I år kan Distortion fejre 10 års jubilæum. Og den populære festfestival er stadig en uvorn og glad knægt, der leger i Københavns gader og invaderer både indre by, Nørrebro, Vesterbro og - som noget særligt i år - Carlsbergbyen med masser af høj musik, dåseøl og feststemte gæster.
Organisator Thomas Fleurquin er ovenud begejstret for, at festivalen får lov til at udfolde sig på store områder i Carlsbergbyen.
»Vi har aldrig fået et så smukt sted at holde fest før«.
11 dansegulve
Distortion-området på Carlsberg, der er omkring lige så stort som to fodboldbaner, rummer fredede bygninger, fem-seks blokke og en have.
Når Distortion slår portene op på Carlsbergs arealer 4.-5. juni er der bygget gader og udendørs scener op, bygningerne vil være lyssat af kunstnere, to store cirkustelte vil stå klar med musikscener og fire busser med fester i vil rulle rundt på området. Selv den gamle bryggerkantine tages i brug til festerne.
Her er der så meget plads, at der vil være ikke mindre end 11 dansegulve til den store finalefest lørdag 5. juni, hvor blandt andre danske Spleen United vil give et rave-set.
»Det bliver ligesom en gadefest om natten. Det kan sammenlignes med, at vi fik lov at indhegne en del af Christianshavn og holde stor gadefest«, siger Thomas Fleurquin.
Carlsberg vil have byliv
At festfestivalen rykker ud i et uopdyrket byområde er nærmest en tradition. I 2005 buldrede Distortion løs på Holmen, og i 2008 var det Ørestadens nye arkitektur, der havde tusinder af festgæster til at holde housewarming over otte etager.
»Vi spiller en vigtig rolle, når vi udforsker de nye bydele. Og det har Carlsberg set«, siger Thomas Fleurquin.
Carlsbergs Kommunikationschef Jens Bekke mener, at Distortions målsætning om at skabe liv i byen passer »som fod i hose« med Carlsbergs udvikling af det gamle bryggeriområde, før byggeriet af 'Vores By' går i gang.
»Vi skal vænne folk til at tænke Carlsberg, når de søger oplevelser. Der er allerede gallerier, 60 kreative lejere, Tap 1 og dansehallerne herude, så stille og roligt skaber vi ting, der trækker folk hertil. Samarbejdet med Distortion er et led i det arbejde«, siger Jens Bekke.
LÆS ARTIKEL Topgallerier åbner på Carlsberg
LÆS ARTIKEL Carlsbergs dansehaller er åbnet
Eneste bekymring - fra Distortions side - er, om området er for stort. Sidste år deltog omkring 5.000 i finalefesten. I år skal der gerne komme endnu flere for at danse til musikken fra de 11 scener på Carlsbergbakken.
Gadefester er ikke glemt
Men på trods af, at Distortion i år har fokus rettet mod Carlsberg, så har festfestivalen ikke glemt Københavns velkendte gader.
2. juni begynder femdageskalaset i indre by, 4. juni er det Vesterbro, der lægger asfalt til heftig musik og dans. Her er en lang række af bydelens butikker og cafeer også inddraget.
Og i år har festivalen sågar fået lov til at afspærre et stykke af Nørrebrogade (fra Ravnsborggade til Fælledvej) for at holde gadefest 3. juni.
Søndag dampes der af på Islands Brygge med hygge.
Kriller i tæer og nosser
Og musikken? Den står et miks af kendte og ukendte navne for.
»Vi ser kun på, om det kriller i tæer og nosser, når vi booker musik«, som Thomas Fleurquin udtrykker det.
Hovednavnene er Simian Mobile Disco, Gus Gus, MMM og som nævnt Spleen United.
Derudover kommer Len Faki fra den berlinske technoborg Berghain plus det toneangivende technolabel Compact Total og holder fest. Plus uendeligt mange flere.
Og endelig holder musikmagasinet Soundvenue, klubben Culture Box, dub-kollektivet Ohoi, bookingbureauet I Am og mange flere endnu også fester i festerne.

Print
Send

Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit