Annonce
Café+Restaurant 20. sep. 2011 KL. 08.04

Nørrebro får verdens første grødbar

På Jægersborggade kan man fra lørdag spise grød morgen, middag og aften.

Anmeldelser

Café+Restaurant Grødbar

Dato Åbner lørdag 24. september kl. 10
Adresse Jægersborggade 50, 2200 Kbh. N
Åbningstider Cirka kl. 7-21 dagligt.
WWW www.facebook.com/groed

Eksempler fra menuen

Havregrød med kompot og nødder - 30 kroner

Vegetarisk madgrød 50 kroner

Madgrød (f.eks. en slags risotto med kalvefond) 60 kroner

Filterkaffe 15 kroner

Latte, espresso, cortado 25 kroner

Har du nogensinde favnet efterårstemningen med en grovhavregrød kogt på gulerod-ingefærjuice og toppet med frisk økoæble, ingefær, ristede hørfrø, yoghurt og kardemomme?

På Nørrebro får man snart chancen.

På lørdag åbner Martin Daniali og Lasse Skjønning Andersen verdens første grødbar.

Det sker på Jægersborggade på Nørrebro, som efterhånden har udviklet sig til et spændende madstrøg med gode steder som Meyers Bageri, Cafe Lyst, Relæ, Terroristen, The Coffee Collective, Onigiri og Manfreds.

Tendens fra London
De to indehavere, der blot er 21 og 23 år gamle og kender hinanden fra gymnasietiden på Sankt Annæ i Valby, har selv knoklet med at sætte kælderlokalet ´på 46 kvadrameter i stand og slibe rå planker til indbydende borde. Og ambitionerne med 'Grød' er høje:

»Dankerne skal have øjnene op for, hvordan grød bør smage«, siger Lasse Skjønning Andersen.

Han har boet i London det sidste års tid, og det var her, han fik idéen til at åbne en grødbar.

»Derovre reklamerer de store cafekæder med tilbud om grød på gaderuderne - ligesom når 7Eleven reklamerer med to croissanter for en tier. Det er en stærk tendens og kombineret med den nordiske madbølge og topkokke, der laver grød herhjemme, gav det mig ideen til at lave et en mere folkelig grødbar«, fortæller Lasse Skjønning Andersen. .

Grød med svampe og persille
På menuen vil man finde både morgengrød og madgrød, der ud over at være sundt og er til at betale.

Og ligesom tidens stolte restauranter vil indehaverne løbende ændre menuen ud fra sæsonens råvarer.

Til åbningen kan man smage havre-byggrød med havtorn-gulerodskompot toppet med ristede hasselnødder, mens den første madgrød på menuen bliver en kantarel- og persille-risotto. Som dessertgrød kan man bestille æblegrød lavet på danske efterårsæbler med vaniljecreme.

Grødbar åbner lørdag kl. 10, og alle er inviteret til at komme forbi og få smagsprøver på grød - og i anledning af dagen: lidt live jazz.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu

Bedst lige nu