Annonce
Café+Restaurant 29. apr. 2010 KL. 14.10

3F anklager igen Noma for at bruge gratis arbejdskraft

Nogle af kokkene på verdens bedste restaurant får ingen løn for arbejdet.

Anmeldelser

The S.Pellegrino World’s 50 best restaurants

  • Uddeles af det engelske Restaurant Magazine hvert år i april.
  • Blev uddelt første gang i 2002.
  • Konkurrencen inddeler verden i 26 regioner, som hver har en juryformand. Vedkommende udpeger desuden 30 jurymedlemmer fra hver region. Medlemmer er blandt andre kokke, madanmeldere og andre som beskæftiger sig professionelt med finere madlavning.
  • Hvert jurymedlem må stemme på fem restauranter. Dog maksimum tre fra egen region.

Vindere siden 2002:

  • 2002: El Bulli, Spanien
  • 2003: The French Laundry, USA
  • 2004: The French Laundry, USA
  • 2005: The Fat Duck, England
  • 2006, El Bulli, Spanien
  • 2007: El Bulli, Spanien
  • 2008: El Bulli, Spanien
  • 2009: El Bulli, Spanien
  • 2010: Noma, Danmark

Nomas placeringer:

  • 2006: Nummer 33
  • 2007: Nummer 15
  • 2008: Nummer 10
  • 2009: Nummer 3
  • 2010: Nummer 1

Nummer 1, 2 og 3, 2010

I tirsdags blev Noma kåret til verdens bedste restaurant af engelske Restaurant Magazine. Og siden kåringen har ikke færre end 100.000 potentielle gæster forsøgt at booke et bord på restauranten i Strandgade.

Men midt i sejrens sødme anklager fagforbundet 3F nu igen Noma for - på linje med andre danske toprestauranter - at bruge frivillig, ulønnet arbejdskraft.

IBYEN.dk har tidligere skrevet, at en del af de kokke, der tilbereder maden på de danske gourmetrestauranter, ikke får løn for deres arbejde i køkkenet.

Kokkene kommer til København fra blandt andet England, Italien, USA og Schweiz for at få lov til at arbejde på restauranter med michelin-stjerner.

LÆS ARTIKELByens toprestauranter har gratis arbejdskraft i køkkenet

Gratis arbejdskraft
De frivillige arbejder som såkaldte volontører, altså gratis arbejdskraft, i perioder fra en uge og op til flere måneder.

Og det er også tilfældet på verdens nu bedste restaurant. Det bekræfter Nomas direktør Peter Kreiner overfor tv2.dk.

»Vi har nogle voluntører her. Det svarer til, at jeg under en uges ferie tager ned og sidder på et kontor på en anden stjernerestaurant for at få erfaring. Det svarer til en slags studieophold«, forklarer Noma-direktør Peter Kreiner til tv2.dk.

Ikke et særtilfælde
At kokkene på den eksklusive restaurant, der holder en menupris på 995 kroner, arbejder gratis, er som sagt ikke et særtilfælde.

Det siger en madekspert, der mener, at kokkene arbejder som volontører, enten for at få foden inden for på de bedste steder, eller for at få en toprestaurant på cv'et.

»Det er meget normalt, at unge kokke arbejder gratis på toprestauranterne. Det er på den måde, alle de dygtige kokke kommer frem i verden. De tager ud i verden og opsøger de restauranter og kokke, som de ser op til, og hvor de ved, de kan lære helt vildt meget«, forklarer TV 2s madekspert Svend Rasmussen om fænomenet.

Unfair konkurrence
Men at Noma og andre af de bedste restauranter benytter gratis arbejdskraft er ikke okay. Det mener kokkenes fagforbund 3F.

Fagforbundet har tidligere kritiseret Noma for at bruge volontører og peger på, at det ikke er i overensstemmelse med danske arbejdsforhold.

»Det selvfølgelig uanstændigt, at man har folk til at gå og arbejde gratis. Det ligner ikke noget«, siger Preben Rasmussen fra 3F til TV 2 Finans.

Han mener også, at fremgangsmetoden på Noma er unfair konkurrence overfor de restauranter i København, der betaler løn og pension til alle medarbejdere.

ANMELDELSE:Læs Helle Brønnum Carlsens anmeldelse af Noma

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu