Annonce
Café+Restaurant 23. jan. 2012 KL. 16.58

Ørestad-bogcafe opfordrer til toilet-skriverier

Et lille Vesterbro-forlag vil skabe liv i Ørestad. Midlerne er kaffe, bøger og aktiviteter.

Anmeldelser

Café+Restaurant Byens Bogcafe

Drikkevarer Kaffe, te og sodavand
Dato Åbner 25. januar 2012
Adresse Sejlhuset, Edvard Thomsens Vej 47-49, stuen, 2300 København S
Åbningstider Hverdage 8.30-17, weekend 10-16
Menu Croissanter og kage

Byens Forlag, som normalt arbejder med udgivelser af noveller og krimier, går nu ind i restaurationsbranchen.

Sådan helt forsigtigt.

24. januar åbner forlaget Byens Bogcafe i et tidligere beboerlokale i Sejlhuset i Ørestad - et område, hvor det ikke ligefrem vælter med gå ud-muligheder. Mildt sagt.

Alt er uformet
»Det er vildt satset, men nu har vi i over et år snakket om, at vi gerne vil vise vores bøger frem og samtidig lave et sted, der er åbent for folk, hvor de kan sidde og drikke kaffe og arbejde«, siger Thomas Aagaard Skovmand, medejer af Byens Forlag.

Men hvorfor Ørestad?

»Jeg har boet i København i 14 år, og jeg kan godt lide nye steder, at udforske København. Derfor er Ørestad spændende - der sker noget andet, alt er uformet«.

LÆS ARTIKELCopenhagen Arena skal ligge på en stor grøn mark

Portrætbog
På blot en uge er de hvide lokaler i beboerejendommen 'Sejlhuset' tryllet om til bogcafe med bardisk, espressomaskine, moderne møbler og rar belysning.

Væggene skal tapetseres med sider fra den nye bog 'Slipset', der netop er et portræt af Københavns yngste bydel og udgivet af Byens Forlag.

LÆS ARTIKELØrestad-beboere taler ud i ny bog

»I forlængelse af bogen er det oplagt med en cafe her. Vi ville ikke gøre det her uden 'Slipset', og vi kommer til at lave arrangemeter, som har rødder i den bog«.

Et værksted med kaffe
Derfor vil ørestadsbeboere og andre bog-interesserede/kaffetørstige kunne slå sig ned her og for eksempel lytte til oplæsninger. I hvert fald det kommende halve år, som prøveperioden lyder på.

Men caféen er ikke kun tænkt som rent afslapningssted.

»Vi har masser af ideer til, hvordan det kan blive et værksted. Et sted, hvor folk kan bidrage«, siger Thomas Aagaard Skovmand.

For eksempel overvejer han at afholde bogquizaftener, at opfordre kunderne til at skrive korte anmeldelser af Ørestad på toiletternes vægge og komme med bøger til et beboerbibliotek.

»Så kunne de skrive anmeldelser og hilsner til hinanden i bøgerne. For eksempel 'Hej Niels fra den og den vej. Fin bog du har!'.Så er det sjovt at få bogen tilbage for ejeren«.

Intet kommer af sig selv
Indehaverne er i hele taget meget bevidste om, at de skal gøre noget særligt, hvis bogcafeen skal blive en succes.

Godt nok bor der 7.000 mennesker i Ørestad, men der er ikke nogen 'gå-ud-kultur' - endnu.

»Her ligger ikke andet, så intet kommer af sig selv. Der er ikke noget gadepublikum. Så vi skal gøre stedet attraktivt og spændende«.

Byens Bogcafe åbner 24. januar med en reception kl. 16 -19. Caféen åbner dog først officielt onsdag morgen, hvor de første 150 gæster får en gratis bog fra forlaget.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu