Lørdag
Vi har travlt, for vi skal af sted til Genève om søndagen, så vi går i gang klokken 9 om morgenen. Min assistent Frederik henter mig, for jeg har ikke kørekort, og så kører vi ud til Eva Danmark i Ballerup, hvor vi har vores base. Det er der, Frederik og jeg har trænet det sidste halve år.

Derude starter vi med en stor portion mysli med tørrede og friske bær, banan og biodynamisk mælk, og vi drikker kornkaffe. Med kornkaffe får man nydelse og smag af kaffe, men man bliver ikke så overgearet, som man gør af koffein.

Vi plukker urter, piller løg, skræller gulerødder, skræller asparges. Og vi får nogle varer ind i sidste øjeblik, for de skal være danske og friske. Vores asparges kommer ind fra en lille bondemand ved Lammefjorden, det er nogle flotte hvide og grønne asparges, og nogle helt, helt små fine hvidløg.

Der er også lidt urter i form af purløgsblomster, som jeg har gået og ventet på, og som lige er sprunget ud. Samtidig skal ramsløgsblomsterne ikke springe for meget ud, så det kunne ikke have været en dag senere, så havde de smidt deres blade. Vi pudser en masse sølvtøj, og det tager en evighed.

Min kære farmor og farfar er også ude og sige hej til os. Vi sidder ude i solen og får en kop kornkaffe. De har været med i Frankrig flere gange, og de skal også med til Genève. De følger mig i tykt og tyndt.

Søndag
Vi står enormt tidligt op. Vores ting skal køres i to biler til Genève, og bilerne skal pakkes færdigt. Kvart i 10 er vi færdige, og vi får sagt farvel og god tur til chaufførerne. Hjem og hente vores kufferter, og så i lufthavnen.

I Genève tager vi ud til hotellet. Senere, under en briefing inden konkurrencen, opstår der et ramaskrig, da arrangørerne fortæller, at man ikke må tage induktionsplader og en lille friture med i køkkenet.

Folk har trænet til det her fem-seks dage om ugen i et halvt år for at undgå overraskelser, og så hiver arrangørerne sådan en kanin op af hatten.

Det betyder også meget for mig, for jeg har trænet med to induktionsplader gennem lang tid, så jeg ved, at når pladen står på ni, så propper jeg mine kartofler ned i den her specielle kogelage, og så skruer jeg ned på fire, så står den 12 minutter, og så er de perfekte med det perfekte bid.

Ændringen er stressende, men vi skal først op tirsdag, så vi har trods alt en dag til at finde ud af, hvad vi kan gøre ved det.

Dagen ender med, at vi spiser noget pasta på hotellet. Det ser rigtig godt ud, men smager af ingenting, og vi når næsten at falde i søvn, inden de kommer med maden.

Mandag
Op og få stor morgenmad på hotellet, igen mysli med masser af frugt. Og grøn te og juice. Vi har fået lov til at låne køkkenet på hotellet i to timer, og jeg har bestilt den slags kalvehoved og kalveryg, vi skal tilberede til konkurrencen.

Imens bliver mine gode venner Søren og Ronny sendt ud for at finde almindelige elkogeplader i stedet for induktionspladerne. I forhold til vores andet udstyr, som er så tjekket, falder kogepladerne rimelig meget igennem, men de virker trods alt.

Resten af tiden er dejligt rolig, vi kigger på kødet, skærer kæberne fra kalvehovedet og pudser kalveryggen ned. Den ser flot ud og minder meget om den, vi har trænet med.

Ude ved messen har de ti første lande været oppe i Bocuse d’Or Europe. Foran 1.800 tilskuere og 500 journalister. Der er sådan en fodboldstemning derude, for man står i nogle båse og laver maden foran masser af mennesker.

Vi når ikke at se de andre deltagere, men tager derud til det officielle foto klokken fem om eftermiddagen. Alt skal koordineres med det åndssvage foto, for der står jo 300 kokke med høje hvide hatte og skygger for hinanden. Det slutter af med, at vi alle kaster hattene op i luften, mens fotografen tager det sidste billede.

Bagefter sætter vi vores køkken op inde i vores bås. Vi har tegninger af, hvordan vi stiller op, helt ned til, hvor skraldespanden skal stå. Den har vi også med hjemmefra, med ekstra poser i.

Jeg skal fjerne to sæbebeholdere under ovnen, men da jeg hiver i en af de to sæbeslanger, sprøjter det lige ind i mit venstre øje med det her kraftige ovnrenssæbe, som et pistolskud, og jeg tænker ’shit’! Så jeg ryger over til vasken i køkkenet og bare skyller og skyller med koldt vand ind i mit øje.

Så kigger jeg på dunken med sæbe, og der er en masse ætsende tegn på den, dødningehoveder, syre, der drypper og den slags. Jeg tænker, ’fuck, det her har jeg ikke tid til, vi har en halv time tilbage til at sætte køkken op i’.

Jeg spuler mere løs på mit ene øje, så jeg slet ikke kan se noget til sidst, og det er totalt blodsprængt. Men vi får sat køkkenet rigtig godt op. Tilbage på hotellet får vi mere af den der pasta, som er enormt kedelig. Så skal vi lige op og pudse noget sølvbestik, inden vi går i seng.

Tirsdag
Op klokken 6 og i bad. Mit øje er stadig rimeligt blodsprængt, men det er trods alt lidt bedre. Klokken 7 mødes vi i messecentret, hvor vi tager alle råvarerne med ind fra termokasser i kølebilen. Vi drikker Spirolina, en frugtdrik med grønne alger i.

Klokken 9.30 kommer de og siger: ’Go!’, og så starter stopuret for min coach Søren, min assistent Frederik og mig selv. Og lige idet der bliver sagt ’go’, går al strømmen i vores køkken. Det er den værst tænkelige start.

Efter fem timer skal vores fiskefad stå klar. Og efter 5:35 skal vores kødfad stå klar. Afleverer du tre minutter for sent, får du minuspoint, og det er nok til ikke at blive mellem de tre bedste. Vi flytter rundt, så relæet ikke belastes så meget. Alt i alt bruger vi tre-fire minutter på det, og det betyder, at vi mangler fire minutter i den sidste ende.

Så kommer vi i gang, og vi falder hurtigt ind i vores rutiner, lidt som maskiner, der arbejder derudad. Tiden flyver af sted. Mens vi står i boksen, kommer der flere og flere danskere på tribunerne, de begynder at larme, showet går i gang, og stjernekokken Paul Bocuse går rundt og uddeler sine legendariske kindkys, også til mig.

Jeg kigger kun ud, hvis jeg alligevel skal over og hente noget i et skab, så jeg ikke spilder tid, for vi skal indhente fire minutter. Men det gælder også om at hilse på dommerne, når de kigger forbi, og udvise overskud.

Så kan jeg høre, at Norge afleverer deres fiskefad, og der er virkelig gang i den. Jeg får at vide, at fadet er rigtig flot, ganske som forventet, for Norge og Frankrig er klart de største konkurrenter.

Anretningen af vores fiskefad går som planlagt. Fisken er fuldstændig glinsende inde i midten, og jeg står sirligt med pincetten og lægger nøjagtig fem purløgsblomster på hver stykke fisk.

Jeg drysser med ristede brødkrummer, lægger stegte morkler på, drysser med citrontimian til sidst. Fadet modtages med kæmpe jubel og applaus og fanfarer.

Så kommer fadet tilbage til os efter fire minutter, og vi anretter tallerkenerne til dommerne, der sidder ved sådan et langt bord ude i salen. Jeg lægger sauce på hver af dommernes tallerken, siger velbekomme og skynder mig ud i køkkenet igen, hvor vi kaster os over kødretten.

Den går også som planlagt, men det er rimeligt presset. Ti sekunder før, vi er gået tre minutter over tiden, får vi sendt fadet med kødretten ud, og det er sindssygt smukt. Alle danskerne klapper på deres grydelåg og hujer.

Så anretter vi endnu en gang fra fadet over på tallerkenerne, så vi kan servere det for køddommerne – der var ti dommere til at smage på fisken, og nu er der ti andre til at smage på kødet.

Vi trancherer (udskærer, red.) stegen på fadet, så vi kan servere en tyk skive af kalvesteg stegt med Skagenskinke. Den er rullet i citrontimian, tørret tyttebær og puffet spæk. Og sprødt rugbrød. Bagefter, ude i køkkenet igen, siger jeg tak til Frederik, giver ham et knus og fortæller ham, at konkurrencen ikke er færdig, før køkkenet er rent og ryddet, så vi fjerner med det samme alt, tørrer alle overflader af, pakker ned.

Så begynder de at råbe placeringerne op. Da de kun mangler første- og andenpladsen, ved alle, at det kun er os og Norge, der er tilbage. Vi står og holder om hinanden og håber det bedste. Så råber de Norge op som nummer to, og da de gør det, får jeg det vildeste sug i maven.

LÆS OGSÅStjernekokke kroner dansk europamester

Jeg bliver næsten ked af det eller rørt. Der ryger en masse stemninger og følelser igennem mig, for vi har arbejdet så intenst med det i halvandet år. Vi kommer op på podiet, der bliver taget sindssygt mange billeder, det hele kulminerer. De spiller ’Der er et yndigt land’, og alle danskerne synger med.

Vi tager lige hurtigt tilbage til hotellet, inden vi skal til gallamiddag. Jeg sætter noget fedt hiphop på, og vi får alle sammen et skud af min Gucci Envy-parfume: min coach Søren, min ven Ronny og jeg. Jeg siger, det er ikke det værste at dufte af mig i dag, jeg dufter af guld.

Min kæreste er der også, og vi snupper en hurtig øl i minibaren og så af sted til gallamiddag. Der er tusind mennesker til gallamiddagen, og vi bliver hyldet igen på scenen. Det er en god afslutning på en god dag.

Onsdag
Vi flyver tilbage til Danmark. Allerede i flyet hjem får jeg ideer til de fade, vi skal lave til VM næste år. Vi når lige at komme hjem i lejligheden, min kæreste og jeg, så kommer der en fotograf fra TV 2, som skal filme vores hjemkomst.

LÆS OGSÅMinister: Kokke-VM skal til Danmark

Bagefter, for at falde lidt ned på jorden, sætter jeg mig over på Ricco’s i Stefansgade for at få en rigtig kop kaffe, for nu har jeg drukket kornkaffe så længe. Her fortsætter jeg med at skyde ideer af og tegne fade og garniture, mens jeg hører hiphop, noget Drake og Selvmord.

Bagefter tager jeg hjem og bestiller en pizza med masser af grøntsager og med ekstra, ekstra, ekstra champignon. Jeg bestiller altid med tre gange ekstra champignon, for de putter altid for få på. Jeg overvejer at gå i fitnesscenter, men orker det ikke.

Torsdag
Det er skønt at ligge i en god seng med en ordentlig dyne, og jeg sover længe. Jeg spiser frokost på Noma sammen med min assistent Frederik for at fejre det, og vi bliver modtaget med champagne og en byge af snacks, som havtornlæder med syltede hybenroser.

Og dunhammer, som ligner sådan en porre på to meter, man sidder og fægter med, og som man så spiser måske fem centimeter af. Det er god humor. Og vi får vin, mest champagne.

Det er rart at lade tjenerne rende rundt for os, når nu vi selv har rendt så meget rundt. Derefter er vi et smut på Zeze, hvor vi sidder ude foran og drikker hvedeøl, mens vi taler om, hvordan vi kan optimere tingene inden VM til januar.

Fredag
Jeg vågner med et par gode ideer til VM i hovedet. Dagen bruges ude på vores base, hvor jeg skal se på keramik til min Restaurant Geranium, som åbner til august. Og så skal vi ellers igennem noget, som ikke er så sjovt, nemlig at pakke alle bilerne ud og sætte ting på plads.

LÆS OGSÅDem mistede vi under krisen

Om aftenen skal vi – min ven og partner Søren og Rasmus, som også er partner i det nye Geranium – ud og spise. Vi tager tøserne med på AOC for at fejre, både Bocuse d’Or og at det nye Geranium snart åbner. Jeg får et travlt efterår.