Annonce
Café+Restaurant 17. maj. 2010 KL. 14.03

Barer og værtshuse er ved at løbe tør for fadøl

Ølstrejken får barejere til at køre rundt og låne øl af konkurrenterne.

Anmeldelser

Er man ved at dø for at slukke tørsten i en fadøl på et værtshus eller en bar i København, bliver det svært i disse dage.

Medarbejderne på Carlsberg strejker fortsat, hvilket betyder, at Carlsbergs ølbiler formentlig en rum tid endnu kommer til at holde stille i garagerne.

LÆS ARTIKELStrejken på Carlsberg fortsætter

Det mærker man nu konsekvensen af på byens udskænkningssteder.

»Vi kan hverken få øl eller vand. Faktisk kan vi lige nu ikke få noget som helst fra Carlsberg. Vi har udsolgt på fadøl, men heldigvis har jeg hamstret lidt flaskeøl, så vi kan holde den gående et par uger endnu«, siger Kaj Thomsen fra Wessels Kro i Sværtegade.

Han fortæller, at han konstant er i kontakt med Carlsberg. Men det er svært at få noget konkret at vide fra bryggeriets side om, hvor lang tid problemet med den manglende øl vil fortsætte.

»Vi har fået at vide, at det nok varer 14 dage, inden leverancerne kan køre igen. Det gør tingene lidt svært for os, og jeg kender mange andre barer, der spørger konkurrenterne om hjælp. Det eneste, jeg kan servere lige nu, er det ekstra parti flaskeøl af Carlsberg og Tuborg, som jeg heldigvis havde købt. Alt andet er umuligt at få«, siger Kaj Thomsen.

10 ankre tilbage
Hos Ingolfs Kaffebar, der holder til i en sidegade til Amagerbrogade, er man også ved at være godt og grundigt trætte af strejken på Carlsberg.

»Vi er temmelig pressede, for der er ikke noget øl at få. Jeg har kun 10 fadølsankre tilbage, og derefter må vi melde udsolgt. Alle café- og barejere drøner rundt i biler for at købe øl på depoterne. Eller også låner man af hinanden. Men ingen er jo meget for at give sin øl væk, for så ender man med ikke selv at have noget«, siger Henrik Lehmann, indehaver af Ingolfs Kaffebar.

Han importerer selv øl, hvilket hjælper ham i den nuværende situation.

LÆS ARTIKELCarlsberg-konkurrent: Strejken er en gave

»Jeg sælger masser af cubanerøl lige nu, og prøver, så vidt jeg kan, at skifte øllet ud i hanerne med øl fra Fyn. Men det er ikke holdbart. Jeg kører også nogle selskabslokaler, og der er vi også pressede af, at Carlsberg sidder på distributionen. Men det eneste, vi ellers kan gøre, er at sætte os ned og vente«, siger Henrik Lehmann videre.

Trak stikket på Carlsberg
Et helt andet sted i byen finder man en af de få barer i byen, der ikke er klemt af strejken på Carlsberg.

Ejeren af Riesen i Oehlenschlægersgade på Vesterbro har nemlig smidt det store danske bryggeri på porten.

»Carlsberg er så ringe. Det er ikke småting, jeg har været ude for gennem årene med dem. De har konsekvent hævet prisen med 10 procent om året, og deres service er blevet ringere. Til sidst trak jeg stikket, og nu har jeg fået en eksklusivaftale med Nørrebro Bryghus. Det kører glimrende. Faktisk ringer en del af kollegaerne, som er berørte af strejken, lige for tiden og spørger om de kan købe mit øl«, siger Gustav Nordberg fra Riesen.

fakta

Annonce
 
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu