Annonce
Café+Restaurant 11. mar. 2010 KL. 11.21

Anmelderne: Sådan fordeles michelin-stjernerne i år

Hvem får og hvem fratages michelinstjerner? Læs anmeldernes profetier.

Anmeldelser

Sådan afkodes stjernerne:

Tre stjerner i Guide Michelin betyder, at en restaurant tilbyder en oplevelse, som det er værd at rejse efter.

To stjerner betyder, at restauranten er en omvej værd, mens én stjerne betyder, at det er en rigtig god restaurant i sin kategori.

Restauranterne belønnes med stjerner for maden i form af tallerken- og bestiksymboler for miljø, service osv. Hoteller belønnes på samme måde for deres miljø med hussymboler i forskellige størrelser.

Rødt bestik og røde hussymboler gives til særligt gode restauranter og hoteller.

Udmærkelsen Bib Gourmand gives til restauranter med god mad til rimelige priser.

Sådan blev stjernerne fordelt i 2009:

  • Noma: 2 stjerner
  • Kong Hans Kælder: 1 stjerne
  • Søllerød Kro: 1 stjerne
  • Era Ora: 1 stjerne
  • Ensemble: 1 stjerne
  • Formel B: 1 stjerne
  • The Paul: 1 stjerne
  • MR: 1 stjerne
  • Geranium: 1 stjerne
  • Kiin Kiin: 1 stjerne
  • Bo Bech at Paustian: 1 stjerne
  • Herman i Nimb: 1 stjerne (ny)
  • Kokkeriet: 1 stjerne (ny)

6 restauranter har en Bib Gourmand-udmærkelse:

  • Famo
  • Kanalen
  • L’Altro
  • Le Sommelier
  • Oubaek
  • Frederiks Have (ny)

Tirsdag uddeles årets michelinstjerner.

Det kan betyde liv eller død for landets toprestauranter, og derfor vrides der hænder blandt kokke og restaurantindehavere i disse dage.

Hvem står mon i farezonen for at miste og hvem står forrest til at få stjerner?

IBYEN.dk har spurgt en række af landets mest respekterede madanmeldere, om hvem de spår som årets tabere og vindere i stjerneræset.

En sløj affære
Sidste år nåede København og omegn op på hele 14 stjerner - foran store europæiske gourmetbyer som Milano (11 stjerner), Rom (10 stjerner) og Madrid (8 stjerner).

LÆS ARTIKELMichelin: København slår Rom og Madrid

Men i år bliver der ingen stjerneregn over København, spår anmelderne.

Stemningen er mat, og siden der sidst blev uddelt michelinstjerner er Geranium og Ensemble lukket.

Jyllands-Postens madanmelder Niels Lillelund forudser, at michelinuddelingen i år bliver en »sløj affære«. Også Søren Frank, madanmelder på Berlingske Tidende forudser, at det bliver et stille år.

»Den afmattede stemning i byens restaurationsbranche lægger i hvert fald ikke op til fest og stjerneregn«, mener han.

Fortjener ekstra stjerne
Samtidig er madanmelderne også enige om, at Danmarks eneste tostjernede restaurant Noma fortjener sin tredje stjerne, men næppe får den. Men en 'rising star' er en mulighed, og selv den indiktation vil forrykke billedet i hele København.

LÆS ANMELDELSENoma laver drømmemad

»I givet fald bliver guiden nødvendigvis nødt til at at hæve et par andre, f.eks. Kong Hans, Søllerød Kro, Formel B eller Herman i Nimb«, mener Niels Lillelund, madanmelder for Jyllands-Posten.

LÆS ANMELDELSE AF HERMANDet nye Nimb serverer eventyrlig mad

Indtil videre har ingen af byens étstjernede restauranter en 'rising star'. Og det kunne godt komme på tale i år.

»Måske på Herman, som har meget Guide Michelin-potentiale. Men alt i alt tror jeg ikke på fest i år«, siger Søren Frank.

Hvis det stod til Politikens egen anmelder Helle Brønnum Carlsen, skulle både Noma og Herman stige en stjerne og Mielcke & Hurtigkarl samt AOC have deres første.

»Det fortjener de fuldt ud, hvis man sammenligner med niveauet på stjernerestauranterne rundt om i Europa«, mener hun.

LÆS ANMELDELSE AF AOCHimmelsk aften får seks sjældne kokkehuer

Men realitisk set bliver det nok kun til 'rising stars', der indikerer, at restauranterne står til en stjerne næste år, hvis de kan holde niveauet stabilt.

Flere anmeldere er desuden spændte på at se, hvordan Michelin tackler situationen på restaurant MR. Her måtte kok og indehaver Mads Refslund lukke sin restaurant på Kultorvet sidste sommer på grund af økonomiske problemer, men formåede at genåbne hurtigt som fiskerestaurant. Og beholde sin stjerne.

»Han er klart en stjerne værd, så jeg håber de ser bort fra, at der har været lidt ustabilitet«, siger Helle Brønnum Carlsen.

LÆS ANMELDELSE AF MRStjernekok får seks kokkehuer

Ikke kun stjerner
Den røde madbibel anvender ikke kun stjerner. Også udmærkelsen Bib Gourmand gives til restauranter med god mad til rimelige priser.

Her nævner Niels Lillelund fra Jyllands-Posten Pierre André og den asiatiske bistro The Rice Market på Kultorvet, mens Børsens anmelder Ole Troelsø peger på Bistro Boheme som et oplagt nyt bud.

LÆS ANMELDELSEPierre André er en førsteklasses bistro

LÆS OGSÅThai-bistro begejstrer med velvalgte vine

LÆS OGSÅStilfuld bistro på Esplanaden

Men kategorien er svær at spå om.

»Bib'erne er lidt mere uforudsigelige, og det er heller ikke utænkeligt, at Michelin har taget bestik af krisen og i sig selv tænker nyt - de er væsentlig mindre konservative end de var tidligere«, siger Ole Troelsø.

Han håber også, at Schønnemann og Aamanns kommer med i smørrebrødskategorien

»De burde være der for længst, ligesom andre burde være forvist fra samme«.

Læs også madblogger Trine Lais bud på, hvem der får stjerner

Annonce
 
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu