kultur af elektronisk undergrundsmusik til at overleve, en kultur man ikke møder andre steder i København. Samtidig har vi 30 ansatte, udenlandske kunstnere hver weekend, en høj husleje, Koda- afgifter og så går vi op i at have gode dørmænd, som også er dyre«, siger Kenneth Christiansen, som er medindehaver af Culture Box.
Måske slut efter jul
Culture Box mangler omkring en million kroner for at kunne fortsætte. Indehaverne regner med, at de nok skal få noget støtte fra kommunen ved den kommende uddeling, men spørgsmålet er, om de får nok.
»Hvis vi ikke får penge nok, er der ikke noget, der hedder Culture Box efter jul«.
Næstformand i musikudvalget Jesper Nordahl har stor forståelse for Culture Box’ trængte situation, men kan også trøste med, at musikudvalget i år har elektronisk musik som fokusområde.
»Det er den musikgenre, der er mest i vækst lige nu – og der er et publikum til det. Vi er desuden en smule bagefter i Danmark, så det er et område, vi vil se nærmere på, når honorarstøtten skal uddeles«, siger han.

Print
Send

Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit