Copenhagen Dining Week er en succes. Gæsterne kæmper for at få billetter, og i år er hele 80 restauranter med.

Alligevel er ikke alle glade for rabatugen, hvor man kan spise en trerettersmiddag for 200 kroner på en lang række gode restauranter i uge 7.

LÆS ARTIKELKnaldtilbud for gourmetfolket vender tilbage

Arrangør af gourmetevents og restaurantkonsulent Kristian Brask Thomsen kalder Dining Week for »føljetonen om en branche, der ihærdigt forsøger at begå kollektivt selvmord«.

Han mener, at mange restauratører ikke tjener penge på tiltaget og kun er med, fordi de frygter at blive overset, hvis de ikke er med.

Hænger ikke sammen
Derfor hævder han, at et tiltag som Dining Week i lighed med de mange rabat-hjemmesider som SweatDeal, Greed, My2day med flere skaber en ond spiral, som får branchen til at æde sig selv op inde fra.

»Man vænner gæster til ikke at betale, hvad tingene faktisk koster. I Danmark er priserne høje på mad, alkohol og især på arbejdskraft, og hvis man (restauranterne, red.) derudover skal give rabat på tingene og have en mellemmand, som skal profitere på det, så hænger det ikke sammen«.

LÆS ARTIKELSultne rabatjægere giver madfestival kaotisk start

En million til arrangøren
Han mener, at arrangøren Copenhagen Food, der er ejet af Torben Klitbo (som også driver Cofocokæden) med Dining Week har set sit snit til at tjene penge på danskernes discountkultur i en branche, hvor denne ikke hører hjemme.

For hver af de 40.000 billetter, der sættes til salg, får arrangøren 25 kroner i gebyr, som dækker udgifter til bordbooking-system, kundeservice, projektledelse samt markedsføring.

Det betyder, at restauranterne betaler arrangøren i alt en million kroner, hvis alle billetter sælges. I går, da billetsalget gik i gang, blev der solgt 15.000 billetter på de første fem timer.

LÆS ARTIKEL15.000 fik billige restaurantbilletter trods nedbrud

Hos Dining Week påpeger oplevelseschef Jonas Hjorth, at der til gengæld ikke er noget deltagergebyr eller et mindstebeløb. Hvis restauranterne intet sælger, skal de ikke betale noget for det arbejde Dining Week har gjort.

»Vi har hele vejen igennem forsøgt at skabe en økonomi for eventen, som er gennemskuelig for restauranterne og ikke mindst er økonomisk fair at deltage i«, siger Jonas Hjorth.

Svært at tjene penge på
I restaurationsbranchen er det almindeligt med en prissætning, der giver 8-16 procents indtjening.

Men det kan være svært at komme i nærheden af med de lave priser på menuen under Dining Week. Her har restauranterne blot 140 kroner (175 kroner minus moms) til at lave en treretters menu for.

Og det er det svært at få et overskud ud af, mener Kristian Brask Thomsen:

»Det er ikke restauranterne, der tjener penge på det. Der bliver for branchen som helhed ikke skabt særlig meromsætning eller flere arbejdspladser. Og gæsterne er ikke loyale - de går videre efter næste tilbud«.

»Det er en usund kultur og en kultur, der hylder kvantitet fremfor kvalitet«.

Fulde huse på en sløv uge
Fra arrangørens side påpeger Nikolaj Skaarup-Rex, der er ansvarlig for Kommunikation & PR, at Copenhagen Dining Week er skabt specielt til uge 7, hvor de mange restauranter traditionelt har en meget sløv periode.

»Med Dining Week giver vi restauranterne en mulighed for at drive ansvarlig forretning ved at fylde restauranterne op, godt nok til en lavere dækningsgrad end normalt, men med mulighed for at få et langt større antal gæster ind på restauranterne og dermed bedre bundlinje«.

»Så vi ser bestemt ikke Copenhagen Dining Week som selvmord, men en måde at skabe ansvarlig økonomisk vækst med en madfestival, der har en mangeårig fremtid foran sig«.

Uge 7 er ikke sløv
Men ikke alle restauratører mener, at argumentet med den sløve uge 7 holder.

Henrik Yde-Andersen, der driver både michelinrestauranten Kiin Kiin samt otte andre restauranter, der ville passe ind i Dining Week-programmet vil ikke være med.

»Uge 7 er vinterferie, og vi har masser af gæster. Der kommer børnefamilier til byen, så vi oplever overhovedet ikke ugen som død. Men vi har generelt også meget vind i sejlene, så det er nemt at sige nej«, siger han.

En styrke i stor volumen
Fra en af årets deltagende restauratører, Bo Jacobsen fra Paustian, lyder der dog stor begejstring, for det er ikke et sted, som oplagt taler til vinterferie-segmentet.

Han har valgt at være med i Dining Week for at få eksponering og høj omsætning - begge deles synes i hus.

Her er der udsolgt til to seatings per aften hele ugen.

»Det er helt vildt. 720 gæster, som lægger 500 kroner per næse - for folk skal jo have noget at drikke til, og vi laver vinmenu, en god pris på bobler, kaffe og kage - så der ryger 350.000 over disken på den uges tid«.

Men ét er omsætning, kan I også tjene penge på det?

»Ja, vi holder dækningsbidraget i sådan en uge. Vi bruger de råvarer, der ikke koster noget. Og så er der en styrke i den rå volumen. Omkostningsmæssigt er det meget billigere at lave mad til en masse mennesker, som alle sammen skal have det samme en hel uge. Så det sparer vi rigtigt mange penge på«.

Siger stop hvis gebyr stiger
Selv om han generelt er begejstret for Dining Week, mener han at gebyret på 25 kroner er sat temmeligt højt.

»De er dygtige der. Procentvis er det meget. På den anden side, ordner de hele lortet og får sponsoreret mineralvand til alle gæster. Men hvis de sætter det op til 30 kroner næste år, er jeg ude!«.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN